Postkort fra Stockholm

Som de fleste postkort man sender, er også dette lidt forsinket…  Jeg kan dog ikke give Postnord skylden for denne forsinkelse – den må jeg selv tage skylden for. Jeg havde troet at jeg ville skrive flittigt på bloggen i ferien nu hvor tiden var til det, men det viste sig at det var svært at finde både inspiration og motivation til at tænde for computeren. Og det er jo nok lige som det bør være!Vi er nu kommet hjem fra vores ferie og kan se tilbage på to skønne uger på farten. Den ene af vores to ferieuger i Sverige foregik på den mest fantastiske måde i Rättvik, den anden på lige sådan en fantastisk måde i Stockholm. Jeg er født og opvokset i Stockholm og det er lidt specielt at komme tilbage til byen som turist.

Når børnene var små var højeste (nærmere eneste) prioritering at være sammen med familien. Når man mødes så sjældent, er det altid meget der skal indhentes. Men efter hånden som drengene er blevet større, har også deres behov for at lære byen at kende blevet større.

Faren i huset elsker Stockholm og har igennem alle år forsøgt at få mere tid til at opleve Sveriges hovedstad og denne gang er vi taget hjem med en masse indryk fra byen. Vi har gået/cyklet/sejlet byen tynd.

Jeg ved ikke hvorfor, men tit og ofte er sommervejret i Stockholm skønt. Om det har noget med alt vand at gøre eller om der er en anden forklaring ved jeg ikke, men vi oplever oftest en blå himmel og som regel er der vindstille. Noget man som “nordjyde” sætter stor pris på!

Besøget i Stockholm er over for denne gang, men det er rart at vide, det er en by vi vil komme tilbage til om og om igen. Nu glæder jeg mig enormt meget til næsten 2 uger her hjemme på matriklen inden jeg skal tilbage til kontoret. Jeg ser frem til at komme ud i haven og redde det som reddes kan efter vores ferie og til at få styr på det sidste der mangler for denne sæson. Jeg håber også på at det kan blive en enkelt dag hvor vejret er godt nok til at tage til stranden med de drenge der har lyst. Gerne til Hals hvor jeg ved, man kan få den bedste (drømme-)is!

8 comments

  1. Nana says:

    Velkommen hjem! Dejligt at I har nydt turen! Jeg synes også at Stockholm er en skøn by. Jeg havde aldrig været der før for to år siden da jeg besøgte den sammen med mine to voksne børn. Og jeg skal helt sikkert tilbage til Stockholm 🙂

    • Aargang73 says:

      Tak, Nana. Jeg møder rigtig mange danskere som aldrig har besøgt Stockholm, og lige så mange som gerne vil dertil. Men jeg bliver glad når jeg møder dem der har været der, da jeg indtil videre kun har mødt dem med gode erfaringer fra byen. Jeg håber, du snart kommer tilbage!

  2. Ingrid says:

    Jeg har også lyst å besøke Stockholm siden jeg aldri har vært der. Håper du er uthvilt med fulladede batterier etter ferien.

    • Aargang73 says:

      Det håber jeg også, du får mulighed for. Jeg kender heller ikke rigtig Oslo, selv om det egentlig ligger ‘lige i nærheden’. Jeg har mellemlandet der en enkelt nat på en ski-tur men nåede ikke at opleve meget mere end de høje priser! Troede vi havde bestilt en hel pizza, men fik kun en pizza slice! 🙂 Batterierne er godt ladt op og heldigvis har jeg hele næste uge også her hjemme.

  3. Birgitte B says:

    Åh hvor fint. Jeg vil gerne til Stockholm, men det er som om, der er meget langt derop (i mit hoved). Ungerne har været der og fortalte, at det var utrolig smukt – og mine forældre holdt deres bryllupsrejse der (Nordens Venedig, du ved). Kh. Birgitte

    • Aargang73 says:

      Jeg håber at du på et tidspunkt tager en dyb indånding og tager den ‘lange rejse’, Birgitte 🙂 Hvis du synes, det er langt at køre (det tager lige knapt 5 timer fra Göteborg) så kan man tage tåget direkte fra København på samme tid for 195 Sek. Hvis du har mulighed for at tage der op når det er sommer, er det helt sikkert at anbefale, da byen bare er smukkest på det tidspunkt. Som så meget andet… Bryllupsrejse i Stockholm – det kan jeg godt se romantiken i! Kh Malin

  4. Anja says:

    Virkelig fine billeder. Nu får jeg endnu mere lyst til at besøge Stockholm. Ser ud til I har haft en dejlig ferie 🙂

Skriv et svar