Vi skriver den 1. december i dag og hvor november lige blev af, ved jeg virkelig ikke. Jeg synes ikke det er mange dage siden jeg skrev en liste over ting jeg ville og skulle prioritere i løbet af måneden – wupti, de 30 dage er væk. Jeg nåede en del af mine mål for måneden, og det jeg ikke nåede, må jeg tage med ind i december.
Ved et tilbageblik på den måned vi lige har afsluttet, er der særligt nogle begivenheder jeg kan se tilbage på med glæde og med taknemmelighed:
- En hverdagsaften sammen med en rigtig god veninde hvor vi udover at gå ud og spise, også var til et foredrag omkring el camino de Santiago. Vi har længe talt om at vi en dag vil gå noget af ruten sammen, så dette arrangement var oplagt til en fælles hyggeaften. Lysten til vandringsturen var stor før denne aften, men endnu større efter. En del af mig kunne godt tænke mig at gå ruten helt alene. En hel uge uden mobiltelefon og internet hvor jeg helt bevidst skulle vælge de mest primitive sovesteder. Jeg tror virkelig at det ville gøre mig godt i ‘min søgen efter det perfekte liv’, men jeg kender mig selv godt nok til at vide, det ikke vil blive til noget – jeg er typen der ser farer alle steder.
- En anden hverdagsaften sammen med 12 kollegaer. Man vælger umiddelbart ikke selv sine kollegaer da de ligsom følger med jobbet, og jeg har derfor været enormt heldig i dette lotteri. De aftener vi har sammen en gang imellem går det ekstra meget op for mig, hvor heldig jeg er, og hvor glad jeg er for dem. Dem har jeg svært at undvære.
- En tredje hverdagsaften sammen med min helt egen mand! Vi har været kærester i over tyve år, men fejrede 10 års bryllups dag i midten af måneden. Vi mødtes efter arbejdet og fik byens bedste pizza på en af de lidt hyggeligere italienske restauranter og en dejlig aften sammen. I løbet af det sidste år, er det ikke blevet så meget af denne slags, så vi nød det rigtig meget begge to. Taknemmelig over min mand, det er jeg nu altid, men en dag, en aften eller en weekend hvor der kun er os to, sætter selvfølgelig ekstra fokus på det vi har sammen. Nu tager vi to hul på næste decennium – et decennium der vil komme til at se helt anderledes ud sammenlignet med det gangne og specielt i forhold til børnene.
- At lillebror fik lov at vinde en badmintonkamp. Han er nybegynder og er kommet til at spille i en gruppe med spillere som alle er bedre end ham. Efter et flertal kampe med nederlag, er jeg så glad for, at han kom hjem med et stort smil på læben og fortalt, at han vandt! En følelse de fleste mødre (fædre) kan sætte sig ind i…
- At jeg fik en søndagformiddag sammen med min skønne 16-åring. I sommer fik jeg et gavekort af ham til min fødselsdag; en luksusbrunch for to. Vi har ventet lidt med at bruge det og samme dag som farmand og lillebror tog af sted til den gode badmintonkamp, tog vi to på café. Udover den lækre brunch med champagne, nød jeg et par timers alenetid sammen med min dreng. Vi fik talt fremtid og uddannelse og jeg tog mig selv i at føle mig lidt misundlig over, at han står med alle valgmuligheder foran sig, alle døre åbne. Heldige, heldige ham og alle andre unge mennesker.
- At jeg er begyndt at lidt efter lidt at forstå min nye arbejdsopgave. Fik i sidste måned overtaget en opgave, hvor de haltede bagefter. At skulle samle op på det samtidig med at jeg skulle forstå selve opgaven, har nogle dage givet mig følelsen af håbløshed. Men nu er jeg kommet så langt, at jeg har indhentet forsinkelsen og også er begyndt at forstå opgaven. I forbindelse med opgaven er jeg begyndt at arbejde tæt sammen med en af vores nye kollegaer, et samarbejde som har fungeret rigtig godt fra dag 1. Så dobbelt-taknemmelighed over denne opgave.
- At min store dreng er ‘kommet tilbage’ efter en lang tids (sådan føles det i hvert fald som mor) frigørelse, hvor jeg som mor har følt, at jeg ‘pludselig’ var helt og aldeles ubrugelig. Nu har det heldigvis vendt igen. Nu vil krammer og ros ingen ende tage og hans glæde og forventning til den kommende rejse, er ikke at tage fejl af. SÅ dejligt! En måned sammen med far og mor, uden venner og kæreste, er som bekendt ikke altid det fedeste i en alder af 18, men han formår at glæde sig 110%
- Jeg er taknemmelig (og lidt stolt) over at jeg opsagde et samarbejde. Et samarbejde som i langt tid har føltes forkert i maven, men hvor der af flere grunde har været svært at bryde op. I november gjorde jeg det, og det føles så rigtig.
Set i bakspejlet, har det været en rigtig god måned på mange måder. Nu tager vi hul på en ny, og jeg er spændt på, hvad den vil bringe. Jeg ved godt, at den vil bringe rigeligt af sol, varme, oplevelser, ny kultur og spændende mad, men udover det, ved man aldrig helt, hvad der venter om hjørnet…
Sikke et dejligt indlæg – med en masse dejlige ting 🙂 kh. Birgitte
Tak Birgitte, det var en ret god øvelse for at reflektere lidt over livet der til tider går lidt for stærkt. Det er sundt nok at stoppe op en gang imellem, tror jeg…
Det var nogle gode ting at være taknemmelig for!! Åh, jeg har også drømt om at gå Caminoen, men sådan som min hedengangne bækkenløsning opfører sig i disse dage, så har det desværre lidt lange udsigter….
Hvor dejligt med dine drenge, særligt med den store, det varmer om hjertet! ❤️
CrappyMum, det der med at gå caminoen tror jeg egentlig vi er mange der har lidt lyst til, da det symboliserer så meget udover at bare ‘gå’. Det er da øv, du er begrænset af hedengangne bækkenløsning, men jeg håber at det er noget, der bliver bedre. Jeg har hørt, at de har lavet en lille ‘camino’ på Fyn – overvejer at prøve den i første omgang 😉 Åh ja (!!) det er så dejlig når den frigørelses process er over. Jeg havde hørt, at de ville vende hjem igen på et tidspunkt, men var alvorligt begyndt at tvivle. Nu er der kun two to go 🙂
Lyder som nogle virkelig dejlige punkter. Kram herfra
Ja, Dorte, det blev lidt en blandet liste ud fra det, der først kom til mig. Kram også herfra
Åh, en aften med manden og pizza er bare så dejligt:) Tillykke med 10 års bryllupsdagen og de 20 år sammen:o)
Mange tak Mette for dine lykønskninger. Personligt synes jeg det er noget af det bedste <3 (En aften med manden altså, ikke pizza 😉 ) På den anden side af rejsen, vil vi helt sikkert prioritere det lidt højere igen!
Åh hvor lyder det altså bare godt. Skjønt med så mange ting at være taknemlig over. Wow.
Ja, det er ikke så tosset KS. Men det gik faktisk først op for mig da jeg satte mig ned og samlede tankerne og fik det ned på skrift. En reminder til mig selv til næste måned. Og næste…