For nogle år siden skrev jeg et indlæg om, at jeg så gerne ville lære at strikke, men at det var lidt op ad bakke med det projekt. Jeg husker tydeligt den iver jeg følte med et nyt projekt på pindene, og skuffelsen, når det færdige stykke tøj, slet ikke blev som forventet. Ofte blev det for lille, for kort eller for stramt, eller bare slet ikke som på billedet.

Men så skete det noget, måske var det egentlig som for mange andre i forbindelse med nedlukningen. Jeg begyndte at strikke, og jeg holdt fast. Jeg trevlede op og startede forfra, når ikke blusen eller huen passede. Hvis jeg mistede en maske, samlede jeg op, og hvis ikke jeg selv kunne finde ud af det, fandt jeg nogen, der kunne hjælpe mig. Stille og rolig fik jeg lukket projekter som jeg ikke bare passede, men som jeg også blev rigtig glad for. Der hænger efter hånden op til flere cardigans og bluser i mit skabe, som jeg bruger om og om igen. Et par af dem, indgår endda i kategorien ‘yndlingstøj’.

Jeg må ærlig indrømme, at PetiteKnit kan tage en stor del af æren for min fremgang – jeg elsker deres nemme opskrifter og deres meget letforståelige tutorials på YouTube. De har givet mig mod på at prøve nye teknikker og givet mig troen på, at jeg sagtens kan lære at strikke! Løbende har jeg også våget at kaste mig ud i andres opskrifter, men de gav mig det startskud, som jeg havde så meget brug for. Derudover har jeg fået en helt anden tålmodighed, end jeg havde for blot nogle år siden. Den gang gav jeg op, i dag nægter jeg at opgive, før jeg har løst problemet eller ‘regnet den ud’.

Lige nu har jeg besluttet at jeg igen skal lave en lille oprydning i strikkekurven. Der ligger flere projekter som er halvfærdige eller næsten færdige, og de skal altså af pinden, før jeg må købe nyt garn! Heldigvis har jeg for nogle dage siden startet op i en ny sweater, så den når lige at komme med i puljen. Det er en sweater i patentstrik fra PetiteKnit som skal strikkes i tre tråde mohair. Jeg glæder mig så meget til at komme videre med det projekt – det er jo vildt hyggeligt (og slet ikke svært) at strikke patent!

Et andet projekt fra PetiteKnit ligger også og venter på at blive færdig og det eneste der mangler, er halskanten. Jeg var så uheldig, at det garn jeg valgt at strikke i, udgik fra sortimentet midt i projektet, og jeg mangler kun nogle få meter garn for at kunne blive færdig! Projektet blev derfor lagt til side. Men SÅ var jeg så heldig at jeg fandt en garnbutik som havde en (en!) nøgle tilbage i denne kvalitet og det var lige i den lysegule farve, jeg havde gang i! It was ment to be!

For flere år siden hæklede jeg et rigtig lækkert halstørklæde til mig selv i mohair. Det var superlækkert, helt tyndt og let, men varmt. Jeg kunne dog bande mig selv langt væk, for jeg havde valgt en farve, jeg aldrig nogensinde ville komme til at bruge. Jeg har da aldrig brugt babyblå, så jeg ved ikke helt, hvad der gik galt den dag jeg købte garn. Halstørklædet blev direkte sendt til genbrug, og nu, 6 år senere, har jeg valgt at starte op på et nyt halstørklæde. I en rustrød farve, som jeg godt kan lide. Og som passer perfekt til mig og til en af de jakker, jeg bruger ofte.

Sidste weekend fik jeg strikket en hue. I min opskriftssamling fandt jeg en opskrift på en hue i diagonalstrik. Et superhyggeligt lille projekt, med en ny teknik, som jeg ikke prøvet før. Det tog ikke mange aftner at strikke huen og den er virkelig behagelig at have på. Min mands første kommentar var, at den sad lidt på samme måde som en badehætte, og han har desværre ret. Den er så fin, når den ligger på bordet, men den passer slet ikke til mig! Jeg kommer aldrig at bruge den. Den fine pompon er afleveret til butikken igen og huen vil blive trevlet op. Jeg har allerede fundet en anden opskrift på en hue som garnet skal bruges til.

Og så mangler jeg en vante. Gad vide om det er to eller tre år siden jeg fik strikket den første, og så skete et eller andet, og den anden blev aldrig færdig. Selvfølgelig skal projektet afsluttes, jeg har jo købt garnet. Og vanten er ret fin.

Jeg overvejer også om det kan lade sig gøre at strikke et eller andet af de restegarn jeg har… Jeg har aldrig tidligere forsøgt at freestyle og strikke med flere forskellige slags materiale, og jeg ved faktisk ikke hvordan man gør. Men det kunne godt være, at det skulle være en udfordring, før jeg tillader mig selv at overhoved købe nyt garn. Den skal jeg lige tygge lidt på, kan jeg mærke…