For ikke så længe siden, var jeg storslem til at smide mad ud. Jeg gemte det i første omgang i køleskabet et par dage og så røg det i skraldespanden. Det eneste jeg fik ud af at gemme rester den gang, var et overfyldt køleskab. Et køleskab der var fyldt op med mad ingen gad at spise. Men fra at have den indstilling, er jeg nu gået helt over i den anden grøft med indstillingen, at ingenting skal gå til spilde.
I dag spiser vi af det vi har. Jeg er god til at tage rester med til frokost dagen efter, og til at bruge alle de grøntsager jeg har købt, på en eller anden måde.
Her hjemme spiser vi altid havregrød til morgenmad i hverdagen. Det er sundt, det er nemt og det er billigt. Men det er umådeligt svært at vurdere hvor meget vi skal lave, da det svinger fra dag til dag hvor meget der bliver spist. Da vi ikke vil risikere at nogen står uden morgenmad, laver vi som regel for meget. Selv om det ikke er mange kroner i en rest havregrød, bryder jeg mig ikke om at smide mad i skrældespanden! Derfor har jeg fundet en række muligheder til hvordan man kan bruge sine evt. havregrødsrester. Hvis ikke I som vi, spiser havregrød hver dag, har i nok ikke same problem. Men opskrifterne er så gode, at det næsten kan betale sig at lave en ‘rest havregrød’ 🙂
- I en lang periode bagte jeg boller af resterne fra grøden. Det blev i en periode til mange boller, både til drengenes madpakker og til fryseren. Opskriften er nem og man kan putte i hvad man ellers har der hjemme; kogt, revet kartoffel, revet gulerod, frø eller hakkede nødder.
- Det var Dorte fra Familiefletninger som gav mig den gode idé i første omgang; at bage knækbrød af grøden. En helt genial idé og jeg gør det efter hånden næsten daglig når jeg kommer hjem fra arbejdet. Resten grød pakker jeg ind i et ark bagepapir om morgenen og opbevarer det i køleskabet indtil jeg kommer hjem igen. Jeg blander lidt solsikkefrø, græskefrø, hørfrø, chiafrø eller kokos flinger i grøden. Derefter lægger jeg ‘dejen’ mellem to bagepapir og ruller den tyndt ud, fjerner det øverste papir, og drysser lidt flagesalt (og evt. lidt kerner) over. Det skal have noget tid i ovnen for at blive helt sprødt, i 140-150 grader varmluft ca. 1 time eller intil det virker sprødt. Brødet kan med fordel blive liggende i ovnen når du har slukket for den. Den store plade knækkes derefter i passende stykker. Jeg når knapt nok at tage brødet ud af ovnen før det er spist, så nu går grøden ikke til spilde!
- Eller hvad med at bruge havregrøden til en omgang sunde småkager? 2 dl havregrød blandes sammen med en moden, moset banan (win-win i forhold til at få brugt en ‘gammel banan’ også), ½ dl havregryn, en halv dl groft hakkede hasselnødder og et drys kanel. Rul dejen ud og bag på samme måde som med knækbrødet. Voilá, så har du en lille snak til aftenkaffen. (Hvis du er vant til Franske vaffler eller lignende til din kaffe, bliver du dog nok lidt skuffet).
- Stegt havregrød – kort og godt. Smager bedre end det lyder. Gem resten til næste dag, opbevare den i køleskabet. Del den i passende stykker, lav dem flade og vend dem i lidt rasp. Steg i smør eller margarine og spis dem varme med sukker. De kan også spises som tilbehør til stegt flæsk, har jeg hørt…
- Disse muffin har jeg ikke selv forsøgt mig på endnu, men det er kun spørgsmål om tid, før jeg gør. Hvis I når at prøve dem før mig må I gerne fortælle mig, om de var lige så gode som de lyder til 🙂
- Det samme gælder disse bananpandekager – det skal også prøves. Lige nu går alle mine grødrester til knækbrød og småkager, men en dag, bliver jeg måske også træt af dem, og så er det jo rart at have et nyt projekt at kaste sig ud i.
Det var 6 bud på hvad man kan bruge sin ‘gamle grød’ til 🙂 Jeg vil rigtig gerne have flere bud på hvad man kan bruge den til, så skriv gerne en kommentar, hvis du har andre forslag. Hvis ikke du har andre forslag, må du gerne skrive en kommentar alligvel.
Bananpandekagerne lyder næsten som risklatterne, vi laver efter risengrød 🙂 Tak for gode tips.
Kære Lene, tak for din kommentar! 🙂 Risklatter af risengrød, lyder som en gammel klassiker 😉 Jeg tænker, at der egentlig er mange af de ‘gamle’ opskrifter, som passer meget godt ind i tiden dag. I ‘gamle dage’ var man nødt til at bruge, det der var, så kom en periode af overforbrug, og nu hvor der er meget fokus på Stop madspild, tænker jeg at mange af de gamle opskrifter godt kan genbruges.
SIkke nogle gode ideer. Jeg har også brugt havregrødsrester til boller, men det dér knækbrød lyder virkelig interessant. Det skal jeg prøve!
Tak for de gode tips 😉
Knækkebrøden er en klar favorit her hjemme, KS. Min absolutte favorit, er den hvor jeg drysser med kokos og groft salt. De bliver dog lynhurtig spist!
Jeg vil gerne bestille noget stegt havregrød når jeg tjekker ind på dit B&B! ❤️ I øvrigt: Jeg HAR selvfølgelig pakket mine solbriller! ????
Ha ha ha, Maude! Jeg havde nok ikke tænkt at servere stegt grød på mit B&B, men kan jeg vil gerne gøre det specially for you ❤️ Godt du har pakket dine solbriller, jeg må hellere gå i gang med at bygge!
Vi laver kun havregrød i portioner, så der er næsten ingen spild. Men ellers går jeg ekstremt op i at mindske madspild. Det har jeg gjort i rigtig mange år, også før det blev ‘moderne’. Jeg er ikke så god til at få lavet noget andet af rester, men de kommer i portionsstørrelser i fryseren og så får vi ‘fryser-buffet’ nogle gange – når programmet er stramt med aftaler 🙂 kh. Birgitte
At lave havregrød i portioner er selvfølgelig også en god løsning i forhold til Stop Madspild. Men det kræver en micro, og som nok den eneste familie i dette land, ejer vi ikke sådan en. Den gik i stykker for mange år siden, og vi fik aldrig købt en ny…Det med at samle rester og lave en restemiddag, er en god idé. Kan huske det som barn – der syntes jeg virkelig at der var forfærdeligt! Men som voksen, ser jeg det lidt som en slags buffé, hvor der er mange retter at vælge blandt! Oftest tager jeg dog resterne med som madpakke dagen efter, så det er ikke så ofte, at jeg når at spare sammen til et måltid for hele familien.
Vi spiser aldrig havregrød, men nu laver jeg en stor portion – der jo så alt går til reste-mad. Det lyder som nogle virkelig lækre opskrifter.
Det er vel ikke anderledes end at jeg laver risebgrød alene af den årsag, at jeg så kan lave klatkager. Ingen (udover min yngste) kan udstå risengrød. Men klatkager slår bare alt. Mums!
God idé, Cille, du må hellere lave en god portion så at der er nok til både knækbrød og småkager 😉 Der skal dog ikke ret meget grød til, da man ruller det helt tyndt. Måske får du også inspiration til at finde nye opskrifter i processen – så vender du forhåbentlig tilbage og deler dem med os 🙂
har man hund er det også ganske glimrende til at bage hundekiks af… eller lave hjemmelavet hundemad med, i blandet noget godt kød og lidt grønt.
Zorro er ret glad for havregrød med revet æble og torskerogn (jeg skal ikke nyde den kombi men god måde at bruge rester)
generelt kan mange rester jo blive til mad til hobby og kæledyr.
Åh, smart, Anette, at bruge resterne som ingrediens til hundekiks. Den der variant med æble og torskerogn, tror jeg også at jeg springer over, men måske er det noget Molly (katten) spiser. Er dog ikke sikker på, hun bryder sig om havregryn… Jeg må prøve det! Tak for tippet.
Katte skal havde mere protein end hunde, så hvor Zorro får lige del havregrød (med æbletern kogt i) og torskerogn, skal Molly nok have mere torskerogn, men jo du kan vel bruge den reste servering også til en kat (det kan jo prøves)
Et eller andet siger mig, at havregrød måske ikke er så godt for katters maver. Uden at vide det 😉
Jeg ved det ikke, til hunde er det ok som en lille del eller skåne m.m.
men lyder logisk at katte ikke er til det
sikke en masse gode ideer, vi spiser desværre ikke havregrød, så har aldrig de rester, men får da helt lyst til at bruge rester fra det nu.
kh Rikke
Kære Rikke, dejligt hvis jeg kunne inspirere dig til at lave havregrød blot for at få rester 😉
Dejligt at flere og flere vil undgå madspild. Jeg har gjort alt hvad jeg kan de sidste 20 år og det ligger nu helt og aldeles på rygraden 😀
Ja, det er meget ‘ind’ heldigvis og jeg har en idé om, at det er kommet for at blive. I hvert fald i mit hjem. Når man har fået øjnene op for det, tror jeg at det er svært at gå tilbage til nogen anden livsstil igen. 20 år, det er godt nok lang tid!
Kan ellers også anbefale Havregrødschips! De smager megagodt og er ren forkælelse 🙂 selv min mand, der ikke kan lide havregrød, er pjattet med dem. Find opskrift hos Valdemarsro
Kære Dorte,
Tak for tippet! Dem vil jeg helt sikkert se nærmere på. Kanel og kardemomme lyder som en skøn kombi! Kh Malin