Min kalender i februar

Så tager vi lige hul på en ny måned. Februar – vi begynder at stille og rolig nærme os foråret… Jeg ved godt, der mangler lidt endnu, men det er tiden hvor man begynder at søge og finde små forårstegn. Det er en måned hvor man kan være heldig at få dage hvor det føles som om foråret er lige om hjørnet. Man kan også risikere det modsatte – I know – men jeg håber selvfølgelig på det første.

  • Noget af det jeg glæder mig mest til, at man fra nu af snart kan begynde at mærke, dagene bliver længere. I dag går solen op kl. 08.19 og ned igen kl. 16.49. I slutningen af denne måned står den op allerede kl. 07.19 og bliver ved med at lyse for os helt til kl. 17.51. Det er to timer mere om dagen! Jeg har ikke så svært ved de mørke aftner som vi lyser op med stearinlys, men synes det er lidt svært at komme op om morgenen når det er helt sort udenfor. Bryder mig heller ikke om at sende drengene af sted ud i mørkret. Det er så trist.
  • I midten af måneden skal jeg søreme på en smuttur til København sammen med min søster. Yes, jeg glæder mig! Hun læser journalistik og skal i løbet af en uge skrive et par reportager i og om Danmarks hovedstad. Den anden weekend i måneden tager jeg flyveren fredag morgen og bliver weekenden over. Jeg tager toget hjem igen. Vi skal bare gøre ingenting, bare være sammen, snakke, spise godt og ose rundt i byen.
  • I februar arbejder vi videre med projekterne her hjemme. Denne måned bliver vi klare med at male væggene i stue og køkken og det bliver nok også måneden, hvor vi får flyttet lidt rundt på stuen. Udover det, skal vi også have malet vindues- og dørkarme, så skulle hele overetagen gerne være som ny, når måneden er omme.
  • Februar bliver også måneden, hvor jeg virkelig får taget fat på træningen igen. Den gik i stå på rejsen og det var ikke sådan lige at komme i gang igen når vi kom hjem. Jeg begyndte at snuse lidt til det i slutningen af januar, men der skal helt klart følges op på det i den kommende måned og jeg skal fokusere på at komme ind i de gamle, gode rutiner igen.
  • Jeg skal gå! At gå lange ture var noget af det jeg glædede mig rigtig meget til den gang vi kom hjem fra rejsen og jeg troede at det var noget af det første jeg skulle kaste mig ud i når jeg kom hjem. Wrong! Én gåtur er det blevet til og det var en af dem hvor benene helst af alt ville hjem igen. Februar måned skal jeg gå og målet er at i hvert fald gå 50 km i løbet af måneden. Jeg elsker jo at gå, så det handler igen bare om at komme i gang. Har en hel lang liste med gode podcasts som skal med på turene.
  • Jeg skal bage semlor. Og jeg skal spise dem. Det kan jeg også tillade mig med alt det jeg skal træne og gå ;)
  • Sidst men ikke mindst, vil jeg arbejde videre på mit lille projekt ;) Jeg vil have sat nogle helt klare mål og lavet helt klare strategier dertil. Januar forsvandt lidt for hurtig, men jeg er sikker på, der kommer mere ro på den kommende måned til den slags.
  • Og hvis man må komme med et stille ønske, ønsker jeg mig sne før vi sådan på rigtig går i gang med foråret. Hvor blev den kolde vinter af, de havde lovet? Jeg kunne så godt tænke mig bare et par uger med et helt hvidt landskab… (måske er det svenskeren i mig…)

Ih, jeg kan fornemme, det bliver en god måned! Hvad med jer? Hvad har I af planer, mål eller aktiviteter i kalenderen?

11 comments

  1. Cille says:

    Det lyder som en helt vildt dejlig måned. Og en weekend i København – måske vi render ind i hinanden (uden at vide det) :-).

    Jeg vil tage gå-turene til mig. Synes det er helt vildt svært at nå efter at arbejde igen fylder i livet. Også selvom jeg faktisk kun har 28 timer – men så har jeg jo travlt med frokostaftaler og andet hygge på mine fridage.

    • Aargang73 says:

      Jeg håber, vi løber ind i hinanden, Cille! Ku’ være vildt hyggeligt. Hvis du ser ser to plaprende, svenske ‘tøser’ på gaden, så stop dem og sig hej! Jeg har helt på samme måde med gårturene og har selv kun 25 om ugen som undskyldning. Men det er noget med at det bliver tidlig mørkt om eftermiddagen lige nu og så en masse andre ting jeg også vil/skal. Men jeg veeeed, det handler om prioritering. Og når jeg kommer ind i en god rytme med gåturene, kan jeg slet ikke undvære dem! Go for it, Cille ;)

    • Aargang73 says:

      Håber det er gode ting du har på programmet for februar, Birgitte! Træning skal på lige fod med andre aftaler ind i min kalender, men det er desværre tit den det går ud over, hvis jeg er træt eller har travlt… Jeg vil prøve på at i februar måned få prioriteret min træning. Det plejer at give godt ud.

  2. www.rikkes-planet.dk says:

    Det lyder som en dejlig måned, der er taget hul på. Jeg glæder mig også til lidt mere lys, og ting der begynder at spire i haven.

    Jeg kan se frem til lidt vinterferie med mine piger, og hygge aften med veninder og en spatur med veninder.
    kh Rikke

    • Aargang73 says:

      Det lyder til, vi er mange der glæder os til lyset, Rikke. Hvor er du heldig, som skal have vinterferie. Den bliver vi snydt på i år. Til gengæld er vi begyndt at tælle ned til en uge i Stockholm omkring påske. Spatur med veninder er da i hvert fald også noget at se frem til!

  3. Mette says:

    Sne er okay i Vinterferien men inden og efter helst ikke. Det er så kønt men såååå besværligt når bentøjet ikke virker særlig godt:o) Sikke dejlig med en weekend i København med din søster. Åh, jeg elsker København. Vi kommer der ikke ofte nok. Lyder spændende med alle husprojekterne:)

    • Aargang73 says:

      Åh ja, Mette, det kan jeg godt se… Sne er også bøvlet på mange måder og jeg kan godt se at det er mere bøvlet for nogen af os. ‘Planen’ er dog at det vælter ned med sne et par dage og at når de har ryddet, bliver frost og fuld sol i 14 dage. Så kan vi bare nyde det lys og den luft sne og frost giver. Er du med på den? ;) Jeg elsker også København så jeg glæder mig!

Skriv et svar