Proteinrig salat

Proteinrig salat

Denne opskrift fandt jeg for 20 år siden i en kogbog og den passer rigtig godt til normerne for hvordan man skal spise i dag. Jeg laver den altid fra bund, det vil sige, jeg koger mine kikærter selv da jeg ikke er det store fan af dem på dåse. De er alt for melet.  Jeg har ikke skrevet hvor meget der skal bruges af æbler, selleri og salat – det er smag og behag. Til salaten skal bruges (i store træk):

Marinade:
2 spsk. vineddike
3 spsk. olivenolie
1 spsk. vand
salt og peber

3 dl kikærter
bladselleri
æbler
iceberg salat
finhakket persille

Start med at blande ingredienserne til marinaden sammen. Kikærterne koges efter instruktionerne på posen – de må ikke blive for bløde. Marinaden hældes over kikærterne når de stadig er varme.

Resten af ingredienserne skylles og snittes og blandes sammen med kikærterne i marinade. Voilá! Godt til det meste.

#mavemad – mad for en sund og flad mave

2 comments

  1. Lilly says:

    Wow – lyder monster lækker, super sund og faktisk så simpel, at selv jeg kunne kaste mig i lag med at lave den i køkkenet :-)

    Og hej, rigtig god ferie til dig og dine! Håber I nyder ‘friheden’ og hinanden.

    KH Lilly

    • Aargang73 says:

      Det tror jeg nok, at ’selv du’ kan finde ud af :-) Prøv den, den kan selvfølgelig også laves økologisk. Vi nyder både af friheden og hinanden! Tiden går bare alt for hurtigt, som altid når man har det godt.
      Jeg håber også I får lidt fri og en masse af hinanden!
      Kærlig hilsen

Skriv et svar