I løbet af de sidste måneder har jeg jævnligt fået en påmindelse om at Årgang73 var ved at udløbe. Eftersom jeg ikke har skrevet på siden i næsten to år, tænkte jeg, at det måske var på tiden at give slip. Årgang73 har en plads i mit hjerte, da både skriveriet og kommunikationen med læserne har hjulpet mig igennem en del svære tider. Men det var då. Og nu er nu. Så måske skulle jeg bare lade naturen (teknikken) have sin gang og lade siden lukke ned…
Læs videre →
Jeg har ferie. 14 lange, lyse dage, som jeg kan bruge til lige hvad jeg vil. Eller nej… jeg har egentlig slet ikke ferie. Jeg snyder blot (mig selv). Som freelancer er dette en meget stille og rolig periode på året, og planen var oprindelig, at disse 14 dage før ferien skulle bruges til at samle op på løse ender. Der er noget med rettelser på hjemmeside, planlægning af indhold, sociale medier og nyhedsbrev og produktudvikling. For at ikke tale om noget så kedeligt som momsindberetning! Gaaab!
Læs videre →
Jeg har længe tænkt skrive dette indlæg, men hvor har det været svært at få det gjort. Jeg er begyndt at skrive rigtig mange gange, men af en eller anden grund har det føltes svært og jeg har lagt computeren væk igen. Vidste ikke helt hvor jeg skulle starte… Om der krævdes en forklaring til mit lidt pludselige fravær. Om jeg burde samle op på alt det der er sket siden sidst.
Læs videre →
…til det som lige er på vej til at ske. Ikke kun én, men to af mine drenge flyver fra reden. Den ene flytter til Tyskland for et års tid fra og med i morgen, og den anden flytter til Odense på ubestemt tid for at studere. Ikke spor sjovt, kan jeg afsløre.
Læs videre →
Jeg forsvandt, poppede op og forsvandt igen. Efter et par år med flittigt skrivende, var det som om inspirationen og meningen med det hele pludselig forsvandt. Næsten sådan over natten. Jeg forsøgte virkelig at komme tilbage til bloggen, men alle de indlæg jeg skrev efterfølgende blev aldrig publiceret… Læs videre →
Næ, jeg kan faktisk ikke påstå at jeg er fed… Og jeg er heller ikke 40, jeg er 44. Og jeg er på ingen måder færdig, omvendt føler jeg at jeg sådan på alvor er klar til at tage hul på (resten af) livet! Læs videre →
Det med at rejse alene, er noget jeg længe drømt om. Frihedsfølelsen bare ved tanken på at sætte sig i et tog uden at have en bestemt rejseplan, men bare få lov at tage dagene som de kommer – og uden at tage hensyn til andres ønsker og lyster. Eller tanken på at vandre ’el camino’ helt alene; tage rygsækken på, slukke for mobilen og bare gå alene med sine tanker. Til tider har det med vandreturen føltes som noget jeg bare var nødt til at gøre, før jeg dør. Som om en uge på caminoen ville hjælpe mig at sætte alle tanker på plads.
…behageligt tøj og en tandbørste. Det er det jeg har med. Jeg er næsten lige tjekket ind på et lille hotel i Skagen, og her har jeg tænkt at blive hele weekenden. Helt og aldeles alene.
Den sidste tid er lysten at rejse alene, begyndt at melde sig. Det er lidt sjovt, for når jeg taler med dem omkring mig, er der mange kvinder i min alder der går rundt med samme tanker og den samme lyst. Måske er det typisk for kvinder over 40…
Det går lidt stærkt for tiden og selv om det er noget jeg selv i høj grad har lagt op til, trænger jeg snart til en dyb indånding og til en pause… Det med at leve efter mottoet ‘lev hver dag som om det var den sidste’, er ikke noget jeg har lyst til eller kan holde til i længden. Jeg har brug for at en gang imellem ‘bare være’ – tidspild eller ej.