Jeg har ferie. 14 lange, lyse dage, som jeg kan bruge til lige hvad jeg vil. Eller nej… jeg har egentlig slet ikke ferie. Jeg snyder blot (mig selv). Som freelancer er dette en meget stille og rolig periode på året, og planen var oprindelig, at disse 14 dage før ferien skulle bruges til at samle op på løse ender. Der er noget med rettelser på hjemmeside, planlægning af indhold, sociale medier og nyhedsbrev og produktudvikling. For at ikke tale om noget så kedeligt som momsindberetning! Gaaab!

Men et eller andet indeni mig skriger, at jeg ikke gider!! Efter en lang, enormt travl periode, trænger jeg bare til at tage en dag ad gangen. Lave ingenting, hvis det er det, jeg har lyst til. Jeg har ikke lyst til at være dygtig, flittig eller noget for andre. Lige nu. Jeg trænger til at stoppe op og nyde livet og nuet. Også selvom jeg ved, at jeg måske kommer til at fortryde min beslutning til august. Eller måske vil jeg rent faktisk takke mig selv, for at jeg lyttede til den indre stemme og ikke bare tonsede af sted?

De sidste to år har mine somre som selvstændig nemlig smuldret lidt væk. Den der gnavende uro og dårlige samvittighed man kan få, når der altid og evigt er noget man kunne/burde gøre. På sensommeren har jeg vågnet op og indset, at det var for sent at nyde sommeren for denne gang. Jeg skal huske at nyde nuet, for færdig, bliver man jo alligevel aldrig, når man er selvstændig… Så om jeg mangler disciplin eller om jeg bare er bevidst om at nyde livet, det må være op til dig at afgøre 😉

I går aftes åbnede jeg op for Aargang73 og begyndte at læse mine indlæg fra en ende af. Helt tilbage fra det klassiske ‘Hello world-indlægget‘ tilbage fra april 2015 og så derfra et indlæg ad gangen. Stille og rolig fik jeg lov at genopleve så mange minder, følelser, ferier, oplevelser, opture og nedture – om kommentarer, fra dem der fulgte med. Jeg læste videre til morgenkaffen i dag, og faldt også i igen, da jeg prøvede på at løse en lidt kedelig (dog ikke hastende) arbejdsopgave. Der er stadig meget tilbage at læse og samtidig får jeg ryddet lidt op i ikke relevante indlæg, døde links osv.

For mig har det været en god øjenåbner at ved hjælp at bloggen få lov at rejse tilbage i tiden. Den tid, hvor jeg bloggede som mest, var jeg enormt forvirret omkring hvad jeg skulle med mit liv. Mit højeste ønske var at blive selvstændig, og hvis bare jeg blev det, så skulle alt nok blive godt. Og jeg blev selvstændig – noget jeg ikke har fortrudt et sekund – men jeg må indrømme, det ikke er lutter idyl. Jeg kan se nu, at jeg som ‘ansat’ havde meget mere tid til mig selv. Havde ro til at prioritere mig selv og mine interessen på en anden måde og nydt de små øjeblikke. Som selvstændig, flyder det hele lidt mere sammen.

Jeg elsker at skrive, det har jeg altid gjort, og bloggen har været en fantastisk måde for mig at samle mine tanker, idéer, bekymringer, planer, drømme, kommende og udførte projekter (og alt det andet). ‘Bloggen er død’, siger de, og måske er det så. De sociale medier har taget over, og selvom jeg også er en del af den udvikling, så synes jeg at det er en utroligt kedelig udvikling. Jeg ønsker, at vi kunne komme lidt tilbage til det, det var. Selvom jeg ikke kan få vendt den rivende udvikling, er jeg jo fri at gøre, som jeg vil.

Og jeg har lyst til at tage et skridt tilbage. For min egen skyld. Der er stadig nogle der læser med, kan jeg se, og hvis bare jeg kan inspirere én til noget som helst, så er det jo bare dejligt. Måske kan jeg inspirere nogen til at spare op til en større rejse, til at begynde at rense ud i hjemmet, til at spare på madbudgettet at lave et Visionboard eller til at bage svenske kanelbullar. Uanset hvad, er jeg så utroligt glad for alt det jeg har samlet her på siden og jeg vil gerne bygge lidt videre på den. Ikke mindst for min egen skyld. Og måske en dag, også for mine børns skyld. Og jeg håber selvfølgelig, at du gerne vil læse med.