Noget af det jeg holder rigtig meget af, er at give gamle ting nyt liv. Det er en helt speciel glæde ved følelsen af at gøre noget fint eller/og brugbart ud af ‘ingenting’. Eller at lave noget man kan bruge ud af noget, man egentlig var færdig med at bruge. Eller ud af noget som nogen anden var færdig med at bruge.Gamle duge og sengetøj er noget jeg oftest kigger efter når jeg går på loppejagt. En lille plet på dugen gør ikke så meget, da den sjældent skal bruges som dug, men som ‘stof’ og små pletter kan derfor klippes væk. For ikke så længe siden var der udsalg i genbrugsbutikken på duge og jeg fandt en fin gammel vævet dug til en 10’er og i weekenden blev den forvandlet til 3 viskestykker. Der er stadig stof til 3 mere, men jeg løb tør for tålmodighed og tid.
At sy viskestykker er ikke svært og alle med en symaskine kan klare det. Men det tager lidt tid og det er måske ikke den mest underholdende syning, man kan forestille sig. Men hvis man formår at slappe af med det, så er det besværet værd. Og hvis man har godt om tid men ondt om penge, så er der da også lidt penge sparet; det er ikke ofte man finder så flotte, vævede viskestykker til 1 krone og 50 øre.
Udover stoffet til flere af denne slags, har jeg også købt et smukt grønt stof vævet med lidt guldtråde. Tænker at det også bliver til et par nye viskestykker en dag. Eller måske et forklæde?
Jeg har tidligere vist hvordan jeg lavede et etui til mine strikkepinde af et gammelt retro sengetøj. Det er jeg enormt glad for og bruger det stadig. De pyjamasbukser jeg skrev om den gang, fik jeg også lavet og blev rigtig glad for dem da de var enormt bløde. På et tidspunkt røg de dog ud, da jeg kunne fornemme at resten af familien blev trætte af at se mig i de bukser.
Eller hvad synes I om kjolen i bedste Yvonnestil jeg fik syet af et andet retro sengetøj til en 50-års-fest med udklædningstema. ‘Ehj, det sengetøj har jeg også i mit sommerhus’, blev en af de andre gæsters kommentar! Billedet har jeg lagt på Instagram 😉
Hvor er de bare fine, genbrugsfund er guld værd.
kh Rikke
Hvis man som dig er krea, så er gamle ‘stoffer’ jo guld værd. Jeg elsker sådan noget, jeg er bare ikke selv særlig kreativ. Kh. Birgitte
Elsker strikkpinde-etuiet. Elsker viskestykkerne – og ideen med forklæde! (Har jo selv en del af de duge – og Mester mangler et forklæde!!). Triple-elsker kjolen. Den er vildt flot! Virkelig flot!
Hvor er de fine
elsker den slags genbrug.
Så pene de blei, og det er så gøy å lage ting selv.
Tak Ingrid. Gøy? 🙂 Det er et nyt norsk ord, det bliver jeg nød til at google! Men det lyder til at være noget positivt.
Elsker den slags projekter 🙂
Dine viskestykker ser super godt ud. Kanon måde at bruge de smukke gamle duge – som man måske alligevel ikke helt vil bruge som dug.
Tak for tip. Jeg skal vist på loppejagt – sådan nogle vil jeg også have 🙂
Det har vi vist til fælles, Anja 🙂 Gamle duge er virkelig kanon, kan godt lide mange af de gamle, vævede duger man kan få til en spotpris i genbrug og mulighederne for hvad man kan gøre ved dem, er mange. Købte en ny i fredags, men den var i så pæn stand, at det næsten ville være synd at lave viskestykker af den.
Jeg har nu fundet 5 duge – problemet er, at de er så pænt i stand og broderiet så smuk, at jeg næsten ikke nænner at sætte saksen i dem! Hmm … 🙂
Det er vist et projekt som kræver overvindelse! 🙂
Uh, Anja, den problematik kender jeg godt! Jeg købte en rigtig fin dug i sidste uge som er lige lidt for kort til vores spisebord. Jeg er dog ikke sikker på at jeg nænner at klippe i den alligevel. Tænker at den måske alligevel får lov at blive til et forklæde, sådant et mangler jeg nemlig. Et pænt et af slagsen i hvert fald… Det bliver spændende at se, hvad dine 5 duge ender som 🙂
Hejsa, sjovt at gense morfars vævning:) Stoffet er fra Grenå Dampvæveri og jeg har stadig en del sytråd fra disse stoffer. Desværre har jeg ingen fingersnilde selv. hilsen årgang 1961.
Jamen, er det rigtig!? Har din morfar været med og vævet disse duge? Vidste ikke at de var fra Grenå Dampvæveri, hvor er det dejligt at få lidt historie med! Vi har faktisk stadig viskestykkerne og bruger dem flittigt – jeg elsker stoffet! Og tusind tak for at du tog dig tiden at skrive <3