Jeg har længe tænkt skrive dette indlæg, men hvor har det været svært at få det gjort. Jeg er begyndt at skrive rigtig mange gange, men af en eller anden grund har det føltes svært og jeg har lagt computeren væk igen. Vidste ikke helt hvor jeg skulle starte… Om der krævdes en forklaring til mit lidt pludselige fravær. Om jeg burde samle op på alt det der er sket siden sidst.
Læs videre →
Jeg forsvandt, poppede op og forsvandt igen. Efter et par år med flittigt skrivende, var det som om inspirationen og meningen med det hele pludselig forsvandt. Næsten sådan over natten. Jeg forsøgte virkelig at komme tilbage til bloggen, men alle de indlæg jeg skrev efterfølgende blev aldrig publiceret… Læs videre →
Næ, jeg kan faktisk ikke påstå at jeg er fed… Og jeg er heller ikke 40, jeg er 44. Og jeg er på ingen måder færdig, omvendt føler jeg at jeg sådan på alvor er klar til at tage hul på (resten af) livet! Læs videre →
Det med at rejse alene, er noget jeg længe drømt om. Frihedsfølelsen bare ved tanken på at sætte sig i et tog uden at have en bestemt rejseplan, men bare få lov at tage dagene som de kommer – og uden at tage hensyn til andres ønsker og lyster. Eller tanken på at vandre ’el camino’ helt alene; tage rygsækken på, slukke for mobilen og bare gå alene med sine tanker. Til tider har det med vandreturen føltes som noget jeg bare var nødt til at gøre, før jeg dør. Som om en uge på caminoen ville hjælpe mig at sætte alle tanker på plads.
…behageligt tøj og en tandbørste. Det er det jeg har med. Jeg er næsten lige tjekket ind på et lille hotel i Skagen, og her har jeg tænkt at blive hele weekenden. Helt og aldeles alene.
Den sidste tid er lysten at rejse alene, begyndt at melde sig. Det er lidt sjovt, for når jeg taler med dem omkring mig, er der mange kvinder i min alder der går rundt med samme tanker og den samme lyst. Måske er det typisk for kvinder over 40…
Det går lidt stærkt for tiden og selv om det er noget jeg selv i høj grad har lagt op til, trænger jeg snart til en dyb indånding og til en pause… Det med at leve efter mottoet ‘lev hver dag som om det var den sidste’, er ikke noget jeg har lyst til eller kan holde til i længden. Jeg har brug for at en gang imellem ‘bare være’ – tidspild eller ej.
Det går lidt trægt med at skrive på bloggen lige for tiden og der er langt mellem indlæggene. Det er egentlig ikke for at jeg mangler noget at skrive om, og jeg kan nok også finde tiden til det, det har snarere været det, at jeg har gået rundt og syslet med nogle tanker omkring fremtiden på bloggen.
Jeg sætter nu punktum for en fantastisk ferie. Bortset fra det lidt kedelige sommervejr, blev ferien lige som jeg ønskede. Fremfor alt har vi som familie, og som par, fået rigtig meget tid sammen og det er for mig langt vigtigere end sol og varme. Læs videre →
I går aftes lavede vi den dejligste, spontane tur til Hals og det blev sådan en aften vi sent vil glemme. For min mand og jeg føltes den nærmest magisk, da vi for første gang i rigtig langt tid havde formået at samle alle vores tre drenge til en tur. Læs videre →