Jeg havde egentlig mest lyst til at gå i gang med en roman, en af dem man sådan virkelig forsvinder ind i. Men Papmaché Reglen, som min veninde lånt mig for mange uger siden, lå stadig ulæst på sengebordet. Det var derfor lidt ufrivillig jeg gik i gang med bogen, men uanset om jeg ville eller ej, begyndte jeg snart at trække på smilebåndene.Bogen er enormt letlæst og selv om det ikke er revolutionerende, det Hella skriver om, så er det nemt at blive fanget i de mange ’igen-kendings- elementer’ der er. Flere gange nikkede jeg for mig selv der på hovedpoden, og der var også nogle enkelte steder hvor jeg tænkte; den vil jeg lige huske at tage med mig. Og der var specielt én ting, jeg vil tage med til mine børn:
Specielt som ung, er der meget fokus på hvad alle de andre har og kan. Jeg kan se det på mine egne drenge, og jeg kan huske det fra mig selv som ung. Mange gange kunne man da blive lidt misundelig på andres tøj, smukke hår, rejser de lavede eller deres flotte karakter. Hella udfordrer os til at finde én vi vil bytte med. Man må ikke vælge til eller fra, det vil sige, du kan ikke vælge hendes lange ben til men hendes skøre mor fra. Du skal bytte med hele pakken. Det betyder også, at du skal bytte med alt det, der er en del af dit eget liv; ‘vores liv med alt, hvad dertil hører af knyster, læsebriller, børn og hunden og vores mand og haven og søde gamle Bertha’. Kan du finde én? Jeg kan ikke. Jeg spurgte mine børn. De kunne heller ikke. Konklusion; du er lige nøjagtig den, du helst vil være.
I kapitlet om ‘Bomulds-reglen’ kommer Hella omkring noget, jeg selv synes er meget vigtig, nemlig det at ikke diskutere småting. Hvis vi som par skal gå rundt og irritere os på småting såsom snavsede strømper på gulvet, lamper der ikke bliver slukket, bilnøgler der ikke bliver lagt på plads, bliver der bare for meget energi brugt på ingenting. Hella selv er af den overbevisning, at livet er for kort til problemer der kan løses på under 15 sekunder. Jeg er enig. Jeg lægger hans bilnøgle på plads, og minder mig selv om hvor heldig jeg er, som er gift med denne dejlige mand. Hvis jeg mistede ham – hold op, hvor ville jeg savne at samle hans bilnøgle op alle steder. Der er en helt oplagt grund til hvorfor hun kalder lige denne regel for bomulds-reglen, men den vil jeg ikke afsløre her. Jeg kan godt anbefale, du læser bogen.
Jeg vil afslutningsvis citere et brev Hella skrevet til sig som 17-åring. Jeg synes det er en meget sød tanke, at skrive et brev til sig selv som ung. Hvad gad jeg godt have modtaget et brev fra voksne mig, den gang jeg var teenager. Tænk alle de små og store bekymringer, man kunnet bespare sig selv. Ikke kun den med brysterne:
Kære Hella, sytten år
Du har fået de bryster, du skal have. Glæd dig over dem. Når du får din datter, skal du bruge dem til at amme hende i et helt år. Når du bliver otteogtyve, får du fjernet en heldigvis godartet knude i det venstre bryst og får et langt sørøver-ar. Når du bliver fyrre, har du taget femten kilo på, og pludselig har du en ret fyldig barm. Og som halvtredsårig er du rigtig glad for dine bryster. Bedre sent end aldrig, men prøv, om du kan speede processen lidt op.
Kh Hella, treoghalvtreds år
Sådan dér! Glimmer på, og op på hylden – Vi ELSKER bare Hella! ❤️
Ja nemlig, Glimmer på og op på hylden. Man skal nok læse bogen for at forstå dette. Men når man har læst bogen, giver det til gengæld meget mening ❤️
Hep. Jeg skal så meget have bygget en kaminhylde til alt det med glimmer på 🙂
Jamen så er det jo bare med at komme i gang, KS 🙂 Alt det med glimmer, skal jo have et sted at stå på – et sted man kan se
Den er på min liste efter anbefaling fra min søde kusine ❤️ Håber jeg snart får tid til den. Kh Birgitte
Med det tempo du læser i, Birgitte, tror jeg nok at du kan læse bogen en tirsdag eftermiddag mellem fyraften og aftensmad. Den er meget nem at læse, og jeg håber, at du snart kan tilføje den til din imponerende bogsamling! ❤️
Den er så dejlig, og den skal bare have SÅ meget glimmer på!
Nå jo, glimmer på bogen, og op på hylden. Sammen med mange andre gode ting lige for tiden 😉
Den er sød, den bog.
– A
Ja, den er nemlig rigtig sød ❤️
Har hørt så meget godt om den bog
Ja, det er en bog alle taler om lige for tiden. Det er nok, fordi det er en bog vi allesammen kan forholde os til 🙂
Jeg kan se der er mange der er faldet for Papmaché Reglen af Helle Joof.
Desværre har Helle Joof udtalt sig om noget, hvor jeg er af en helt anden holding, det var lige en af mine mærkesager. Derfor har jeg skubbet hende på afstand.
Måske skal jeg huske på, det var holdningen og ikke Helle Joof selv jeg var uenig i, og springe på omtalte bog her engang meget snart 🙂
Uh, det kender jeg godt – det med at ‘blande tingene lidt sammen’… Det kan være svært at skille tingene af en gang imellem, men det lyder til du inderst inde ved det. Jeg synes du skal unde dig selv at læse bogen, og så lad være med at fortælle Hella, du har læst den. Jeg skal nok også lade være med at sige noget om det 😉