To kasser er pakket til Rusland

Tøj og legetøj på vej til Podborki, Rusland

To kasser kunne vi hurtig få fyldt op med tøj og ting og sager.

På drengenes skole, har de i flere omgange samlet penge ind til et børnehjem i Rusland. I efteråret samlede de nogle penge sammen gennem lettere arbejde. Pengene de tjente, gik til børnehjemmet.

I denne omgang har skolen opfordret til at samle sammen, hvad vi kan undvære af tøj og legetøj. Vores hjem er en guldgrube når vi kommer til den slags. Jeg gemmer alt, vores loft bugner af både aflagt tøj og legetøj. Man ved jo aldrig, om man får brug for det igen. Og se! Det gjorde vi jo nu! Vi har samlet to store flyttekasser, en med tøj og en med legetøj. Hvorfor er det, vi har næsten nye sko liggende, i størrelse 34!? Min yngste søn bruger 38. Det fortæller lidt om den samler, jeg er.

Vi har oceaner af bamser og andre tøjdyr som siden lang tid tilbage bor på vores loft. Jeg har ikke nænnet at smide dem ud, af respekt for dem der en gang har foræret dem. Men som tiden er gået, kan jeg ikke længere huske hvor de kommer fra, så nu kan de godt få lov at komme videre. Der var en enkelt én af dem, som en af drengene vist havde et særligt forhold til, den fik han naturligvis lov at beholde. Mine egen barndomsven ligger også stadig på loftet da jeg ikke føler mig klar til at tage farvel af ham endnu.

Vores hjem er blevet to kasser lettere men vi har stadig en masse ting der trænger til at komme videre. Hvis man kigger sig omkring, så er der vist nok projekter at støtte. Normalt smider jeg mit brugte tøj i indsamlings containere, men det er lidt ’sjovere’ at støtte de mindre projekter da bidraget umiddelbart vil gøre en større forskel. Jeg vil se mig omkring og finde ud af, hvor næste to kasser skal sendes.

Det russiske børnehjem ligger i Podborki, en landsby ca. 250 km fra Moskva. De huser omkring 130 børn – børn med problemer af forskellige slags. Nogle er ordblinde, har ADHD eller Aspergers Syndrom. Mange kommer fra et hjem med alkoholmisbrug og vold.

Hvert år får nogle af børnene lov at komme på sommerlejr i Danmark et par uger hvor de i noget at tiden bor i en spiderhytte, men det meste af tiden sammen med en frivillig værtsfamilie.

Du kan læse meget mere om børnehjemmet og dets børn på Himmerlands humanitære forenings hjemmeside

One comment

Skriv et svar