Vi er hjemme igen og det var med lidt blandede følelser vi landede i et koldt men solrigt Aalborg søndag formiddag. Vi har haft den mest fantastiske ferie og aldrig i hele mit liv, har jeg fået så mange oplevelser på så kort tid. Rejsen som vi sparede op til og glædede os til igennem lang tid er nu over, og jeg kan ikke undgå at føle mig lidt trist, når jeg tænker på det.
Det intensive nærvær vi haft som familie, de fælles oplevelser, alle de fantastiske steder vi besøgt og mennesker vi mødt – sammen. Men jeg sidder også med en følelse af dyb taknemmelighed og glæde over, at vi fået lov til dette, at det kunnet lade sig gøre. Jeg føler at vi som familie er kommet endnu tættere på hinanden og at denne rejse binder os sammen på en helt speciel måde. Den skal have lov at bundfalde, kan jeg mærke, har slet ikke nået at fordøje det hele endnu.
Men det er nu dejligt at være tilbage i Danmark! Det første der slog mig var, hvor dejligt det var at trække den kolde, friske luft ned i lungerne. Måske bliver man lidt afhængig af den følelse, når man er født og opvokset i kolde Norden. Jeg prøver nu på at fokusere på alt andet positivt der er med at komme hjem. Prøver på at ignorere møjvejr, madpakker, kontorarbejde og indkøb i Rema, men samtidig er det lige disse ting som jeg kom i tanke om, når jeg i slutningen af rejsen prøvede på at fokusere på de gode ting der hjemme; min hverdag. Selv om den er fantastisk at holde en pause fra en gang imellem, holder jeg utrolig meget af min hverdag. Heldigvis, da det jo er den, der er mest af.
Noget af det jeg glæder mig aller mest til, er at komme hjem til en ordentlig kost. Jeg savner min havregrød om morgenen, min ingefær shot, mine regelmæssige spisetider, min formiddags-smoothie og min aftenkaffe. Jeg savner også at lave sund mad, jeg savner rodfrugter, og at komme tilbage til en kost med få kulhydrater. Jeg tror ikke at jeg under hele mit liv har fået så mange kulhydrater som under denne måned og min mave er da også fuldstændig stået af! Kiks, småkager og chips – hurtige kalorier som fylder lidt i tasken men meget i maven – praktiskt når man rejser. Vi har spist fantastikst godt og (enormt) meget; store bøffer i Argentina, Chorizo i Uruguay, amerikanske pandekager i Miami og Fish and Chips i England. Det har været enormt godt og lækkert, men alligevel – nu glæder jeg mig til at komme tilbage til mine gamle, gode spisevaner.
Jeg ser frem til at komme igang med min træning igen og til at generelt passe på mig selv og min krop. Udover sund kost og motion, ser jeg frem til sådant noget basalt som til at ordne mine fødder og mine negle og få booket en tid ved frisøren. Udover det daglige bad, er der ikke blevet til meget kropspleje på rejsen.
Uh, rejsen blev dyr. Vi har været nødt til at tage fra vores sommerferie opsparing for at få det hele til at hænge sammen og nu ser jeg frem til at komme hjem til en hverdag hvor mit Visa ikke skal bruges konstant. Vi blev enige om at det ikke nyttede noget at spare på oplevelser nu vi var af sted, og jeg fortryder ikke et øjeblik at vi lavet denne prioritering. Sandsynligvis kommer vi aldrig tilbage til disse steder, og ingen af os ville sitte med den fornemmelse bagefter, at vi ikke fik set det, vi ville se.
Danmark – kort og godt! Selv om vi besøgt nogen af de mest fantastiske steder i verden hvor der er både sol, varme og turkise vand, så har jeg aldrig før været så glad for det, vi har her hjemme. Vores skiftende årstider, vor smukke natur, tryghed og styr på tingene.
Jeg savner lange gåture i mit eget selskab. Jeg elsker at gå lange ture, og det er ikke blevet til mange af slagsen under ferien. Jeg glæder mig til mine lange gåture her hjemme, godt med tøj på i den kolde luft og med en lydbog eller podkast i ørene. Alenetid, kvalitetstid og total afslapning i kombination med motion. Og så nu hvor solen skinner!
Bloggen! Jeg har savnet bloggen! Og jeg har savnet at læse med på de blogs jeg følger. Tanken var at jeg løbende skulle opdatere under rejsen, men da nettet under det meste af tiden har været så dårligt og jeg ikke haft min computer med, blev det aldeles for bøvlet og kom til at fylde for meget. Jeg har så vidt muligt fulgt lidt med rundt omkring, men nu glæder jeg mig til at både skrive og læse med igen! Rejsen har fyldt mig med så mange indtryk og følelser, og jeg ser frem til at i den nærmste fremtid dele med mig af disse her på bloggen.
Så summa summarum; ude godt men hjemme bedst.
Velkommen hjem. Lyder som en fantastisk oplevelse i familien. Kram D
Mange tak, Dorte. Ja, det var en fantastisk oplevelse og jeg er specielt glad for at jeg fik lov at dele den med familien. Knus
Velkommen hjem! 😀 Dejligt at læse om både nydelse af rejsen og glæden ved at returnere til rutinerne i hverdagen. Jeg ser frem til meget mere af denne slags på din blog – og alt det andet du finder på at blogge om 😉
Tak KS! Det glæder mig rigtig meget, at du ser frem til at følge med igen. Og ditto – ser frem til at igen få mulighed for at følge med i dit og de andres liv på sidlinjen!
Velkommen hjem. Dejligt at I har haft en god tur. Jeg kan godt sætte mig ind i alle dine savn. F.eks er jeg ikke den store rugbrød fan, men efter 3½ måned med toast, wraps og mere hvidt brød end jeg nogensinde havde drømt om, så ønskede jeg bare at når vi kom hjem til DK, så skulle vi have en dansk frokost med masser af rugbrød 😉 kh. Birgitte
Tak, Birgitte. Uh, det kan jeg godt sætte mig ind i – 3½ måned med hvidt brød?! Så ville jeg også savne rugbrød, selv om jeg normalt meget sjældent spiser det. Forestil dig så en morgenmad kun bestående af søde kager – det er det vi fik serveret på mange af hotellerne i Argentina og Uruguay! Til sidst begyndte vi at smugle havregryn ind til morgenmad-buffeten.
Velkommen hjem:) Vi har det som jer. Efter en uge i England hos familie og venner er det bare så dejlig t at komme hjem:o) Vi elsker at holde ferie men elsker endnu mere at komme hjem og hverdagen er det vi elsker højest. Jeg glæder mig rigtig meget til at læse om jeres rejse, når du skriver om den.
Kære Mette – Tak! 🙂 Sådan har jeg også selv som oftest. Jeg har sjældent travlt med at komme hjem og formår (heldigvis) at nyde min ferie indtil det sidste. Men når jeg er på vej hjem, så er jeg hurtig til at komme i tanke om alle de gode ting der venter i min hverdag.
Det lyder som om, at det har været en dejlig oplevelse (:
– K
Det har det virkelig været, ‘K’! Men selv om vi haft en fantastisk ferie hele vejen igennem, er der lige nu ikke nogen steder jeg hellere vil være, end lige her…
Dejligt, at I har haft en vidunderlig ferie og er vel hjemme igen fyldt med gode oplevelser og indtryk!
Det er også dejligt, når man erkender, at man holder af sin hverdag 🙂 Velkommen hjem, Malin!
Tak for din hilsen, søde Bella. Ja, vist er det heldigt, man holder af sin hverdag. Nogen gange skal man dog lidt væk for den, for at få øje på hvor godt man egentlig har det.