Opfølgning på forvirret status

paa_vej

På vej…

I sommer skrev jeg et par indlæg omkring en personlige krise. En krise jeg egentlig haft periodevis i rigtig lang tid, og at dele den på bloggen, var i første omgang ret grænseoverskridende. Men jeg er glad for at jeg gjorde det, da jeg fik flere kommentarer og gode råd med på vejen. Status er, at jeg søgte professionel hjælp efter ferien da jeg havde en underlig fornemmelse af, at det i grund og bund ikke var mit arbejde det handlede om. Som jeg også skrev, er jeg utrolig glad for mit job på mange måder, sad bare med den fornemmelse af, at ‘der måtte være noget mere’. Og ‘den professionelle’ gav mig ret og jeg fik at vide at denne jagt ikke rigtig var en ‘jagt på noget’ men mere en ‘flygt fra’ – en flygt fra den tilstand jeg er i. Jeg vil ikke komme til at finde lykken i nyt job, en ny uddannelse, nyt hus, ny mand eller en hund. Udover det med ny mand, har jeg overvejet det meste i min jagt på lykken og det der manglede. Lige så snart hun fortalte mig dette, holdt jeg op. ?! Det var som om hun bare trykte på en stopknap og siden har jeg ikke en eneste gang kigget på jobannoncer eller noget der ligner. Jeg har slet ikke lyst. Og det bedste af alt – jeg føler ro. Ro til at være i det jeg er, undertiden som jeg med lidt hjælp, prøver på at finde mig selv. Jeg er godt klar over, at det er dette jeg skal arbejde med lige nu og så må fremtiden vise, om jeg skal noget andet. Det tror jeg ikke.

image

I forhold til jobbet som postbud, havde jeg faktisk taget en beslutning om at kaste mig ud i det. Jeg ville i hvert fald give det frem til jul – det skyldte jeg både mig selv og Post Danmark… Men så skrev Skøre Liv et par kloge ord: “Hmm…Hvis du er i tvivl, er der vel ingen tvivl?” Mere end så skulle der ikke til. Jeg tog en ny beslutning og har ikke kørt en gul bil siden. (Eller en blå, for den sags skyld). Og jeg har ikke fortrudt et sekund! I stedet for har jeg valgt at tage den lidt skæve drejning og gå op i tid på mit nuværende arbejde. Surprise! (Børnene har virkelig svært at følge med i alle mine nye beslutninger lige for tiden). Med de fem ekstra timer om ugen, er der selvfølgelig kommet lidt flere opgaver på. Og opgaverne har jeg i høj grad selv været med til at vælge og det er nogen opgaver, jeg glæder mig til at overtage.

Så status lige nu er, at jeg har det ret ok. Bare det at kunne være i det jeg er, er en fantastisk følelse efter flere år med konstant uro. Der er selvfølgelig nogen ting jeg skal arbejde med – det er jo essensen af det hele – men jeg tror på, at jeg nok skal komme igennem og ende som ‘et helt menneske’.

hyldebaer

Billederne er taget fra en lang gåtur i dag. Jeg vil give Birgitte fra Vestegnen ret i, at det er en skøn årstid vi nu går i møde…

14 comments

  1. www.skøreliv.dk says:

    Wauw!, siger jeg bare – mega-godt gået! Med det hele! Jeg fik et lillebitte øjebliks panikangst da du skrev, at det var min kommentar der havde fået dig til at droppe postkørslen; men du tog en beslutning – sejt! – og at det så er den rigtige er jo bare helt fantastisk!
    Dit indlæg afspejler virkelig også en ‘afklaringsro’, hvis man kan kalde det sådan. Fedt hvordan netop det at få sat ord på tingene kan vende op og ned på alting! Tillykke med det, og rigtig god søndag til dig!

    • Aargang73 says:

      Hi hi, ja min umiddelbare reaktion på din hilsen den gang var; ‘Jamen åh nej, nu HAVDE jeg jo taget en beslutning’ :-) Men du ramte så plet og jeg vidste, at du havde ret. Derfor lyttede jeg til dig – heldigvis! Det hjalp også meget at få sat ord på tingene, som du skriver. Og at det så var en ‘autoritet’ der gjorde det, gjorde også en stor forskel. Jeg har sagt det samme til mig selv mange gange, og det har min mand også. Men hun fjernede den sidste tvivl herom, og satte en stopper for den uhensigtsmæssige jagt

    • Aargang73 says:

      Tak for din hilsen! Ja, ja-hatten har jeg fået på og gør hvad jeg kan for at forhindre, den blæser af igen ;-)

    • Aargang73 says:

      Ja, det er dejligt! Jeg kan ikke helt tro på, at det skulle være over, men er lidt bange for at uroen på et tidspunkt vil komme snigende igen. Men jeg gør hvad jeg kan for at holde den væk og med lidt (meget) god hjælp, håber jeg at det vil lykkes.

  2. Lilly says:

    Søde! Sikke et skønt indlæg – skønt fordi det virkelig emmer af RO; den ro som du beskriver at du har fundet…langt om længe. Selvom du jo egentlig stadig er “på vej” kan det give en fantastisk ro at vide, at man er på rette vej og har fået en form for balance i ens liv, hvis det altså giver mening…? GODT du tog beslutningen om professionel hjælp. Nogle gange er det netop det, der skal til. TAK for vores snakke :-)))))

    Og hør nu her: det der virkelig skal til, for at du finder lykken – EN OVERLOCKER! Hahaha – sorry; jeg kunne ikke lade være ;-)

    Kram til dig – Lilly <3

    • Aargang73 says:

      Ha ha, mange tak for det gode råd. Selvfølgelig er det en overlocker der mangler i mit liv!! Ku’ du ikke have sagt det lidt før, så havde jeg været fri for alt det døj med at køre postbil og søgen arbejde :-D
      Tak også for de søde ord og for alle de gode snakke vi har sammen!! De er uvurderlige <3

  3. Bella says:

    Hvor er jeg glad for at læse, at du har fundet roen. Det har du fortjent. Med den vil komme glæde og overskud. Godt at du tog “kampen” op, og begav dig ud på den “rejse” det har været.
    Kh & knus, Bella

    • Aargang73 says:

      Kære Bella, tusind tak for din søde besked. Ja, det har været noget af en rejse, men jeg er ret sikker på, den ikke er over endnu. Jeg har på fornemmelsen, den nærmest lige er startet men at jeg for første gang i rigtig lang tid, er på vej i den rigtige retning. Knus

  4. Pingback: Rastløs - Årgang 73

Skriv et svar