Taknemmelig for december

I slutningen af november satte jeg mig ned for at lave en “taknemmeligheds-liste” over måneden der var gået. Det var ret sundt at reflektere lidt over alle de gode ting der faktisk var sket, store som små, så jeg vil prøve på at holde fast i dette i slutningen af hver måned.

Da halvdelen af december måned er foregået på rejsende fod, er der ikke svært at finde ting at være taknemmelig over denne måned. Jeg er så taknemmelig over hver eneste dag og hver eneste oplevelse (store som små) vi har fået på rejsen, og jeg føler mig virkelig enormt privilegeret over at vi har haft muligheden for at gøre sådan en rejse sammen med børnene. Udover selve oplevelserne, har rejsen fået mig til at reflektere over meget andet, som jeg føler mig meget taknemmelig over. Og så var der jo også 14 dage der hjemme før vi tog af sted. Så i dag, den sidste dag på måneden og den sidste dag på året, tænker jeg med taknemmelighed tilbage på:

  • At jeg nåede at få afsluttet mine opgaver på arbejdet før vi tog på ferie. Det så lidt håbløst ud på er tidspunkt, men jeg formåede at virkelig få noget for hånden den sidste arbejdsdag og kunne tage af sted på vores rejse med en god følelse og en god samvittighed. Jeg har ikke overloadet mine kollegaer med ikke afsluttede opgaver men jeg ved, at de er der til at rykke ind, hvis der er noget der haster, når jeg er væk.
  • Alle de gule små smileys jeg har fået på mit arbejde i starten af december. “Trivselsgruppen” på arbejdet startede op et nyt projekt i begyndelsen af måneden hvor vi inom afdelingen skulle give hinanden lidt “ros på skrift”. Små gule sedler blev delt ud og på dem skulle man skrive tak for et eller andet. Det kunne være et tak for noget man gjort i forbindelse med en opgave eller et tak for en personlig egenskab. Dem jeg fik, er jeg meget glad for og de ligger nu så at jeg hele tiden kan se dem når jeg sidder ved mit skrivebord. Sedlerne med tak for en af mine personlige egenskaber, betyder mest for mig (fik flest af dem – gad vide om det siger noget om min arbejdsindsats 😉
  • At jeg har fået lov at opleve to af verdens underværker. Jesusstatuen, som er et af verdens 7 menneskeskabte underværker og vandfalderne i Iguazu, som er et af verdens 7 naturvidundere. Nu mangler jeg lige 6 underværker i hver kategori – det kunne virkelig være en fed ting at have på sin bucketlist! Men der er andre steder i verden jeg også gerne vil opleve, og jeg indser, at jeg ikke kan nå det hele.
  • At vi stadig har halvdelen af rejsen foran os 🙂
  • At vi har et hus og dejligt hjem at komme hjem til, når rejsen er over. Selv om vi blandt andet har besøgt en imponerende by, en tropisk ø udenfor Brasiliens kyst og den smukkeste natur i det nordlige Argentina, bliver man virkelig bevist om, hvad man har der hjemme. Jeg kan godt forstå at “læren om den skandinaviske hygge” spreder sig som en løbeild over resten af verden!
  • At jeg af alle steder på jorden, er blevet født i Skandinavien; hvor samfundet fungerer. På vores rejse har vi i Argentina oplevet et land i krise på meget tæt hold, hvor der blandt andet ikke været mulig at hæve penge. Hæveautomaterne er simpelthen tomme og i banken må man ikke hæve mere end 1000 kroner. Udover det kan man ikke betale med kort, og det er gået op for os at grunden til dette er, at man simpelthen vil undgå at betale skat. Det har virkelig årsaget os problemer blandt andet med at betale for vores hotelophold.
  • At jeg udover denne rejse, også har mulighed for at give mine børn, det de har brug for af de mest basale ting. Al den fattigdom og elendighed der er her i Buenos Aires, kommer lidt bag på mig – husker ikke at det var så slemt for 20 år siden. At kunne give sine børn mad for dagen, tøj, husly og uddannelse er ingen selvfølgelighed. Vi ved det godt alle sammen, men at opleve det på så tæt hold, øger følelsen af taknemmelighed. Børnene er også begyndt at forstå, hvor heldige de faktisk er.
  • At jeg bor i et land med skiftende årstider. Selv om man til tider kan blive meget træt at kulde, vind og mørke, er det jo også lige denne tid på året der gør, at man sætter så stor pris på sommeren, når den endelig kommer. Tænker også at det er vores klima der gør, at vi er så gode til at ‘hygge’ med tæpper, stearinlys, te og en god bog i sofaen. At kunne sove i et svalt soveværelse hvor luftfugtigheden ligger under 50%, er vist også en luksus jeg indtil i dag har taget for givet…
  • At vi nu har passeret årets længste nat og at dagene fra nu af begynder at blive lysere igen (selv om det går meget langsomt). Rent mentalt sker det noget med mig på dette tidspunkt på året, hvor jeg på en eller anden måde føler at det hele går den rigtige vej igen. Jeg fylder stuen med perlehyacinter og andre løgplanter og selv om det nok er psykisk, føles stuen som regel meget lysere allerede den 1. januar.

At december er over betyder også at januar starter og med den er helt nyt år! Nytårsaften fejrer vi i Buenos Aires og skåler det nye år ind kl. 04 dansk tid. Jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvad det nye år vil bringe. Ikke meget er planlagt endnu men ønskerne er mange, så dagene skal nok blive fyldt op. Jeg glæder mig også til et nyt år i blogland, et land jeg efter hånden har svært at undvære. Tak for jeres engegement i året 2016 – håber på at se endnu mere af jer i 2017.

RIGTIG GODT NYTÅR TIL JER ALLESAMMEN!!

Knuuuuuus

8 comments

  1. Birgitte B says:

    Kære Malin. Godt nytår. Håber I kom godt ind i det nye år. Der er dælme meget at være taknemmelig for. Især ser man det når man er udenfor egen hjemmebane. Kh Birgitte

  2. /ks says:

    Tak for en fantastisk god taknemlighedsliste for din december. Smuk og inspirerende. Godt nytår, Malin!

  3. Bella says:

    Søde Malin!
    Jeg ønsker dig godt nytår! Jeg håber, at du lykkedes med dine drømme og at din kreativitet vil blomstre 🙂
    Tak, for dine altid søde og nærværende kommentarer.
    Ha’ en fortsat god rejse og kom godt hjem!
    Knus, Bella

  4. S. says:

    Kære Malin, sikke en dejlig liste du har begået her. Taknemmelighed er en vigtig og god ting – nyd resten af turen – kh S

Skriv et svar