Sommerferie fundet

Dalarna

Hus i Dalarna omringet af järsgård

For knapt en måned siden efterlyste jeg en sommerferie her på bloggen. Den oprindelige plan var, at vi skulle holde en meget billig ferie i år, grundet at rejsen til Sydamerika, blev lidt dyrere end forventet. I kom med en masse gode forslag til både billige og hyggelige ferier og umiddelbart kunne jeg se mig selv, i samtlige forslag. Vandreture, cykelferierne, overnatning i bivuak, husbytte, kør-selv-ferie, Sverige, Danmark, Tyskland, Frankrig – allesammen skønne alternativer til sommerferie – tusind tak for jeres input! ❤️Det er jo ingen hemmelighed at jeg er ret rejselysten og jeg vil gerne se så meget som muligt af verden, både verden langt væk, men også den del af verden vi har helt tæt på. Den eneste tid på året hvor vi normalt har mulighed for at rejse langt og bruge flere sammenhængende uger på en ferie, er grundet børnenes skolegang, i sommerferien. Derfor har jeg svært at lade være med at tænke lidt større når jeg planlægger sommerferie. Men i år bliver vi nødt til at tænke økonomisk og holde fast i vores oprindelige plan! Ikke kun grundet vores store rejse, men oveni den, en hilsen fra Skat i weekenden!

Så… vi har besluttet at holde sommerferie i Sverige. Det er alt for sjældent vi tager hjem, og det er først og fremmest min egen skyld. Min mand foreslår hvert år at vi skal holde ferie i Stockholm, men jeg har så svært at gøre afkald på resten af verden. Stockholm kender jeg jo allerede, og jeg vil så gerne se noget nyt. Men jeg (vi) har besluttet at vi holder ferie i Stockholm år, men denne gang, vil jeg gerne komme hjem som ‘turist’. Vi tager vores cykler med og jeg vil forsøge at se byen med nye øjne. Jeg vil gerne ud i skærgården, ind til byen og ud på Djurgården. Jeg vil prøve på at tænke, hvad jeg ville gøre, hvis det nu var første gang jeg besøgte denne skønne by. Det er jo som bekendt sjældent man er turist i sin egen by…

Udover den ene uge i Stockholm, vil vi en uge til Dalarna, et sted omkring søen Siljan. Her tilbragte jeg mine barndoms-somre og jeg elsker området med alle søer, birketræer, sommerblomster, røde hus og ‘järsgårdar’. Her er så enormt smukt og jeg kan komme i tanke om mange pladser jeg gerne vil besøge og endnu flere steder jeg glæder mig til at gense. Dalahäst-fabrikken i Nusnäs, Tällbergsbadet, Carl Larson gården, Zorn-museet, Valhalla og måske mormor og morfars gamle gård… Vi er ved at søge hus til leje, og har gang i et par forskellige alternativer i byerne Tällberg og Rättvik. Det bliver skønt når de sidste brikker falder på plads.

Nu hvor beslutningen er taget, glæder vi os! Selv om vi ikke skal rejse langt væk og selv om sommeren ikke vil indebære så mange nye oplevelser, glæder jeg mig til gensynet. Gensynet af Dalarna, men også gensynet at Stockholm og hele min familie – så klart. Og så beder vi til vejrguderne om at vi får godt vejr!

Den absolut største ulempe ved at booke sådan en “uspændende” ferie er, at vi ikke får vores ældste søn med. Det er nu tredje år vi holder sommerferie uden ham, og det er bare lidt svært at acceptere. Rejsen til Sydamerika hvor vi for første gang i tre år rejste sammen som familie, satte spor. Skabte et nyt behov. Selv om vi nu bliver nødt til at spare på feriekontoen, kan jeg ikke lade være med at drømme om en lille uge i Sydspanien til efteråret. Hele familien. Hvem ved, måske fortryder Skat at de var så hårde ved os i år?

 

 

21 comments

  1. Anja says:

    Ej, hvor lyder det lækkert! Eelllsker Sverige! Vi er der næsten hvert år, desværre nok ikke i år, men ellers. Så smukt og så søde mennesker 🙂

    Det må da også være så dejligt for dig at komme hjem til familien. Hvordan med din mand, spørger jeg lige nysgerrigt, er han også svensk?

    Og ja, eneste ulempe ved den slags ferier – det kan være svært at begejstre store teenagere med 😉

    • Aargang73 says:

      Sikke en dejlig begejstring for Sverige, Anja 🙂 Hvor i Sverige plejer du at holde ferie, spørger jeg så lidt nysgerrigt? 😉 Jo, det bliver skønt at se familien! Jeg har lige været sammen med min ene søster, men min anden søster og alle kusiner/fætre har vi ikke set et helt år. Min mand er Frederikshavner, og grunden til at jeg flyttede til Danmark. Det lykkedes mig dog at få ham med til Aalborg 😉

      • Anja says:

        Jeg holder normalt ferie i den sydlige eller vestlige del af Sverige – er ret vild med Skærgården ud for Göteborg, Varberg og nord og syd derfra. Karlskrona i syd-øst er en anden hyggelig by, som jeg nyder at besøge.

        Vi har et hold venner tæt på Borås, derfor er det ofte det område vi bevæger os i 🙂 Men drømmer om at komme til Gotland og se Visby, men også det helt nordlige Sverige ville være fantastisk, især Abisko nationalpark er et ønske, som står højt på listen 🙂

        • Aargang73 says:

          Åh, skärgården er også smuk, Anja! Vi lejede et hus på Tjörn en gang, eller var det Orust og det var virkelig utrolig smukt. Vi lovede os selv at komme tilbage dertil en gang, men der er sket så meget andet i mellemtiden og vi er ikke kommet tilbage endnu. I Borås har jeg faktisk været på kæresteweekend med min mand en gang. Vi skulle have været i Göteborg men alt var booket op grundet en stor koncert, så vi var nødt til at finde på noget andet. Vi kiggede på kortet og havnede i Borås – og vi havde den skønneste weekend. Gotland og Abisko står også på min ønskeliste! Suk, livet er for kort…

  2. Therese says:

    Åh, hvor lyder det simpelthen skønt. Jeg elsker Sverige, men kommer for sjældent derover.

    I år vil vi prioritere en tur til Norge…tror jeg… Vi har egentlig ikke talt så meget om ferieplaner endnu, for der er lige lovlig meget run på henne på mandens job. Men jeg krydser fingre for en tur nordpå.

    • Aargang73 says:

      Norge er nu også fantastisk smukt, jeg vil også gerne dertil. Leje en hytte i naturen et eller andet sted. Jeg kunne også rigtig godt tænke mig at sejle langs de norske fjorde. Det bliver spændende at se, hvad I finder på i ferien. Håber der kommer lidt mere ro på din mands arbejde, så at I kan nå at holde en lang, god ferie. Men i første omgang; god weekend!

  3. Pia Trans says:

    Jeg er sikker på at I får en vidunderlig ferie – det ser jo herligt ud!

    Det er en svær periode, der når ungerne begynder at vælge ferien med mor og far fra. Omvendt betyder det som regel at man så nyder dem endnu mere intenst, når det lykkes at få dem med. De kære børn…

    • Aargang73 says:

      Ja, lige det med ferien gør skam lidt ondt. De vælger jo succesivt os fra, men ferien er ligsom årets højdepunkt – i hvert fald min. Vores ferier har altid været lidt hellige for mig grundet den tid vi har haft sammen som familie. Vi må booke en ny tur til Rio, så kan det godt være, vi får ham med 😉 De kære børn…

  4. Rikke says:

    Det bliver en helt fantastisk sommerferie, det er jeg helt sikker på. Hvor ser det bare skønt ud. Elsker Sverige 🙂
    Kh Rikke

    • Aargang73 says:

      Tak Rikke, det satser vi i hvert fald på. Jeg elsker nu også Sverige og nu hvor beslutningen er taget, glæder jeg mig rigtig meget til begge dele af ferien. Det bliver også sundt for mig at komme hjem og øve lidt på svensk igen 😉 Kh Malin

    • Aargang73 says:

      Generelt virker det som om vejret er bedre i Stockholm end det er i Nordjylland. De sidste to somre har de haft godt vejr, og det er vist mere end man kan sige om den danske sommer 2015 og 2016, så vi krydser også fingre for at det bliver faldet 2017. For vejret gør virkelig en forskel – sådan er det bare! Åh, er du også kommet til det at holde ferie uden børn. Av, det gør sgu lidt ondt, ik’? Knus

    • Aargang73 says:

      Kære Catarina, der kommer helt sikkert ferieberetning lidt længere frem på bloggen og mon ikke, det bliver billedspam på Instagram også når vi er der. Der er gode muligheder for at tage Insta-værdige billeder 😉

    • Aargang73 says:

      Ja, jeg tror det bliver hyggeligt, Rikke. Sverige om sommeren er meget anerledes fra Sverige om vinteren – af god grund 🙂 Jeg har ikke været hjemme om vinteren i mange år, og det står på min ønskeliste for kommende vinter. Vil gerne op til Sverige i et helt vinter-hvidt landskab, så jeg skal nok lidt højere op end Stockholm for at være på den sikre side.

  5. /ks says:

    Og jeg ville elske en ferie i det svenske – sjovt nok ferierer vi aldrig hvor jeg er vokset op. Hahaha. Det er vist same-same 🙂

    • Aargang73 says:

      Hvor har du vokset op, KS? Ja, det er vist same-same 😉 Men verden er jo så stor, og der er så meget vi skal nå at se og opleve, men en lille smuttur dertil måske? Og du skal da ‘unde’ dig selv en ferie i Sverige – det er nu dejligt der og menneskerne er simpelthen så søde! 😉 Knus Malin

    • Aargang73 says:

      Jeg er af god grund i Sverige hvert år, men det bliver oftest en tur til Stockholm. Nu glæder jeg mig til at også se lidt andet af landet. Håber at du også snart får mulighed for at få en tur der op.

Skriv et svar