Tre små drenge fylder ret meget i et hjem. De fylder ret meget i en bil, og der virkede aldrig til at være plads nok til de spidsede albuer. Tre drenge tager enormt meget tid og der har været tider, hvor jeg syntes de tog al tid. Der var ingen tid til mig selv, ingen tid til os som par, og det var som om alt drejede sig om at få livet med tre små drenge at overhoved hænge sammen. Der var stunder hvor jeg tænkte, det bliver skønt når de bliver lidt større og lidt mere selvkørende.
Mange gange i denne periode fik jeg at vide, jeg skulle nyde det. ‘Tiden går så hurtig og lige pludselig er de store. Nyd det!’ Og jeg nød det da, i det omfang jeg havde overskud til at nyde det midt i det højlydte kaos der var. Når drillerier og skænderier og slåskampe var som værst, forsøgte jeg at minde mig om, at jeg ville komme til at savne det. Og jeg forsøgte at nyde så meget som muligt af det.
Jeg nød fremfor alt de stunder vi havde om aftenen, når vi læste godnathistorier. Det var en enormt hyggelig stund som ikke så sjældent endte med jeg faldt i søvn sammen med børnene. Jeg nød vores stunder på biblioteket, i skoven, på stranden, i haven – de stunder hvor der var tid og ro til at nyde det fuldt ud. Jeg bar længe rundt på lillebror da jeg elskede at mærke hans ben og arme omkring mig, selv om dagplejen en gang imellem mindede mig om, han godt selv kunne gå. Jeg nød når de kom listende ind til mig om morgenen og puttede indtil mig og jeg tænkte, de må aldrig blive større. Men det gjorde de.
‘De’ fik ret, tiden gik hurtig og pludselig er de store. De har ikke længere lyst at høre godnat historier og jeg vågner aldrig mere op med deres små kroppe klistret ind til min.
Jeg nyder den tid jeg i dag har til mig selv, og jeg nyder den tid jeg nu igen har sammen med min mand. Og jeg nyder mine store drenge. Vi har heldigvis nogle meget kærlige drenge og der er stadig plads til både et knus, et kys på kinden og et ‘jeg elsker dig’. Men jeg kan godt savne ‘ de små drenge’ og den tid der aldrig kommer tilbage. Jeg sidder heldigvis ikke med følelsen af at jeg skulle have gjort så meget anderledes, eller at jeg skulle have nydt dem mere end jeg gjorde. Jeg nød dem, tiden gik bare for stærkt, og jeg nåede ikke at nyde dem nok som små, før de blev store. Hvor de sidste 15 år er blevet af, aner jeg virkelig ikke. I mange år har jeg taget dem lidt for givet, og det gør lidt ondt at indse, de på en måde kun er til låns.
Det med at holde ferie sammen, er heller ikke noget vi kan tage for givet længere. Under vores ferie i Sydamerika fik vi virkelig øjnene op for, hvor meget det betyder for mig (for os) at rejse sammen med vores børn. Vi har altid prioriteret at holde ferie som familie og kun som familie, og nu er det pludselig meget tydeligt, at de ferier vi har sammen, skal nydes. Vores store storebror får vi kun med, hvis vi skal noget specielt spændende og jeg kan godt fornemme, at nummer to i rækken også begynder at skue lidt på sig, når vi taler ferie.
Til dem af jer der stadig har små børn, må jeg komme med et godt råd? Nyd det! Tiden går så hurtig og lige pludselig er de store…
Åh, det er lige før jeg får tårer i øjnene… Det er så meget mit liv! Paradoksalt at der ikke er tid til at nyde det, mens det er så vigtigt, at man gør det!
Ja, det er noget lidt underligt noget, Maude. Jeg kan sidde og se film fra den gang drengene var små, sammen med mine store drenge, og begynde at tude, fordi jeg savner ‘dem’ så. Det er svært at nyde livet nok, der er jo også så meget andet vi skal nå ♡
Åh dejligt at læse:) Jeg husker det og nu de er 9 og 11 år går det godt nok hurtig. Vi prøver at nyde så godt vi kan i hverdagens hurlumhej:o)
Kære Mette, det er jo lidt tricky det med at nyde livet generelt. Vi VED godt vi skal og vi minder os selv og hinanden om det hele tiden, men det kan alligevel være svært i det race, som hverdagen ofte er. Det er nok alligevel sundt at stoppe op en gang imellem og tænke lidt over det. 9 og 11 år er nu også en skøn alder – nyd det! ♡
Ja, men den 11 snart 12 årige er tween så meget OMG hun raser det ene minut og er blid som et lam den næste….. Mindstemanden er nemmere at læse… Faktisk er vi ret gode til at nyde hverdagen og livet. Det lærer man med en kronisk sygdom og handikap:)
Uh, Mette, den alder kender jeg godt. Det er nok ikke til nogen større trøst, men jeg kan godt fortælle dig, at det varer nogle år endnu 😉 Alle aldre har sin charme, men også sine udfordringer. Dejligt at I formår at nyde hverdagen og livet generelt!
Sikke et dejligt indlæg, Malin. Tak ♡
Ja vi skal huske at nyde – midt i slagsmål, madpakker og vasketøj. Vi øver taknemlighed herhjemme. Altså at tale om alle de ting vi har at være taknemlige for. Og et punkt på børnenes liste er altid: taknemlige for familietid. Og dét er også forældrenes favorit. (Jeg ønsker aldrig at det holder op! Kan man ikke gøre noget?).
Tak, KS ♡ Det med at øve taknemlighed er en rigtig god ting. Jeg er også sikker på at det er en god ting at øve det med børnene, at fokusere på de gode ting og på de ting de har at være taknemlig over. Jeg tror desværre ikke at det er en måde at stoppe tiden på. Hvis du finder én, regner jeg med at du skriver et indlæg om det, og jeg er sikker på, at dette indlæg vil toppe i statistikken!
Lige præcis derfor tager jeg mine drenge under armen 4 dage til London inden påske… De er kun til låns… Kh. Birgitte
Det lyder som en enormt god idé, Birgitte! Jeg tager jo også på tur sammen med en af drengene her til foråret – til Odense 😉 Jeg glæder mig til at have et par dage sammen med ham alene. Jeg glæder mig også til at læse om jeres London-tur på et tidspunkt.
Det er rigtigt! Der er meget at nyde når ungerne er små, og jeg kan af og til føle et stik af savn efter at have små børn. Men der er heldigvis også meget at nyde når man har store børn. Så det gør jeg. Og så håber jeg at jeg får nogle børnebørn, og så lover jeg at nyde dem 🙂
Det er så underligt, Nana, for noget af det jeg kan savne mest, er den følelse af, at de er afhængige af mig. At de virkelig har brug for mig. Og det er lige det jeg nyder allermest; den frihed jeg har fået grundet at de ikke er afhængige af mig. Det er så skønt at have store børn på mange måder, og det er dejligt at være sammen på lidt de ‘samme betingelser’. Børnebørn, glæder jeg mig også til! Helt vildt! Men jeg håber alligevel det går lidt tid endnu, da min ældste er lige knapt 19.
Det er nemlig rigtigt, det er med at nyde det, for jeg kan også mærke at elastikken bliver strukket længere og længere ud.
Men det er skønt at lave noget sammen.
kh Rikke
Elastikken bliver nemlig trukket, Rikke, og det går lige pludselig ret stærkt. Og så er det man virkelig finder ud af at man skal nyde de stunder man har sammen med børnene.
Ja, det er med at nyde de unger mens tid er. Også selvom tre drenge fylder meget (taler af erfaring). Nu er vores så voksne, at vi slet ikke har nogle af dem med på ferie mere, men heldigvis har vi alle en masse dejlige minder fra vores ferier sammen 😀
Minderne er fantastiske, Catarina, men jeg håber at vi stadig får lavet en rejse eller to som familie. Vores yngste er heldigvis kun 13 så ham får vi da i hvert fald med et par år endnu, men håber også at den ældste kan overbevises på et tidspunkt. Vidste ikke at du også havde tre drenge – vi er heldige ♡