Granny stripes – det er da lige mig!

granny_stripes

Jeg er rigtig glad for at strikke og det sidste halve års tid er jeg også begyndt at hækle lidt. Men det er så demotiverende, at jeg er så langsom. Jeg bliver aldrig færdig med mine projekter – jeg tror virkelig at jeg er ualmindeligt langsom – og det er som om jeg ikke bliver hurtigere uanset hvor tit eller hvor meget jeg strikker! Når jeg ser hvad andre bloggere producerer af  strikkede huer og cardigans, hæklede tæpper og puder, bliver jeg helt forpustet. Enten er de lynhurtige eller så bruger de betydeligt mere tid med pinderne end jeg gør.  Det kan selvfølgelig også være en kombination af de to.

Jeg er også dårlig til at udfordre mig selv på nye opskrifter eller teknikker, og vælger altid mønstre af den nemmeste slags og står af lige så snart mønstret indeholder noget med patent, hulmønstre, omslag eller fletninger. Desværre, da jeg jo aldrig bliver bedre end jeg er i dag.

Jeg har længe kigget misunderligt på alle dem får lavet et helt tæppe, men både projektets størrelse og teknik har afhold mig for at forsøge. Men forleden dag fbesluttede jeg mig for, at det nok ikke var sværere end at jeg kunne lære det. Og det var det ikke. Jeg har brugt hele fredag- og lørdag aften i sofaen med plaiden og også et par timer i løbet af dagene, og jeg synes faktisk, at det går ret hurtigt. Og teknikken ku’ selv jeg lære, hvilket virkelig motiverer mig til at prøve noget nyt igen.

7 comments

  1. Liv ☆ says:

    Dine striber er rigtig flotte. Det bliver et skønt tæppe. Og rigtig fint at sidde og nørkle med i sofaen. Glæder mig til at se hvordan det skrider fremad 🙂

  2. Lonni Stoltenborg says:

    Det ser fint ud. Dejlige farver du bruger.
    Jeg har det ligesom dig. Øvelse gør mester. Så måske man bare skulle blive ved, og som du skriver udfordre sig selv lidt.
    Rigtig god aften til dig.
    Klem Lonni

    • Aargang73 says:

      Kære Lonni, tak! Farverne blander jeg helt vildt alt efter humør og det er først når jeg er færdig med en stribe jeg ved, hvilken farve jeg tager der efter 🙂 Og jo – øvelse giver mester! Man skal bare vove at kaste sig ud i det!

  3. Pingback: - Årgang 73

Skriv et svar