Projekt hjemmelavet tøj – del II

Hjemmelavet tøj - taske

Jeg blev langt om længe klar med min nye taske – den anden del i ‘Projekt hjemmelavet tøj’! Hold da op den har drillet og jeg har godt nok bandet og svovlet mange gange og smidt den ovre i et hjørne for at tage en dyb indånding. Men jeg gav ikke op!

Den første og største udfordring lå i at der faktisk var en fejl i mønstret. En af mønstredelene – selve tasken – skulle klippes to gange og ikke én, som det stod i beskrivelsen. Første gang jeg læste mønstret forstod jeg faktisk ingenting af hvad jeg skulle, men besluttede mig for at tage et punkt ad gangen og opsøge hjælp, hvis jeg skulle få brug for det. Derfor gik det også noget tid før jeg fandt ud af, der faktisk manglede en meget vigtig mønstredel! Jeg vendte og drejede på de dele jeg havde, men ku’ bare ikke få det til at ligne en taske – af god grund.

IMG_0883[1]

Den anden store udfordring havde jeg selv skyld i da jeg ikke læst mønstret ordentlig og var for ivrig. Jeg lavede en stikning ved lynlåset som ikke skulle være der, og dette stof er livsfarligt at sprætte i da det travler! Tråden jeg havde brugt lignede til en forveksling vævningen i selve stoffet så der gik flere timer med at sprætte det uden at ødelægge stoffet. Udover dette har det været en udfordring at forstå mønstret og nogle punkter i mønstret har jeg læst om og om og om igen før jeg har fattet hvad jeg skulle! Men også denne gang har jeg lært noget nyt da man skulle korte lynlåsen af!

IMG_0930[1]

Mønstret fandt jeg i Alt om Håndarbejde nummer 6/2014. Stoffet var en rest fra Stof og Stil til 40 kroner og den samlede pris med for, lynlås og D-ringe blev omkring 120 kroner. Den passer fint i størrelsen og mon ikke, jeg får glæde af den!

4 comments

  1. Bella says:

    Sikke et udfordrende projekt du har haft gang i. Du kan med rette være stolt og tilfreds, for ikke nok med at du overvandt mønster-sy-udfordringen, du har også fået dig en flot taske i et lækkert stof. Den er jeg sikker på, at du bliver glad. Din hvide t-shirt er også flot! Det er et godt projekt, at sy sin egen garderobe 🙂

    • Aargang73 says:

      Tak Bella 🙂
      Ja, det har virkelig været udfordrende men også lærerigt! Jeg tror faktisk at jeg kommer til at bruge tasken og det er jo også en del af denne udfordring – at bruge det jeg selv laver… Jeg er utrolig selvkritisk!

  2. Lilly says:

    Den er simpelthen blevet SÅ fed – og jeg synes virkelig, at du bør være meget stolt af dig selv. Især i lyset af de mange udfordringer, du løb ind i under processen. Det er virkelig frustrerende, når der er fejl i mønstret – og man er ved at blive blå i hovedet for at forstå, hvad det er, man skal!

    Håber det er ok, at jeg bragte opmærksomheden hen på tasken, da vi havde krea-aften. Jeg syntes altså bare, at de andre skulle se den. Den er monster-fed! :-))))

    • Aargang73 says:

      Hej Lilly, så din besked først nu!! Det er så irriterende, at jeg ikke får en besked om at der er en ny kommentar på siden. Det har jeg ellers indstillet det til. Nej, det er helt fint at du kommenterede tasken, jeg kender dig og ved at du gjorde det i god mening. Glæder mig til næste krea-aften. Snart!

Skriv et svar