En gang imellem, bliver det lige som man håbet på

Bulbjerg

…og næsten endnu bedre, end man overhoved turde at håbe på. Og lige denne weeked kom til at indeholde alle de ingredienser, som jeg håbet på… Jeg havde blandt andet håbet på en lang gåtur ved havet, nærmere bestemt Bulbjerg. Vejr og vind kan man jo ikke gøre så meget ved, men lørdagen blev perfekt til den slags. Himlen var lidt grå og det var lidt koldt, men det var næsten vindstille.

Drengene ville ikke med, der var så meget andet der lokkede. Blive i sengen, for eksempel. Men nu hvor det kun blev os to, nød vi at have en hel dag for os selv. Det var længe siden vi var af sted alene, og vi elsker det begge to. Hvordan vi efter 21 år sammen stadig kan have så meget at tale om, undrer mig en gang imellem. Heldigvis deler vi både interesser og fremtidsdrømme og snakken går derfor sjældent i stå. Efter en lang omgang morgenmad, en time i bilen og en 11 km lang gåtur langs vandet havde vi stadig en masse at snakke om i bilen på vejen hjem igen.

Den 11 km lange gåtur, passer ret godt i forhold til mine planer for februar. Jeg havde jo lovet mig selv at gå 50 km denne måned, og med tanke på hvor sølle statistikken heromkring ser ud indtil videre, var de 11 km et godt bidrag til puljen. Jeg skal vist stramme mig an resten af måneden, hvis jeg skal holde mit løfte til mig selv. Jeg har flere tanker omkring dette for marts måned, men mere omkring det i et senere indlæg.

40, fed og færdig (eller ej), men 11 km i frisk luft og til stor del i terræn i form af løs strandsand, tager på kræfterne. Efter en omgang hjemmelavet pizza, landede vi på sofaen. Det var også en del af planen. For første gang i meget lang tid, fandt jeg hæklenålen frem og hæklede videre på min plaid. Hver gang jeg tager den frem, tænker jeg på Bella, fra Bellas Bedrifter som hækler tæpper på løbende bånd. Jeg lyver ikke når jeg siger, at jeg tror hun har lavet 10-15 tæpper under samme tid som jeg har hæklet på dette! Og de er flotte! Jeg ser nu frem til at dette mega tæppe, som bliver lige stort nok, en gang bliver færdigt!

Tæppe i Granny Stripes

Søndagen gik stille og roligt, præcis som ønsket. Jeg lavede kun det jeg havde lyst til, og det kan derfor måske undre nogen, at noget af det første jeg gik i gang med var rengøring af køleskabet. Men det trængte. Jeg fik også bagt knækkebrød, vækkede drengene med smoothie på sengen, lavede ingefærshot, trænede og skrev en del. På eftermiddagen blev det bagt hindbærsnitter som aftalt, og den største fornøjelsen var næsten at høre far og søn hygge og grine sådan sammen i køkkenet. De færdige hindbærsnitter bidrog helt sikkert også til at fuldende weekenden.

Nu venter en uges vinterferie for drengene. Selv har jeg ikke rigtig noget at tage af, da jeg fyrrede alle feriedage af i forbindelse med den lange rejse i jul. Jeg kan arbejde hjemmefra en dag eller to, og så venter der hygge hos farmor i nogle dage for lillebrors vedkommende. Udover det, tror jeg nok at drengene synes det er ret skønt at få have huset for sig selv. Så er der ikke nogen der kommer og vækker dem allerede omkring frokosttid 😉

For dem af jer der holder ferie den kommende uge – NYYYD DET!

19 comments

  1. Maude says:

    Sikke da en fantastisk søndag! ❤️
    Vi løber heller ikke tør for samtaleemner hjemme hos os; her står munden sjældent stille på nogen af os ????…..
    Smukke, smukke tæpper, i øvrigt!

    • Aargang73 says:

      Det var en dejlig både lørdag og søndag, Maude Og dejligt at høre, I også har noget at tale om der hjemme hos jer. Udover os selv, har vi også specielt én dreng, der har enormt meget at fortælle, så her må man ‘trække et nummer’ en gang imellem, hvis man vil have noget sagt 🙂

    • Aargang73 says:

      Tak for din hilsen, S Det ER dejligt at vi hygger sådan sammen og jeg er glad for, at vi er (også) er så gode venner.

  2. Pia says:

    Det lyder som en skøn weekend! 11 km i vanskeligt terræn er ret flot – så har man fortjent at putte på sofaen bagefter. Tæppet ser lækkert ud, det kunne jeg godt tænke mig at høre mere om!

    • Aargang73 says:

      Det har man nemlig, Pia, sofaen kalder efter sådan en tur. Generelt er jeg nok lidt for glad for mit hyggehjørne i sofaen, her får jeg mange timer at gå, men jeg hygger! Tæppet er rigtig hyggeligt at hækle og meget nemt. Det er Granny Stripes og jeg fortalte om tæppet første gang i denne indlæg: http://aargang73.dk/granny-stripes-det-er-da-lige-mig/ Jeg tror nok at jeg kan finde et godt link til en vejledning, hvis du har brug for hjælp til at komme i gang. Nu vil jeg kigge forbi din side og se, om du lagt op opskriften på den sweater! Jeg skal jo have et nyt projekt at gå i gang med, når dette tæppe bliver færidig. Kh

  3. Mette says:

    Wow et flot tæppe:o) Sikke dejligt med en weekend ligesom du/I gerne ville ha’:) vores vinterferie er slut men god ferie til dine drenge:)

    • Aargang73 says:

      Øv, for at jeres vinterferie er slut, Mette, men det ser ud til I haft en fantastisk uge sammen med kusinerne og farmor og farfar. Jeg håber ikke, det går så lang tid før I skal mødes igen, det ser ud til at børnene hygger sig meget sammen! Drengene nyder deres ferie, lige nu, er der ikke nogen af dem hjemme og det er skønt, de har travlt med deres.

  4. Bella says:

    Søde Malin! Hvor er jeg glad for at høre om din skønne weekend 🙂 Den lyder absolut vidunderlig 🙂 Jeg er også glad for, at du har fundet dit tæppe frem, og sikke et smukt udtryk det får. Mange tak for linket til bloggen 🙂 Da det er uhøfligt at sige, at du lyver, når du praler af mine hækle-tæppe-bedrifter, så vil jeg bare sige at overdrivelse fremmer forståelsen 🙂 Men det er da blevet til nogle tæpper, omend de fleste er babytæpper, og de tager altså ingen tid at hækle 🙂 Et granny stripe-tæppe kunne sagtens være mit næste projekt — specielt nu hvor jeg ser dit — for jeg har en del rester 🙂
    Kh. Bella

    • Aargang73 says:

      Gad vide, om ikke jeg har ret, Bella? Har du selv talt alle de babytæpper? 🙂 Jeg synes det bliver fint i alle de farver, men jeg ved ikke helt hvor jeg skal gøre af det, da det slet ikke passer ind i stuen. Hvis jeg haft en pige, kunne hun have fået det som sengetæppe, men drengene gider det nok ikke! Det er en meget god måde at bruge garnrester på. Jeg er også i gang med et parallelt, i små firkanter i samme mønstre. Det er også et babytæppe, men tænker at babyen kan få det i konfirmationsgave 🙂 Hvis jeg altså når at blive færdig!

        • Aargang73 says:

          Argh, Bella – det er nærmest pastel farvet, så det går nok ikke. Men hvis jeg var lige så hurtig med hæklenålen som du er, havde jeg lavet et Klodshans til ham. Måske skulle jeg begynde på et han kan få i bryllups gave =)

  5. Catarina says:

    Jeg elsker når en helt almindelig weekend bare bliver et dejlig dejligt bekendskab. Og det lyder det til t din blev. 😀 Du er godt på vej til de 50 km. Jeg tror jeg er ved at være oppe på 150 km – men det er jo også “snyd” for jeg går jo også til og fra arbejde. 😀

    • Aargang73 says:

      Hold da op, Catarina! 150 km og vi er næsten kun i midten af måneden! Snyd eller ej, jeg kunne i princip også vælge at være lidt frisk og gå de omkring 10 km til arbejdet, så ville jeg hurtig nå mit mål 😉 Det er dejligt når weekenden bliver lige som man håbet på. Selv om planerne er gode, så er det jo ikke altid det bliver som man tænkt.

Skriv et svar