Mit møde med Fedaa

Fedaa og hendes mand boede og arbejde i Damaskus indtil de var nødt til at flygte

Fedaa og hendes mand boede og arbejde i Damaskus indtil de var nødt til at flygte.

Jeg har mødt Fedaa. Fedaa er den syriske flygtning som jeg skal være mentor for de næste 6 måneder.

Hendes mand kom til Danmark for snart et år siden hvor han blev flyttet rundt mellem forskellige asylcentre og til efteråret fik han tilbudet at komme til Aalborg. Fedaa fik lov at komme til Danmark for at genforenes med sin mand for to måneder siden, så hendes kendskab til Danmark, det danske sprog og området hun bor i, er meget lille. Som mentor er der nok at tage fat i.

Mit første indtryk af Fedaa var gennemgående positivt. Hun har en positiv indstilling og en vilje som nok skal tage hende igennem, det hun skal igennem. Hendes vilje at lære dansk, hendes interesse for at integrere sig og evne til at gøre det bedste af situationen smitter og giver lyst at hjælpe hende på vejen.

I pinsen tog jeg hende med på skovtur. Ikke langt fra hvor hun bor ligger en stor, smuk skov som hun ikke kendte til. Vi tog en lang gåtur og talte om livet i Danmark, livet i Syrien og alt der imellem. Samtalen foregik desværre på engelsk, da hendes dansk stadig er så begrænset at det er svært at holde gang i en dialog.

Jeg kørte hende hjem efter turen og blev inviteret med ind for at hilse på hendes mand. Min tanke var at jeg hurtig ville sige hej og se hvordan de bor, men før jeg nåede at blinke var der dækket bord til tre og jeg var inviteret til spisning. Det var dejlig at se hende i hendes ‘eget hjem’ hvor jeg kunne fornemme hendes rigtige jeg. Hun blev med ens lidt mere selvsikker. Hun serverede lækker, hjemmelavet pizza og til det – lidt sjovt med danske/svenske øjne set – et stort glas naturel yoghurt blandet med vand og salt. Vi havde en rigtig hyggelig stund sammen og hendes mand var utrolig venlig og nem at tale med.

Det gør mig lidt ondt, at disse to dejlige mennesker ikke har nogle venner. De har én ven her i Danmark og det er den mentor som hjælper Fedaas mand. Selv om de sammen bor i rækkehus, Fedaa går til undervisning 40 timer om ugen og hendes mand er i praktik på Spar Nord, er det ikke rigtig nogen der har rakt hånden frem. Når jeg ser hvordan de er; åbne, smilende, nysgerrige og dybt taknemlige overfor Danmark og danskerne er det lidt svært at forstå…

Efter at have lært min mentee at kende, har jeg om muligt endnu større lyst at vise hende Danmark! Når jeg ser, hvor gerne hun vil lære mere og hvor vigtig det er for hende at blive en del af Danmark, giver det mig en enorm lyst til at tage hende med alle steder. Jeg håber, at vi her i sommer (fordi det bliver vel sommer på et tidspunkt?!) kan tage hende og hendes mand med en tur til Vesterhavet. Jeg vil så gerne give dem nogle gode oplevelser!

Mit møde med Fedaa, som er startet som frivilligt arbejde, har gode muligheder for at udvikle sig til et helt specielt venskab…

One comment

Skriv et svar