En uge uden Visa…

725_kroner

Min første uge uden Visakort er gået, og jeg vil sige, den er gået over al forventen! 725 kroner har jeg brugt på mad. Jeg har vendt og drejet på hver eneste krone, og der har ikke været andet i køleskabet end det nødvendige, men ingen af os er gået sulten i seng. Jeg har valgt at ikke dele min udfordring med resten af familien og det har jeg gjort for at se, om de overhoved opdager noget. Om de synes, vi går på kompromis. Hvis jeg havde fortalt dem at jeg besluttet at vi skal leve for 100 kroner om dagen, vil jeg love, der ville blive en masse brok om min dumme idé og om at det mangler det ene og den andet. De ville lægge mærke til nogen ting, på en anden måde.

Når man kun har 100 kroner om dagen at leve for, bliver man ret kreativ men også meget bevidst om mange ting. 100 kroner om dagen til en familie på fem, giver ikke mere end en 20’er per person som skal række både til middag, morgenmad, madpakker, mellemmåltider og ‘fredagshygge’.

Jeg har et par gange i løbet af ugen lavet dobbelt sats mad og på den måde ikke bare sparet penge, men også tid. Jeg kogte kødboller i lange baner i sidste uge og der blev både til boller i karry, boller i selleri og en omgang små kødboller til fryseren som jeg regner med at bruge i en aspargessuppe en gang i løbet af måneden. Jeg har for første gang i lang tid bagt, både morgenboller og brød til maden. Jeg har taget madpakker med hver dag og hverken undet mig selv mad fra kantinen eller ungerne sandwich fra skolen. Når vi lavede pizza i weekenden lavede jeg selv bunden i stedet for at købe de færdige bunde, noget som ungerne har efterlyst i lang tid! Så samlet set, tror jeg ikke at der er nogen her hjemme der føler, de mangler noget. Tværtimod. Jeg bruger også det jeg har har i fryser og skab. En dag lavede jeg wok af de rester jeg havde i grøntsags-skuffen, og jeg føler ikke, jeg gik på kompromis:

kylling_wok

Den største udfordring kommer dog til weekenden når vi skal have gæster. Heldigvis har vi både øl og vin hjemme, så det hjælper lidt på det. Oftest når vi får gæster, synes jeg at jeg skal invitere på noget godt, rødt kød og dertil en stor salat med alle de lækre ting i – meget på grund af at det er godt men også fordi det er nemt at lave. Denne weekend vil jeg prøve at være lidt mere kreativ og invitere på noget græsk inspireret. Det bliver ikke skrabet på noget måder (det vil jeg simpelthen ikke have!) og jeg tror det bliver godt. Budgettet holder selvfølgelig ikke weekenden over, så jeg må jo bare spare med store bogstaver i den kommende uge. Jeg har jo stadig den medister fra Rema i fryseren.

Fortsættelse følger…

2 comments

  1. Libbie says:

    Super spændende initiativ. Her er jeg også i spare-mode, både når det gælder husholdning men også tøjforbrug og nips. Det luner rigtig godt på kontoen og vi mangler jo ikke noget.
    kh Libbie

    • Aargang73 says:

      Hej Libbie, nej der er lige det – vi mangler jo ikke noget! Vi smider ud og køber nyt og spiser ikke kun når vi er sultne, men også ‘for sjov’ 🙂 Der har været rigtig rart at i løbet af en måned kun købe det, der virkelig har været brug for.

Skriv et svar