Tilbage i blogland

Mobil etui á la Retro

Vild med mit eget mobiletui i ren retro

Det er godt nok længe siden jeg skrev her inde og det har både været tiden og lysten der har været knap. Nu er jeg blevet prikket på skulderen et par gange om at komme i gang igen og lysten er også begyndt at melde sig. Og tiden tager jeg…

Den sidste tid er jeg kommet godt i gang med at sy igen. Efter adskillige mislykkede forsøg på at sy mit eget tøj, har jeg nu lagt det projekt på hylden lidt og i stedet gået i gang med at sy små mere eller mindre unødvendige ‘dimsedutter’. Jeg har blandt andet syet et mobil etui til mig selv som jeg er rigtig glad for. Jeg har i forbindelse med dette for første gang forsøgt mig på at quilte, dog i meget lille skala.

Lige nu syr jeg rigtig meget i genbrugsstof af forskellige slags. Jeg er blevet helt tosset med at gå i genbrugsbutikker for at finde ‘gammelt’ sengetøj. Det er lidt sjovt, da jeg faktisk aldrig har brudt mig om retro stof og lige pludselig er det, det eneste jeg har lyst at arbejde med. Jeg har en god stak nyt stof fra Stof og Stil der også ligger og venter på mig, men det lokker ikke. Lige nu.

I går var jeg en tur i Danmissions genbrugsbutik hvor jeg udover et poselagen i lilla og orange 😉 fandt disse to kaffekrus til en tier styk. Selvom det er en ny produktion, så er der noget med disse blad der minder mig om 70’erne. Tager jeg fejl? Jeg er uanset hvad vild med dem.

Loppefund

Loppefund fra Danmission – 10 kroner/styk

Fra de næsten 4 meter stof som jeg får ud af det sengetøj, er jeg blandt andet gået i gang med at sy endnu et mobil etui og et etui til strikkepinde. Jeg overvejer også at sy et par ‘hygge/pyamas’-bukser til mig selv, da jeg synes jeg trænger til et par nye. Mere om disse projekter kommer senere 🙂

2 comments

  1. Lilly says:

    VELKOMMEN TILBAGE! Så dejligt at se dig igen!
    Hvor er det et skønt etui – du har da styr på at quilte!!! :-)))) Har du sådan en quilte-fod-dimsedut? Jeg vil rigtig gerne have fat i en…

    Jeg er HELT VILD med stoffet, men har også været afhængig af ‘retrostoffer’ i tyve år nu, så det går liiiige ind, du! Forstår derfor godt din nyfundne kærlighed 😉

    Fine krus, og jo, der er lidt 70’er-stil over dem faktisk 🙂

    KH Lilly

    • Aargang73 says:

      Hey Lilly,
      Tak skal du have, det er nu hyggelig at være tilbage 🙂 Og hyggeligt at du er tilbage her hos mig.
      Ja, det er da helt vildt fedt, det retrostof! Nu kan jeg bare ikke få nok, har to store poselagen der er klare til at blive taget i brug.
      Nej, nogen quilte-fod-dimsedut har jeg ikke, vidste ikke at man kunne få én. Det bliver jeg nødt til at undersøge, måske vil det underlette arbejdet lidt…
      Kh

Skriv et svar