Stilhed. Tryghed. Og det med at hvile i sig selv

I skrivende stund, er jeg stadig ny indenfor det med at blogge. Jeg har snuset lidt til det før i forskellig regi (træningsblog, DIY blog og madblog) men jeg har altid opgivet før det egentlig blev til noget. En af grundene hertil var at jeg løb tør for inspiration, da disse blogs var alt for begrænsede.  Jeg tror dog, at et andet problem er, at jeg ikke er fri nok i mit skriveri når jeg blogger. Når jeg skriver dagbog, min personlige dagbog, flyver fingrene over tasterne og når jeg bagefter læser det jeg har skrevet, kan jeg ‘mærke mig selv’. Når jeg blogger, har jeg stadig en barriere.

Jeg er meget selvkritisk, hvilket begrænser mig, men fremfor alt, er jeg usikker på, hvem som læser med. Jeg har det fint med at dele det meste med læsere jeg ikke kender, eller med læsere jeg kender godt, men hvis jeg tænker tanken, at der måske er kollegaer, naboer, forældre eller lærere fra skolen der kigger med, begrænser jeg mig selv endnu mere. For hvor meget vil jeg egentlig dele med dem? Hvor privat/åben vil jeg være? Hvor meget kan jeg tillade mig at skrive om mine børn og min mand? Og om mine venner? Skal de nævnes ved navn? Skal jeg nævne mit eget navn…? Vil jeg være helt og totalt anonym?

Jeg har altid elsket at skrive og jeg kan godt lide processen med at få mine tanker ned på skrift. Den gang jeg var sygemeldt med depression, skrev jeg flittigt i min dagbog. Det hjalp at få alle disse tanker ned, at på den måde få tanker og følelser visualiseret. Sort på hvidt.

Jeg håber, at jeg med tiden kan blive lidt mere fri – at det viser sig, det ikke er så ‘farligt’ at dele med af sig selv. Dette er også en del af den proces jeg er igennem med at udvikle mig selv. Jeg behøver ikke være så selvkritisk og det er ok at fejle. Og det er ok, hvis min kollega læser med og ikke kan lide det hun læser. Jeg behøver ikke, og kan ikke, være noget for alle og alle kan ikke lide, alt jeg laver. Selvom jeg helst gerne vil have det så.

Jeg ved, at hvis jeg ‘bare’ kan komme dertil, så bliver mine tekster mere ærlige og meget mere mig. Og mere interessante. En dag, et indlæg ad gangen…