Mors Dag – den perfekte gave til min mor og andre mødre

 

Den perfekte mors dags gave

Om 10 dage er det mors dag i Danmark, den 14. maj. I Sverige er det først d. 28 maj. Min egen mor har aldrig indført traditionen med mors dag i vores familie og på samme måde, har jeg heller aldrig forventet, at mine egne børn, skal komme hjem med blomster til mig. Ikke lige denne dag, i hvert fald 😉Jeg synes egentlig at tanken med mors dag er god, og jeg synes, ‘moren’ fortjener at få lidt ekstra opmærksomhed. Ikke nødvendigvis ligge denne dag. Men jeg kan godt lide traditioner og kunne godt tænke mig at dagen blev fejret på en hyggelig måde. Jeg kan for eksempel godt lide idéen om at på mors dag, skal mor ikke lave mad. Eller på mors dag, bliver hun serveret morgenmad på sengen. Eller på mors dag bager vi en kage til hende. En hyggelig, tilbagevendende begivenhed som markerer dagen med samvær. Der behøver jo ikke at være gaver involveret.

De sidste par år, er jeg begyndt at fejre min mor på mors dag. Ikke fordi jeg pludselig fundet ud af, at hun faktisk fortjener det (det har hun altid gjort). Og heller ikke fordi jeg på senere år er blevet mere sentimental. Men fordi, jeg har fundet den perfekte gave til hende – en gave der giver mening for os begge to.

Min mor er ‘typen der ikke ønsker sig noget’. Typen der ‘har alt hun har brug for’. Nok lidt som mig selv. Jeg er ikke i tvivl om, at hun er enig med mig om at dagen hellere skulle fejres med en hyggelig tradition, end med gaver. Nu bor min mor i Sverige, og selv om jeg enormt gerne vil, har jeg ikke mulighed for at indføre nye, hyggelige traditioner med samvær. Derfor får hun i stedet en gave.

I år får hun en køkkenhave. Køkkenhaven er ikke til hende selv – hun har vist rigeligt at se til i den have, hun allerede har anlagt. Køkkenhaven er til en af verdens fattigste familier og den vil sikre familien en varieret og sund kost. I gaven indgår frø og stiklinger fra det lokale marked til en køkkenhave, vejledning i hvordan man dyrker sine grøntsager samt ernæringsråd fra en sundhedsvejleder. Der kommer også jævnligt en gartner som holder øje med køkkenhaven.

Dette er bare en af mange gaver man kan købe på Folkekirkens Nødhjælp. Der er både gedder, høns, kaniner, fodbolde, vaccinationspakker og skolebænke til salg. For to år siden, fik min mor en hjælpepakke til en nyfødt baby. Ifølge min mor, var det en af de gaver, hun blevet mest glad for i meget lang tid. I jul fik vi en modsvarende gave af min mor og far; to ‘sove-pakker’ til børn på flygt i Syrien. Gavekortet hænger stadig på vores køleskab og minder om de børn i Syrien der nu har både madras og dyner at sove med. Sammenlignet med det, bliver mine egne små ønsker pludselig så ubetydelige.

Hvis du vil vide mere, kan du her læse om Gertrud, som fik en køkkenhave sammen med to gedder, den gang hun var 50. Det er en svimlende tanke, at man med 175 kroner kan gøre sådan en stor forskel for et menneske! Mit behov for at shoppe er ikke så stort lige for tiden, men på denne hjemmeside, kan jeg godt få lyst at shoppe amok!

Hvis man stadig gerne vil give en gave i traditionel forstand, er der også mulighed for det. I jul opfordrede jeg til at købe julegaver med omtanke, og her findes links til både smykker og ting til hjemmet.

Jeg håber I finder den helt rigtige gave til jeres mor ❤

11 comments

  1. Anette says:

    Dejlige ideer til fejring af mors dag, vi har heler ikke fejret det meget i min familie, min mor vil ikke, hun vil heler overraskes andre dage, min mormor forventede det dog (på en måde der blev krævende for vi kunne ikke gøre det rigtigt lige meget hvad)
    Som barn lavede jeg netop ofte morgen bord til min mor, med friske blomster fra skoven, og måske fik jeg far til at he te morgen brød, tror mor kæmpede med ræve søvn mens jeg prøvede at overraske hende, men det var hyggeligt.
    Håber du får en dejlig dag med din familie

    • Aargang73 says:

      Uh, det er ikke noget der er værre, end når nogen virkelig forventer at få en gave. Så er det, som du selv skriver, svært at gøre det godt nok. Personligt mister jeg helt lysten, til at give en gave. Det er lige nøjagtig det som du beskriver fra din barndom, som jeg mener må være det skønneste måde at fejre mors dag. Og der er ikke mange gaver der er skønnere at få, en vilde blomster!

  2. Birgitte B says:

    Æv nu røg min kommentar i noget it udfald. Nå men jeg har prøvet at få en ged til jul. Og har givet en omgang vacciner i Valentines. Det er sådan en god ide. Kh Birgitte

    • Aargang73 says:

      Det kan jeg egentlig godt huske, du har fortalt før, Birgitte. Dejligt, du er så flittige til at bruge denne slags gaver.

  3. Mette says:

    Jeg har allerede fået min mors dags gave… Jeg fandt en brugt pult, manden og ungerne hentede den. Its so pretty:)

    • Aargang73 says:

      God idé, Mette! Jeg må hellere kigge forbi din side for at se om du har delt din gave der 🙂

    • Aargang73 says:

      Ja, gaven kan bruges ved mange lejligheder og jeg vil også huske på at skrive det på min egen ønskeliste til jul og fødselsdage fremover.

    • Aargang73 says:

      Det er nemlig noget à la en ged 🙂 Hun har længe ønsket sig en ged, men den må hun have til gode – i år får hun en køkkenhave.

Skriv et svar