I sidste uge fik jeg en gave af min mand. Jeg fik det flotteste armbånd med trollekugler, turkise kugler på en turkis/vinrød læderrem. Jeg blev glad for det, kunne rigtig lide det , men var lidt i tvivl om farvene. Måske ville det være pænere at skifte remmen ud til noget à la det samme men med lidt mere brunlige eller beige nuancer? Jeg er godt klar over hvad disse kugler koster, så jeg ville gerne være 100 % sikker.

Det er ikke så sjældent jeg spørger om børnenes mening. For det første fordi de oftest har én, men også fordi de siger deres ærlige mening. Da jeg spurgte hvad de syntes om min nye armbånd, var storebrors umiddelbare kommentar: Åh hvor dejligt at se dig i nogen farver, du går sgu altid i sort eller hvidt!” “Ja, og gråt”, tilføjede lillebror. Det var vist lige det svar der skulle til! Jeg valgte at beholde armbåndet i det vinrøde og turkise farver og jeg har ikke fortrudt.

Udover at deres svar resulterede i at jeg beholdt armbåndet, er jeg blevet mere opmærksom på mit valg af tøj. Det er ikke løgn det, de siger. Jeg var en tur i H&M tidligere i dag og rent impulsivt var det de sorte, grå, beige, kedelige stykker tøj jeg hev fat i. Jeg forbød mig selv at tage noget af det med ind i prøverummet og forsøgte i stedet med både blåmønstrede bukser, en gul kjole og en knald lilla bh. Uuhh, jeg skal vist til at øve lidt på det med at gå med farver. Jeg købte ingenting men vil prøve snart igen og se, om ikke jeg kan komme hjem med noget tøj i glade farver.