Mormor hilser og siger undskyld

“En mand der hedder Ove” læste jeg som lydbog. Det er få bøger som har fået mig til at både grine og græde, men det gjorde bogen om Ove. Det var dage jeg var nødt til at blive siddende lidt i bilen før jeg gik ind på kontoret, da bogen rørte mig så dybt (jeg er ret følsom). Jeg havde derfor høje forventninger da jeg gik i gang med “Mormor hilser og siger undskyld”.De første 150 sider af bogen følte jeg mig skuffet. Jeg fik indtryk af at bogen virkede meget overfladisk og næsten banal og jeg hade mest lyst at lægge bogen fra mig igen. Men da jeg gav udtryk for det her på bloggen, blev jeg opfordret til at fortsætte, og de er jeg så glad for at jeg gjorde.

Bogen viste sig at være dybere end jeg først indset. Historien rørte virkelig noget i mig og satte gang i mange tanker. Siden jeg lagde bogen fra mig, er det så tit nogen har sagt noget som fører tankerne tilbage til historien og jeg vil så gerne dele med af historien og af de følelser der fulgte med. Men bogen er svær at genfortælle. Det er en blanding af sagaer og virkelighed og måden det hele er flettet sammen på er ikke til at forklare (jeg har forsøgt) – det skal opleves.

Den måde hvor Fredrik Backman rammer det alvorlige i livet på en humoristisk måde, er helt fantastisk. Endnu en gang har han fået mig til at både grine og græde.

8 comments

    • Aargang73 says:

      Pia, lige så snart man fanger ‘melodien’ er den meget hurtigt læst – jeg skulle bare lige ind i den. Men det kan være godt at vide, man lige skal give den en chance da den måske umiddelbart ikke er, hvad man forventer.

  1. Karin says:

    Nogle bøger fanger ikke inden side 40, men først langt længere henne.
    Som barn blev jeg skubbet lidt til af min far, en bog skal læses helt færdig inden jeg måtte give min mening til kende.
    Det er jeg glad for i dag, det har givet mig mod på mange forskellige forfattere og genre, trods jeg er langsom læser. Jeg kan så ikke nyde en lydbog, eller rettere sagt, skal jeg det, bliver det med lukkede øjne, liggende eller siddende, og her kan jeg risikere at falde i søvn. derfor vælger jeg bogen, og i læser i mit tempo.

    • Aargang73 says:

      Jeg kan have meget splittede følelser omkring det med at læse bøger, der ikke fanger mig. En del af mig avskyr at opgive og den anden del afskyr at spilde min fritid med noget der ikke giver værdi. Når man så finder ud af at det var den helt rigtige beslutning at give bogen en chance, så bliver man ekstra glad for den. Det lyder til du har fået noget gode vaner fra din far ❤️

Skriv et svar