Monthly Makers – et godt sted at hente inspiration!

Monthly Makers - november temaet metalDe fleste blogs jeg følger er danske, men jeg er efter hånden begyndt at bevæge mig mere ud i det svenske blogland. Nu burde det jo ikke være så fjernt for mig, men sjovt nok tog det lidt tid for mig at finde vejen hertil. Jeg har fundet en begivenhed som løber som en rød tråd igennem flere af bloggerne og som jeg gerne vil dele med dem af jer, som ikke har fundet dertil endnu; Monthly Makers.

12 svenske krea-bloggere driver projektet og på skift er de værtinder for månedens tema. Temaet denne måned har været metal og tidligere temaer har blandt andet været bogstaver, forår, miniature, legetøj og glas. Temaerne er generelt meget brede og muligheder uendelige – kun fantasien sætter grænser. Billedet ovenfor (et sammentræk fra månedens tema) illustrerer meget godt, hvordan udfordringen kan få kreativiteten frem:

På november-temaet metal valgte Ruth fra Hungry Hart at lave en skål af beton som hun derefter spraymalede med guldfarve. Dette er helt sikkert noget jeg vil prøve en dag. Jeg har indtil dags dato ikke arbejdet med beton og jeg kan godt mærke, at denne skål sætter gang i lysten at prøve det. Den ville være enormt flot på vores reol i stuen!

Glimmer, højhus og marsvin‘ sådan beskriver Alexandra sit bidrag, og det rammer vist meget godt. Selv havde jeg aldrig kommet på idéen om marsvin der flyver i ballonger, men det siger (desværre) mere noget om min brist på fantasi, end om noget andet. Jeg kan faktisk rigtig godt lide billedet.

Elsa Lisa lavede et halsbånd med et lille navnskilt til katten Kerstin. Hun købte et stanse-set i forbindelse med udfordringen og stansede Kerstins navn in på en lille metalplade. Nu er planerne at lave halsbånd også til sig selv og til hendes mor. Det med at stanse har jeg også tænkt på at prøve, siden jeg forelskede mig i Ruths etui til passet. Jeg vil lige se om jeg kan huske at købe et set, når jeg kommer hjem til Sverige igen. Jeg har søgt på nettet og fundet det til en ok pris der hjemme, men desværre ikke her.

Ved hjælp at et par metalringe som blev genbrugt fra en gammel kurv, lavede Stina et par meget dekorative kranse med Eukalyptus til at hænge på væggen.

Alicia beskriver sit bidrag til månedens udfordring, som det mest underlige hun har skabt indtil videre. Personligt er jeg meget imponeret over resultatet – et billede af en kanin lavet af hæftestifter!

Mikaela forvandlede en krukke købt i en genbrugsbutik til en enormt smuk krukke ved hjælp af en guld tusch. Dette projekt kræver selvfølgelig at man er god til at tegne, men hvis jeg havde været det, havde jeg helt sikkert kastet mig ud i det! Uh, den ville være flot sammen med Ruths skål.

Siden Monthly Makers startede i januar 2015, har der været over 1000 bidrag – 1000 idéer at hente.

Monthly Makers - temaet 'natur'

Temaet ‘Natur’ bød blandt andet på disse tre bidrag

Hvordan fungerer Monthly Makers?

Den 10. hver måned præsenterer månedens værtinde månedens tema og den 20. samme måned skal hun præsentere sit eget bidrag til udfordringen. Alle som vil, er velkomne til at deltage og frem til den 28. kan man sende sit bidrag ind. Måneden afsluttes med at månedens værtinde laver et indlæg hvor hun samler alle bidrag. Det er vildt inspirerende, fascinerende og imponerende at se den variation og kreativitet der er!

Hvis der er nogen der vil læse mere om Monthly Makers, så har de en Facebookside som bliver flittigt opdateret. Der er også mulighed for at følge med hos de 12 værtinder: Alicia, Anna Maria, AnnikaMikaela, Jessica, Beata, Beatrice, Elsa, Mikaela, Ruth, Sandra, Stina og Wilda – blogs som udover deres engegement omkring Monthly Makers, har meget andet at byde på.
Det svenske sprog, blandt andet ;-)

 

6 comments

    • Aargang73 says:

      Det var så lite, Alexandra. Jag har själv så mycket glädje av att följa med på Monthly Makers, så jag vill i alla fall göra ett försök på at inspirera några danskar ;-) Kanske hoppar jag på vagnen en dag och bidrar i utmaningen.

    • Aargang73 says:

      Hej Bella, jeg tænkte nok at det måske var interessant for dig. Der bliver til tider også lavet smykker ;-)

    • Aargang73 says:

      Jamen Birgitte, nu har du i hvert fald alle muligheder for at blive en god kreaperson – der er masser af inspiration at hente :-) Ja, jeg har hørt om de store modebloggere, men er som udgangspunkt ikke så interesseret i ‘dagens outfit’ ;-)

Skriv et svar