Loppefund til hjemmet

img_9884

Lidt som en opfølgning på mit indlæg i torsdags omkring hjemmets store sparerunde, vil jeg lige tilføje, at jeg helt sikkert vil holde fast i nogen af de nye, gode vaner jeg har fået hen af vejen. Noget af det jeg nok er blevet lidt afhængig af, er at shoppe genbrug. Det er gået helt sport i det for mit vedkommende, og jeg føler jeg har vundet i lotteriet, når jeg kommer hjem med et godt køb fra Kirkens Korshær, det Blå eller det Røde kors. Jeg kan også godt lide at finde nogen ting der ikke står i alle andre hjem, men ting som kan bidrage til at hjemmet bliver lidt mere personligt.

Til forskel fra de (få) ting jeg har købt fra ny den sidste tid, har flere af de brugte ting fået en helt anden værdi for mig. De føles håndplukkede på en anden måde, og er ikke bare noget der kan byttes eller købes nyt igen hvis det af en eller anden grund bliver ødelagt.

img_0049

Nogen af de loppefund jeg er blevet rigtig glad for og passer rigtig godt på (vasker dem endda op i hånden!) er disse oplægnings fad. De har sådan en fin størrelse og jeg kan godt lide det lidt gammeldags mønstre. Hvis disse går i stykker, kan jeg ikke bare gå ned i Bahne og købe et par nye – derfor passer jeg godt på dem.

Krukken fra Blå kors (øverst på siden) vidste jeg med det samme jeg ville have, når jeg så den. Jeg ved ikke hvad det er der gør, jeg så kan lide den, men jeg synes den har en anden slags ‘varme’ en mange af de ny-producerede krukker. Lige nu bor min Pilea i den, som i øvrigt flittigt formerer sig og skaber nye små baby-planter som jeg deler ud til venner og kollegaer.

img_0047

‘Mit blå hjørne’ i køkkenet består også til stor del af loppefund. Vores køkken er hvidt og har i flere år haft indslag af rødt og pludselig kunne jeg bare ikke holde det røde ud længe. Noget af det er sendt til genbrug og andet stillet et sted hvor jeg er fri for at skulle kigge på det hele tiden. De blomster der var plantet i røde krukker, blev plantet om i en fart. Til gengæld er jeg blevet helt tosset med blåt så noget af min jagt i genbrugsbutikkerne er foregået med fokus på farven blå! Skålen (en svensk Höganäs) og krukken har jeg fundet i Kirkens Korshær’s butik og den lille figur fra Gustavsberg fandt jeg på DBA til en meget god pris. De to Kähler i baggrunden er desværre ikke noget jeg kunne finde til genbrugspris, men de stod på min ønskeliste sidste jul da de passede perfekt til mit ‘nye’ blå køkken. De kan til gengæld nemt erstattes, hvis det skulle ske et uheld med dem.

img_2409

Til sidst vil jeg lige nævne de to solstole jeg fandt til en 20’er stykket og her bliver I nødt til at bruge jeres fantasi lidt… De trænger til en kærlig hånd, de skal i første omgang rengøres og males og derefter skal der nyt stof på. Men jeg kan lige se dem foran mig i sommer under æbletræet når de en gang bliver, lige som jeg gerne vil have dem. Fortsættelse følger i sommer på et tidspunkt… 😉

14 comments

    • Aargang73 says:

      Synes du, Bella 😀 Tak. Nogle gang er jeg ikke i tvivl når jeg ser noget jeg kan lide, men andre gange kan det virkelig være svært at sortere i al ragelse der ofte er i disse genbrugsbutikker. Jeg har dog besluttet mig for at vælge efter hjertet og være lige glad med hvad det står i bunden af kopper og krus. Selv om jeg også er faldet over et par ting, der har været lidt ‘dyrere’ så har jeg valgt dem efter hjertet og ikke efter værdien…

  1. Birgitte B says:

    Jeg er ikke så god til at finde de gode ting, men heldigvis så har jeg arvet rigtig meget porcelæn, glas, vaser mv. fra mine bedsteforældre. Jeg har bla. tallerkener med samme mønster (og mere slidt guldkant) som dine fade. Jeg elsker dem, for de minder altid om frokost hos min mormor og morfar. Kh. Birgitte

    • Aargang73 says:

      Er det rigtig, har du de samme fad, Birgitte? 🙂 Jeg forstår godt du er glad for dem. De er så smukke, og mindet om frokost hos din mormor og morfar gør dem selvfølgelig endnu mere specielle. Jeg har også nogle ting fra mine bedsteforældre, og dem er jeg også virkelig øm over. Min mormor malede porcelæn og jeg har nogle rigtig fine ting fra hende. Uvurderlige!

    • Aargang73 says:

      Ja, ikke, Mette? Det er et projekt jeg glæder mig rigtig meget til at gå i gang med. Men det bliver først til foråret, tænker jeg.

  2. Sandra says:

    Jeg er også blevet en rigtig genbrugs-rotte 🙂 og glæder mig på samme vis som du gør når jeg finder noget fint. Og når prisen så samtidig passer, er min lykke gjort … Jeg forsøger virkelig at genbruge, og skal jeg købe nyt (til gaderoben eller noget til hjemmet) kigger jeg altid først i den lokale genbrugsbiks, har virkelig været heldig, så tøj, bord, og div. porcelæn har jeg købt brugt. Det passer mig SÅ fint 🙂 jeg kan faktisk ikke rigtig huske hvornår jeg sidt har købt noget nyt-nyt.

    • Aargang73 says:

      Sandra, jeg tror faktisk at vi efter hånden er ret mange genbrugs-rotter :-). Der var jeg plejer at handle, er parkeringspladsen ofte godt fuldt op og kunderne er virkelig alle mulige ‘slags’ hvad det gælder både alder, køn og nationalitet. Jeg synes også at jeg har været heldig, men det kræver både tid og tålmodighed. For mig er det nærmest blevet en hobby.

  3. Rikke says:

    Det er så hyggeligt at gå på loppejagt. Jeg har så fået det ind fra barnsben, da min moster har en antik butik. Men elsker at gøre et godt fund.

    • Aargang73 says:

      Jamen, så er du jo virkelig vokset op med det, Rikke! Loppejagt er enormt hyggeligt, men ikke altid så praktisk da man ikke rigtig kan planlægge sine køb. Men jeg synes det er enormt meget mere afslappende at ose rundt i en genbrugsbutik end i gågaden eller storcenteret – det er et helt andet tempo, et tempo som jeg godt kan mærke, jeg har det bedre med.

Skriv et svar