… selv har jeg held (enormt meget held) i det sidstnævnte. Spil har jeg opgivet for længst, da jeg aldrig nogensinde vinder noget. Meeen, i sidste weekend vandt jeg en giveaway som Photomusen og Zoomsnoren lavede i fællesskab. Jeg blev helt vildt glad, næsten sådan helt barnligt, da jeg fik besked om at jeg havde vundet og i dag kom pakken med posten.
Jeg havde tidligere lagt mærke til både Anjas strikkede julemand og Anitas hæklede julesokker på deres blog og de to ting samlet i en give-away, var jo ren utopi! Julemanden sidder nu under vores bordlampe inde i stuen og spreder glæde omkring sig. De små strømper er tænkt som bestiksokker, men da vi bliver 16 juleaften, er der ikke nok dette år. Jeg overvejer at hækle en lille løkke i dem og hænge dem op i juletræet. Alternativt skal jeg prøve på at selv finde ud af at hækle dem og komplettere med 10, men det er nok desværre en meget optimistisk (og urealistisk) tanke…
Det er lige nøjagtig sådan, at jeg også har det, og så var jeg så heldig at vinde deres give away i går (om engle) — er det ikke utroligt? :-)
Hvor er det dejligt at læse, at det bringer glæde. Så er det noget ved det!
Mange julehilsner
Anita
Jeg bliver så glad af at læse dit indlæg – hvor er det bare skønt at læse, at præmien er faldet i god jord hos dig <3