Away we go

Rejsen til Sydamerika

Efter mange års drømmende, et par år med opsparing og et lille års planlægning er vores rejse ved at tage form. Man kunne tro at vi med disse forberedelser skulle bruge et år på at rejse jorden rundt, men vi skal kun en måned til Sydamerika. Jeg har brugt oceaner af tid og mange søvnløse nætter på at få kabalen at gå op, men nu er vi ved at være der.

Vi kunne godt have gjort det nemmere for os selv og kontaktet et rejsebureau for at få hjælp, men jeg er typen der helst vil gøre det selv. Ikke fordi jeg tror at jeg er bedre til det, men jeg vil ikke snydes for den glæde der er forbundet med at planlægge en rejse! Der er også så mange muligheder og jeg vil ikke nøjes med en færdig pakkeløsning baseret på de aftaler det enkelte bureau har. Jeg elsker at drømme mig væk på Booking.com, TripAdvisor og Momondo og det har jeg så fået lov til big time i forbindelse med denne rejse. Lige nu er den fælles forventningsglæde stor her hjemme!

Vi starter vores rejse i Rio hvor vi udover en tur på Copacabana selvfølgelig også skal opleve Sukkertoppen og Jesus. Udover det har jeg fået at vide, vi ikke må snyde os selv på en guidet tur i en af de mange favelas, slumkvarterene som ligger bag Rios flotte facade. Jeg har stor lyst til det, da jeg tænker at det kan være vigtig og lærerigt for tre, “forkælede”, danske teenagere at også opleve denne del af verden på tæt hold. Bare som en lille reminder om hvor godt vi egentlig har det.

Fra Rio går turen videre til Ilha Grande, en bilfri “Bownty-ø” udenfor Brasiliens østkyst. Det er så blandt andet på denne ø vi skal bade, snorkle og mest bare slappe af. Vi har her, som kontrast til det 4-stjernede hotel i Rio, booket et hus hvor komforten er helt i bund. Jeg er i tvivl om det gaskomfur jeg har set på billedet overhoved virker og er begyndt at forberede mig på at leve udelukkende af Papaya og anden tropisk frugt på denne ø.

Forhåbentlig godt udhvilede går turen videre til Iguazú, stor nationalpark med verdens største vandfald, som ligger på grænsen mellem Brasilien, Argentina og Paraguay. Her skal vi være den 24. december og jeg tænker at det bliver en af de jule børnene – og os selv – vil huske. Det er her jeg tænker, at jeg får brug for andre sko end sandaler, fordi her forestiller jeg mig at der vrimler af dyr og kryb. Papegøjer, aber og geoparder i træerne har jeg det ok med, det er værre med den slags der kravler på skovbunden! Gisp!

Vi tager bussen videre sydpå og ned til Buenos Aires. Her var vi et par gange sammen før vi fik børn og vi glæder os til at gense Tangoens by sammen med drengene. I Buenos Aires skal vi blandt andet sige tak til 2016 og velkommen til 2017, men først da de fleste af jer her hjemme er gået i seng da Argentina ligger 4 timer efter.

Den hovedsagelige årsag til at det er lige Sydamerika vi tager til, er vores gamle gode venner i Uruguay. Det er 20 år siden vi så hinanden og det er helt vildt, at vi nu skal ses igen. Hvis man tænker over alt det der er sket siden vi så hinanden; vi fik et, to, tre børn, boede i Zaragoza, Alicante, Sevilla, Australien, flyttede til Danmark, fik uddannelse, job, hus og bil…, så kan man godt mærke, det er virkelig længe siden! Selv om Uruguay nok er det sted på rejsen som er mindst ‘eksotisk’, har jeg lidt på fornemmelsen, det bliver disse dage, som vi vil huske som noget af det bedste på turen.

På vejen hjem til Danmark gør vi en lille mellemlanding i Miami, hvor vi har booket hotel et par dage i selveste Miami Beach. Tænker programmet vil stå lidt på shopping og strand, før vi vender tilbage til kulden hjemme i Danmark.

Der mangler stadig at få de sidste brikker på plads, men jeg begynder at kunne se en ende på projektet. Det føles helt uvirkeligt at vi om tre ugers tid står med hver sin rygsæk på ryggen, klar til afgang. Det jeg glæder mig aller-allermest til er en hel måned sammen som familie. Det sted i livet hvor vi er lige nu med en halvvoksen dreng og to store teenagers, er tid sammen som familie – hele familien – lidt af en mangelvare som man godt kan savne…

13 comments

    • Aargang73 says:

      Kære Dorte, ja jeg tror det bliver godt. Du skal nok få mulighed for at høre mere om vores kommende oplevelser. Det tror jeg slet ikke jeg kan lade være med at dele 🙂

  1. Birgitte B says:

    Jeg er SÅ misundelig. Jeg ville ønske, at jeg kunne/turde/havde penge nok osv. til at rejse langt væk i en måned. Må jeg spørge, hvor gamle dine to store er? Min ældste skal i gymnasiet efter sommerferien og der er det ikke nemt at få fri. Det er det sådan set heller ikke i 9. klasse…
    Nå, men det lyder som en drømmetur. Jeg glæder mig til at læse mere om det 🙂
    Kh. Birgitte

    • Aargang73 says:

      Kære Birgitte, tak for din hilsen. Mine to store går i gymnasiet og du har helt ret, det er ikke nemt at få fri. De har faktisk ikke fået fri, men får ‘ikke gyldig’ fravær i denne periode. Vi har informeret skolen om at vi tager af sted, og selv om de godt kan forstå vores beslutning, så kan de ikke give os lov. Vi har dog valgt at tage af sted alligevel. Vi har drømt om denne rejse så længe og den rigtige tid kommer aldrig. Når de to er klare i gymnasiet så er det lillebrors tur til at starte og når han er klar, jamen så har den ældste jo nok både kone og børn :-). De har heldigvis ikke været syge en eneste dag i hele efteråret, så de har indtil videre ingen fravær. Det hjælper lidt på det. Jeg håber at I også en dag får mulighed/mod og penge nok til at en dag tage af sted – hvis du stadig ønsker det. Kh

  2. Mia Folkmann says:

    Det lyder helt fantastisk – en hel måned afsted… og så alt det, I skal se! Jeg kan godt forstå, at du selv vil arrangere – det vil jeg også altid selv. Det er den halve fornøjelse, også selv om mine rejsedrømme holder sig inden for Europas grænser… Jeg ønsker jer den bedste tur og glæder mig til at læse om den 🙂

    • Aargang73 says:

      Kære Mia, tak for din hilsen. Ja, det med at arrangere mine egne rejser, vil jeg ikke gå glip af! Nu kan jeg jo godt lide det, men der er virkelig også mange penge at spare! Og mulighederne mange flere.

  3. Sandra says:

    Det lyder simpelthen som den dejligste tur. Jeg håber i får den mest uforglemmelige tur med masser af dejlige oplevelser på familiekontoen

    Jeg ønsker mig så inderligt at manden og jeg kan give vores tre trutter sådan en gave og oplevelse inden de forlader reden. Jeg kunne godt tænke mig st vise dem Australien hvor både manden og jeg har rejst rundt efter gymnasiet. (Altså hver for sig… vi kendte ik hinanden der…)

    • Aargang73 says:

      Kære Sandra, så krydser jeg fingere for, at I kommer af sted på sådan en rejse med jeres tre trutter 🙂 Jeg føler også, vi giver vores børn en gave – en gave som de forhåbentlig tager med sig i resten af livet. Når vi begyndte at planlægge rejsen sidste år, kom vi også helt i tvivl om det nu var Sydamerika vi skulle. Når det pludselig bliver virkelighed man skal af sted, så er der så mange steder man godt kunne tænke sig at opleve. Så nu er min bucket-list endnu længere! For 12 år siden boede vi et år i Australien, men vi har slet, slet ikke set nok. Lillebror var kun 5 uger den gang vi tog af sted og de to ‘store’ 3 og 5 år og deres alder begrænsede os lidt i forhold til ture. Vi vil gerne tilbage en dag, men næste gang som turist!

Skriv et svar