Så- og plante-dag

Indendørs planteprojektDet begyndte med at jeg skulle så et par frø, men så tog det fat… Jeg hentede en stor sæk såjord i Plantorama i starten af ugen, så der var masser af jord at gøre godt med og planteprojekter her hjemme, var der også nok og tage af!

Der var lidt af hvert der blev gjort. Jeg havde planter som havde brug for større krukker. Det lille juletræ fra december gider vi ikke kigge på i stuen længere så det fik lov at flytte i en udendørskrukke og ud i haven. Jeg har også nogle blomster der virkelig ikke er pæne længere, men jeg nænner simpelthen ikke at smide dem ud. Jeg tror det er noget der sidder i mig fra den gang jeg var barn og min mor smed en gammel fikus ud.

Min mor hævdede at planten var stendød, men jeg var fast besluttet at ‘genoplive’ den gamle plante igen. Jeg passede på den under hele sommerferien og det gik ikke lang tid før den begynde at skyde med små, nye lysegrønne blad. Jeg glemmer aldrig den følelse af håb og glæde det gav mig. Jeg er bange for, at det er den følelse der gør at jeg rundt omkring i huset har håbløst grimme blomster. Blomster der skal have en andre chance… Som den store plante i hjørnet at stuen, som min mand har truet med at smide ud i rigtig lang tid. Den fik en ordentlig tur med saven i dag (sådan cirka 1 meters penge) og så håber jeg at den begynder at skyde.

Denne plante fik en ordentlig tur med saven. Det må bære eller briste.

Jeg må indrømme, at den her også ser ret håbløs ud (blev klippet fuldstændig ned for 14 dage siden), men mon ikke det kommer til at gå. Læg mærke til, hvordan den er begyndt at skyde.

klippet nedJeg synes, det giver en god fornemmelse at passe på de blomster og planter man har, i stedet for at smide ud og købe nyt. Det giver en helt anden glæde. Jeg har nok i hvert fald 10 orkidéer der kommer igen og igen, så jeg har altid et par stykker der står i fuld flor. Jeg synes virkelig at det er livsbekræftende, når jeg kan se, at planterne pludselig skyder igen. Den ældste jeg har er 10 år og den blomstrer hvert år i rigtig lang tid!

5 comments

  1. Liv ☆ says:

    Hold op hvor har du været flittig. Og hvor er det en smuk tanke, altid at give planterne en chance til. Jeg selv er utroligt dårlig til planter. Men gør et ihærdigt forsøg.

    • Aargang73 says:

      Ja, jeg fik da egentlig nået rigtig meget, men jeg hyggede også maks. Kender du ikke det, når man kommer i det helt rigtige flow hvor selv kedelig rengøring kan blive til ren hygge… 😉

Skriv et svar