Sætter nu punktum for en dejlig weekend

Weekenden startede lidt uventet med at manden pludselig gik i gang med hovedrengøring. Ikke uventet for at det var manden – det gør han ikke så sjældent – men lidt uventet da jeg troede vi var på vej ud i haven. Når jeg kom ud fra badeværelset duftede stuen allerede af Ajax. Eftersom vejret var ret sølle, besluttede jeg at tage fat sammen med ham og i løbet af dagen fik vi gjort grundig rent de fleste steder rundt omkring i huset. Det passede mig udmærket, da vi holder fødselsdag på tirsdag.

Søndag tog jeg fat på noget meget vigtig. Mig selv. I noget tid har jeg forsømt min træning da jeg haft travlt med så meget andet, men heldigvis har jeg en grænse for, hvor længe jeg kan holde det ud. Den grænse var så nået nu! Da vi begge to holder meget af at træne, har vi prioriteret at få et træningsrum i hjemmet. Det gør det meget nemmere at finde tid til træningen og egentlig er der ingen undskyldning for at ikke få trænet den der halve time tre gange om ugen. Det var rigtig skønt at mærke sine muskler igen. Det kan man godt blive afhængig af. Det med at komme i gang efter en pause er altid det sværeste. Nu er jeg i gang og skal nok holde fast!

Søndagen gik også med mange af de projekter jeg går rundt og sysler med men ikke har nok tid til. Jeg fik malet vores gamle køkkenbord færdigt. Det skal ud på terrassen og stå indtil vi finder det helt rigtige havebord. Jeg har gjort den anden af to gamle solstole (som jeg fandt på et loppemarked sidste år) klar til at blive malet. Nu kan bordet komme op ad garagen, så kan der blive plads til næste malerprojekt.

En del havearbejde i solen blev det også til, hvor jeg blandt andet fik gjort klar til at så grøntsager i den anden af vores højbed. I det første højbed er kartoflerne nu begyndt at kigge op. Jeg tror nu ikke vi når at få kartofler til St. Hans, men mindre kan også gøre det. Kan dog ikke lade være med at sammenligne med hvordan kartoflerne så ud ved samme tidspunkt for to år siden!

Jeg fik ryddet en masse ukrudt, høstet rabarber og kogt rabarbergrød. Jeg fik også sendt et nyhedsbrev ud, hvor jeg blandt andet fortalt, hvad der skal ske i næste uge. Det skal jeg nok snart fortælle mere om også på bloggen.

En ny uge er lige om hjørnet. De lover sol, de lover varme – noget der ligner sommer, faktisk. Jeg håber I kommer godt i gang og at I lige som jeg, har et par ekstra fridage at glæde jer til lige om lidt.

Knus

10 comments

  1. Birgitte B says:

    Ih der er rabarber overalt på blog og IG for tiden. Jeg kan godt være lidt ærgerlig over, at min mormor ikke har huset mere. Der var nemlig en masse rabarber. Det ender nok med, at jeg må ud og købe nogle 😉 håber I får en dejlig uge. Kh. Birgitte

    • Aargang73 says:

      Ja, du har ret Birgitte, der er rabarber overalt lige for tiden. Det er så sommerligt! Jeg kan godt forstå du savner din mormors rabarber. Man kan bare ikke få for mange af dem. Tænker at jeg snart vil lave noget rabarbersaft, det har jeg aldrig prøvet.

    • Aargang73 says:

      Det var en af de rigtige gode weekends med lidt af hvert. Der kommer snart en mere af slagsen, men denne weekend skal vi også med til stor fødselsdag.

    • Aargang73 says:

      Ja, en gang imellem sker det bare 😉 Og vist er det dejligt bagefter – følelsen af at være tilfreds med sig selv og med dagen!

Skriv et svar