Efter en dejlig påske med familie og venner, en masse mad og mange timer i køkkenet, trak jeg i dag stikket. Jeg gad ligesom ikke mere. Jeg har nydt dagene og alle mennesker og de fleste gøremål, men så fik jeg brug for en dag for mig selv. En dag hvor jeg ikke skulle tænke på, hvad de andre mon ville have at spise og hvornår. En dag, jeg fik lov at tage, som den kom og lave, hvad jeg havde lyst til. Så jeg gik ud i haven….

Og jeg har nydt det! 5 timer helt alene. Ingen lydbog, ingen podcast og ingen musik i ørene. I stedet har jeg lyttet til havens musvitter, gærdesmutter og solsorte og det gør altså noget ved humøret. De sidste par år har vi haft besøg af en solsort med pigmentfejl – den er fyldt med hvide pletter. På den måde kan jeg nemt genkende den og jeg nyder, den holder til i lige vores have. Derudover opdagede jeg i dag, at de smukkeste par duer, har besluttet at stifte familie under vores udhæng. Dejligt, at man får lov at være så tæt på naturen.

Jeg fik lavet noget af det, jeg så længe ønsket. Jeg fik plantet de små stiklinger fra min pelargon, som har stået og samlet kræfter i gæsteværelset de sidste par måneder. Fire planter blev det til, og jeg håber, de bliver lige så smukke som deres mor. Nu kommer de tilbage ind på gæsteværelset igen, indtil det bliver lidt varmere for dem der ude på terrassen. (Sikke et møgvejr, vi har haft her i påsken!)

Jeg fik fjernet i hvert fald 150 mælkebøtter fra græsplanen. Jeg fik klippet de overvintrende hortensia ned og fjernet gamle blade fra alle vores agapanthus. Hver eneste år bliver jeg lige fascineret af hvordan disse sølle, blege og halvrådne krukker om et par måneder er så smukke, at folk der går forbi på fortovet, simpelthen stopper op for at se på dem! Efter hånden har vi 12 store krukker med agapanthus. Hvert år, får vi foræret nogle planter væk til familie og venner, da de vokser sig så store, at de må deles. De trives åbenbart godt på vores terrasse!

Og såede jeg gule tomater. Sidste år fik jeg et par planter af min søde nabo. Planterne viste sig at være robuste og klarede hele sommeren på terrassen – uden drivhus. Det er ikke mange tomater, der har bestået den prøve igennem årene… I starten af efteråret bugnede planterne af gulgrønne tomater, og ærligt talt var det de bedste tomater, jeg har spist. Nogensinde! Heldigvis fik jeg taget frø fra dem og læst, at man kunne fermentere dem for at give dem de bedste betingelser. Det gjorde jeg så, og efter at have ligget i skuffen et halvt års tid, kom de i dag i jorden. Nu bliver det spændende at se, om jeg kan få gang i dem!

Derudover fik jeg også plantet alle de blomsterløg, der har prydet min terrasse og min stue her i foråret og under påsken. Store og små påskeliljer og en god portion perlehyacinter, står nu i stedet og pryder under æbletræet. Som i øvrigt også trænger til at klippes…

Da jeg gik ude i haven i dag, blev jeg virkelig bevidst om, hvor terapeutisk havearbejde kan være. Jeg har en tendens til at lande i sofaen om aftenen med mit strikketøj, men jeg håber, at jeg de kommende forårsaftener husker på den følelse jeg havde i dag, og i stedet går ud i haven og luger lidt. Der er jo altid noget at tage fat i, og det gør så godt. Og eftersom jeg satser på en varm og solrig sommer i år, får jeg ikke brug for de der strikkede cardigans foreløbig alligevel 😉