Om at tænke i helt nye baner

Dem af jer, der følger mig på Instagram, ved at jeg på vej til arbejdet i fredags, pludselig gik i stå. Det var nu ikke mig der gik i stå, men bilen. Pludselig ville den bare ikke mere, og jeg nåede lige at køre til siden op på græsset, før vi stoppede helt. Solen skinnede, det var lunt og jeg gik i stå lige ved den smukkeste udsigt – så situationen kunne have været meget værre.

Bilen og jeg blev hentet af autohjælp og kørt på værksted. Jeg blev derefter kørt hjem af den flinke bilmekanikker, men bilen står der stadig. Det er ikke mere end 14 dage eller 3 uger siden, hvor min mand og jeg talte om vores bilsituation. Skulle vi satse på at de to biler holdt nogle år endnu eller skulle vi sælge den ene og købe en nyere model…? Vi har puttet rigtig mange penge i lige denne bil i løbet af året, så det kunne jo godt være, vi var heldige og at de næste par år ikke ville indeholde så mange biludgifter. Vi besluttede os for plan A.

I løbet af et splitsekund ændrede situationen sig igen, da de ringede fra værkstedet og sagde, det nok er hele motoren der skal skiftes. Det kan ikke betale sig, så uanset vi vil eller ej, er det pludselig plan B, der virker mest aktuel. Vi har ikke fået det bekræftet endnu, den hænger stadig på det ‘nok’, men situationen sætter selvfølgelig gang i nogle tanker.

Vi har to biler, og vi har haft 2 biler i rigtig mange år. I samme antal år, har jeg egentlig været voldsomt træt at, at vi er afhængige at 2 biler. Det koster enormt mange penge at have en bil, og at have 2 biler, er dobbelt så dyrt. Udover det, er det den usikkerhed med, at man aldrig ved om der er noget der går i stykker og man lige pludselig får en regning på flere tusind kroner. Bilregninger og tandlægeregninger, er de kedeligste regninger der findes!

Selvfølgelig havde jeg en masse planer for hvad jeg skulle efter arbejdet i fredags. Der var flere af tingene der ikke bare kunne aflyses, så jeg var nødt til at finde en løsning. Det var på det tidspunkt jeg kom i tanke om bussen. Samme bus som mine børn tager frem og tilbage i skolen hver dag, men som jeg selv ikke en eneste gang har taget. Shame on me! (Det fortæller lidt om, hvor afhængig jeg er af min bil). Med lidt hjælp fra sønnike lykkedes det mig at komme både af sted og hjem igen. Og det var på bussen ‘tanken’ slog mig; gad vide om vi kan klare os med én bil?

Tanken har slået mig mange gange før, men lige så mange gange har jeg hurtig slået den væk igen. Jeg elsker den frihed bilen giver mig, men er den virkelig det værd? Vi begyndte at regne på, hvad det skulle koste os med en ny bil og da vi kom frem til, at det er mange tusind kroner vi kan spare hver måned hvis vi kan undvære den ene bil, fik vi pludselig øje på den anden frihed. Den økonomiske.

Lige nu er vi ret motiverede begge to til at give det et forsøg – uanset hvad de ringer fra værkstedet og siger i løbet af ugen. Lige nu har vi mest lyst til at sælge ‘den tikkende bombe’ og prøve på at få nye vaner – for i grund og bund, tænker jeg at det er lige nøjagtig det, det handler om. Vaner. Det med at altid have tilgang til en bil og hurtig kunne komme af sted, er en vanesag. Men mon ikke vi kan få nye, bedre og billigere vaner? Jeg har mulighed både for at tage bus og for at cykle til arbejdet. Vi kan lære at planlægge og koordinere tingene, så at vi med den ene bil, kunne få vores hverdag at hænge sammen.

Her og nu er jeg topmotiveret! Men det kan godt være jeg vågner om et par dage til regn og blæst og synes det hele er ret forfærdeligt, bare ved tanken på at jeg skal stå og vente på bussen… Men skylder vi ikke os selv at i det mindste give det et forsøg?

20 comments

  1. Pia says:

    Det lyder som en god ide med bare én bil. Tænker selv ofte på, hvor meget man egentlig kan køre i tog, bus og taxa for den sags skyld, for de penge man bruger på at holde bil…

    • Aargang73 says:

      Det er jo nemlig det, Pia. Vi har regnet ud at det med afbetaling, forsikring, benzin og alt andet vil koste os omkring 5.000 om måneden. Præcis som du er ind på, begyndte vi at snakke om, hvad ellers disse penge kunne bruges til af nye havemøbler, rejser og ting til hjemmet. Så føltes det pludselig ikke så fedt, at lægge alle disse penge på en bil!

  2. Nana says:

    Det er da i hvert fald et forsøg værd – og det virker som om I skal i gang med forsøget nu :-)
    Jeg elsker min bil. Vi har verdens to mindste biler, og dem vil jeg meget hellere have end én større, men her hvor vi bor, er det altså også meget svært, faktisk umuligt, at klare sig med offentlige transportmidler, og jeg kan ikke cykle pga. min svimmelhed. Men, måske, hvis vi boede anderledes … Nu vil jeg spændt vente og høre hvad der sker hos jer.

    • Aargang73 says:

      Ja, man kan jo godt vælge at se haveriet som et tegn, Nana :) Måske er det også det. Jeg kan godt forstå, I er nødt til at have to biler, når I bor lidt udenfor. Vi har 150 m til busstopstedet, og bussen kører ret ofte både morgen og eftermiddag. Når det er sagt, har jeg faktisk ingen undskyldning for at ikke tage cyklen. Jeg har knapt 12 km til arbejdet, og mon ikke jeg ville have godt af den tur en gang imellem… Ja, vi er også lidt spændte på at se, hvad det ender med.

  3. Karin says:

    Nu ved jeg ikke hvordan de offentlige transportmidler og dine arbejdstider passer sammen.
    Jeg husker perioden hvor mine børn (nu voksne og har selv børn) skulle i dagpleje, børnehave og SFO. Tiden der skulle bruges før turen gik til arbejdet, og samme tur hjem, hvordan det skulle koordineres. Og hvordan logistikken så er i dag, hvor det kun er mig der skal til og fra arbejde.
    Grunden til jeg nævner det med den offentlige trafik er, jeg har udfordringer i skolens sommerferie, her er der afgange der er nedlagt,
    Jeg glemte lige at glasset egentlig er halvfyldt, for hvorfor have 2 biler hvis mulighederne er der på anden vis. Så er der pludselig en masse penge fri.

    • Aargang73 says:

      Det er lige nøjagtig samme her, Karin. Når børnene var små, ville det have været umuligt for os med én bil, men nu hvor børnene er halvvoksne og selvkørende, er det kun vores eget logistik der skal koordineres. Livet skifter hele tiden, og i bland skal der lidt tid, for at få øje på det.

  4. Birgitte B says:

    Oh dear, jeg tænkte først jeg læste dit indlæg, at I har været meget forkælede ;-) men alt er jo en prioritering og valg/fravalg. Selv har jeg kun haft bil i 3 år. Jeg nyder den, men vi er ikke afhængige af den, undtagen når ældste skal til Roskilde til fægtning. Og når deres tøj mv. skal afleveres hos faderen i Greve.
    Før bil (da ungerne var små) kørte jeg med bus og tog. Hver morgen efter aflevering af den lille i børnehaven, så tog den store og jeg bussen til skole og jeg bussen tilbage til arbejde efter aflevering.
    Vi tog til gymnastik med bussen og hjem igen. Desuden blev vores cykler brugt meget mere end i dag. Og så i regnvejr ;-)
    Jeg håber at I finder den løsning, der passer lige til jer og jeres familie. Kh. Birgitte

    • Aargang73 says:

      Lige den reaktion, jeg har brug for, Birgitte! :) Jeg ved jo egentlig godt, at vi er møgforkælede som altid har haft 2 biler. Når børnene var små og skulle afleveres 3 forskellige steder (dagplejen, børnehaven og skolen) kunne vi nærmest ikke klare os uden de to biler. Men nu er børnene jo selvkørende så det er virkelig et spørgsmål om vaner og bekvemmelighed. Vores bil står stadig på værksted og det er virkelig en god måde at få prøve situationen af på! Den der med at cykle i regnvejr…uh…kan godt mærke det føles tungt! En ting af gangen, ik’?

  5. Mette says:

    Vi havde 2 biler engang. Så købte min mand en scooter og vi solgte den ene bil. Boede vi i byen sådan rigtigt, havde vi ikke bil. Da børnene var helt små havde jeg en cykel trailer efter min handikapscooter, det er ungerne for store til nu, og vi havde kun en gammel bil. Vi er elle forskellige og har forskellige behov.

    • Aargang73 says:

      Vores behov er selvfølgelig forskellige grundet mange ting. Men jeg tror at for vores vedkommende, har vi skabt et behov som vi nok kan komme af med igen. Når man altid er vant til at have en bil til rådighed, skal man lige vænne sig til at tingene skal koordineres og at man bliver nødt til at gå på kompromis med nogen ting. Men mon ikke vi kan vænne os til de nye vilkår – guleroden (i form af en bedre økonomi) burde være stor nok.

  6. Anette says:

    God ide med 1 bil, hvis i har ok offentlig transport, De reklamere med halv time drift i hverdage og 1 time i weekenden. .. må indrømme jeg fnyser lidt når jeg ser det, for de busser jeg bruger mest gælder dette ikke for der er man heldig med buser mellem 6 og 21 hver 2 time i hverdag og 3 time i weekend….
    er der meget langt kan der måske suppleres med en el cykel, jeg overvejer en elladcykel, det vil give lidt frihed.

    • Aargang73 says:

      Ja, det lyder jo meget godt Anette, men er også lidt i tvivl om det holder stik. Der kører en bus hjemmefra i hverdagen der skulle passe fint med mit arbejde. Jeg har også mulighed for at køre med min mand, hvis bare jeg gider at stå tidlig op. Jeg kan også cykle, så der burde egentlig ikke være noget at betænke sig på. Det er nok mest tanken på at miste den frihed, der ’skræmmer’ mig. Men bilen er stadig på værksted og indtil videre, er det da gået rigtig godt med kun en bil :)

      • Anette says:

        Det holder ikke stik her… eller jo der går et eller andet ofte nok…. men vi skal vel ikke tælle alle afgange på alle linjer… det vel muligheden for at komme fra a til b…. så det jo ligegyldigt med bussen til x eller y

  7. Ingrid says:

    Jeg syntes det var en god ide å gjøre et forsøk på å bare ha en bil. Dersom det ikke fungerer kan dere kjøpe en ny bil. Jeg er enig med deg, penger til bil er noe av det sureste som finnes, og i Norge er også biler ekstremt dyrt.

    • Aargang73 says:

      Du har så ret Ingrid – vi kan til enhver tid fortryde og købe en bil mere, hvis ikke vi kan få det til at fungere. Hvis vi klarer det en måned eller to, så har vi jo i det mindste sparet de penge. Biler er også dyre i Danmark, men nok ikke helt som i Norge. Hjemme i Sverige er de til gengæld billige!

  8. Dorte says:

    Vi har én bil og har så suppleret med en elcykel + cykelanhænger. Noget af det bedste vi nogensiden har gjort. Det giver en enorm frihed ikke altid at være afhængig af bilen til eksempelvis at aflevere ungerne og jeg holder meget af cykelturen til og fra arbejde.

    • Aargang73 says:

      Jeg kan tydelig mærke, Dorte, at jeg virkelig er blevet afhængig af min bil, og den følelse bryder jeg mig egentlig ikke om. Udover det, tanken på at skulle bruge 5000-6000 kroner om måneden på en bil nummer 2. Lige nu, er der meget andet jeg hellere vil. Jeg har en fin cykel og tænker at den ville have meget godt af at få lov at komme ud og rulle igen ;)

  9. Katta Bucketlife says:

    FÖrst & främst – vilken vacker miljö! Och jag kan inte tänka mig en bättre plats att få motorstopp på. Ibland ger livet en vackra pauser utan att en tänkt det.

    Förstår verkligen dina tankar – lägre kostnader = mer frihet. Men bil är ju oxå en frihet såklart. Vet inte hur långt bort du bor från jobb & så men att transportmotionera kan ju ge helt nya fördelar för både hälsa & ekonomi!

    • Aargang73 says:

      Ja, eller hur?! Lustigt nog blev jag faktiskt inte stressad över situationen, men jag lyckades at se det precis så: som en paus. Jag kunde ju inte riktigt göra något åt det (mer än att ringa efter bilmekanikern) så jag kunde ju lika gärna njuta den vackra utsikten och fågelsången när jag satt där.
      Vi bor inte längre bort från varken jobb, affär eller busshållsplats än att det skulle kunna fungera. Och precis som du skriver, är det inte bara en fördel för ekonomin, men också för hälsan!

Skriv et svar