Plads til “lidt” kreativitet igen

En spæd start...

En spæd start…

Den sidste tid har den kreative del af mig, været meget lidt aktiv. Normalt har jeg altid gang i noget sy- eller strikke projekt og elsker at starte nye projekter op og at prøve nye ting af. Er dog ikke altid så god til at få dem afsluttet og rundt omkring i huset ligger halvfærdige projekter som giver dårlig samvittighed, alt fra grydehandsker som kun mangler kantbånd, en pung i ‘candy-wrapping’ som skal sys sammen og sættes lynlås i, en strikket cardigan til mig selv (som nok aldrig bliver færdig) og en kjole (halv-) syet i palliet stof…

Mit engagement indenfor frivilligt arbejde og min interesse og fokus på selvudvikling har overtaget lidt og mine DIY projekter er blevet sat på stand by. Men lige pludselig væltede behovet op i mig igen, behovet at få lov at skabe noget, og jeg vil da love for at jeg har gang i mange projekter lige for tiden. Lige så mange projekter figurerer indtil videre kun i mit hoved, men fylder meget da de bare venter på at blevet taget hul på.

Jeg har længe ønsket at lære hækle så nu hvor sommeren langt om længe ser ud til at gøre sin entré, har jeg besluttet at hækle et uldtæppe (!) Der er mange ture med hæklenålen igennem sådant et tæppe, så jeg skal nok lære teknikken. I går aftes tog jeg hul på hækle-projektet siddende i solen i vores lændestol og underholdt af solsorten i haven. Så utrolig rogivende!

Udover uldtæppet er jeg i gang med det sidste på min ‘candy-wrap-pung’, har startet på at sy en lille taske af øldimsedutter, er ved at bygge blomsterkasser til mine tomater, skal i gang med bygge en lille hønsegård (har besluttet at skaffe høns da vi kommer hjem fra vores ferie 🙂 ), har bestilt pilegren da jeg også gerne vil lære at flette kurv, har også købt lædersnor for at lave et armbånd med Josefineknude. Jeg hopper og springer imellem mine projekter så det tager nok lidt tid, før jeg kan vise jer et færdig resultat af noget som helst…

3 comments

  1. Lilly says:

    Wow! Respekt for alt det, du har gang i – men husk nu: glem den dårlige samvittighed! (ved godt, at det er meget nemmere sagt end gjort – men så må vi jo liiiige minde hinanden om det i ny og næ!). Du har jo tydeligvis haft behov for at fokusere på andre aspekter af dit liv end lige det kreative for en stund…og så er det jo skønt, at det kreative bare lige pludselig ‘vælter ud’ igen. Tror det er et godt tegn, du! 🙂
    Held og lykke med alle dine projekter – uanset deres natur. Glæder mig til at følge med! KH Lilly

    • Aargang73 says:

      Jo, Lilly, jeg tror du har helt ret i forhold til at det er et godt tegn 🙂 Det giver bare en helt speciel glæde, det med at skabe noget uanset om det er igennem syning, strik, plante i haven eller renovere et værelse. Og jo (!) lad os sammen pakke den dårlige samvittighed langt væk!

Skriv et svar