Ferie, ferie, ferie!!

svenske_kanelbullar

I dag har jeg taget hul på næsten en hel uges ledighed. Jeg har fri ikke mindre end 6 dage og jeg nyyyyder det! Jeg har startet ud med den store bagedyst og bagt morgenboller til drengene (som stadig ikke her kl. 12.00 er stået op) samt en omgang svenske kanelbullar. Det er nu ikke den værste duft at vågne op til, tænker jeg… Jeg skal besøge en veninde fra Syrien i eftermiddag og har lovet at tage noget svensk med til kaffen. Jeg tror også jeg lige smutter forbi Lilly på vejen og hænger en pose på hendes dør. Hun er nemlig rigtig glad for disse snegle 😉

Nu var det ikke på grund af mit spare-projekt jeg bagte, men jeg kan selvfølgelig ikke lade være med at tænke over, hvor mange penge der er at spare på at selv bage sit brød! Disse snegle koster under 50 øre styk når man selv laver dem – hvad koster de hos bageren, 15 kroner? Jeg må ærlig indrømme, jeg ikke ved. Køber så godt som aldrig en kage ved bageren.

På tal om spare-projektet går det ok, selv om de 100 kroner om dagen selvfølgelig ikke var nok til middag for 10. Udover middagen om lørdagen havde vi også besøg hele søndagen… MEN (!) jeg købte mad for 1030 kroner sidste uge hvilket i gennemsnit er under 150 kroner om dagen. Jeg er meget tilfreds og maden lørdag blev helt ok. Vi serverede små bruschettas, oliven og mousserende vin når de kom, græskinspireret mad med kebabspyd, grillede auberginer, tzatziki, tomatsalat og nybagt brød til middag og til dessert en islagkage, jeg godt kan anbefale! Jeg havde stadig lidt spæde rabarber tilbage i haven og i stedet for rabarbersaft, tog jeg en flaske af vores hjemmelavede hyldeblomstsaft op af fryseren. Jeg lavede selv marengsbunden, ikke kun for at spare, men også fordi det smager meget bedre og til sidst dryssede jeg frysetørrede solbær over. Jeg er generelt tilhænger til desserter, man kan forberede i god tid, og dette er én af slagsen.

etui_til_bleservietter

Jeg håber også, jeg får lidt tid til at sy. Jeg har fået en bestilling på en af de ‘bleserviet-etuier’ jeg har lavet. Sjovt, hvis de kan bruges! Det er jo nok ikke noget man umiddelbart står og mangler, men en af disse ting, der gør hverdagen lidt mere farverig. Vejledningen fandt jeg på Inaina’s fine blog.

This entry was posted in Hverdag.

Skriv et svar