Selv om mine drenge i dag er store, er det med madpakkerne stadig et issue her hjemme. I en alder af 19, 16 og 13 mener jeg, at de er store nok til at selv smøre deres madpakker 😉 Men desværre er virkeligheden sådan, at de går på kompromis med lige den del. Det med at sove længe, står meget højere i kurs. Det samme gør det med at tage et langt bad, de varme dråber er svære at slukke for om morgenen. Og selv om jeg ved, at dette kvalificerer mig til titlen ‘hønemor’, smører jeg stadig deres madpakker en gang imellem.Jeg har svært at acceptere, at de tager i skolen uden mad. Og det irriterer mig, at de skal bruge deres hårdt tjente lommepenge på et eller andet tørt pølsehorn fra 7-11. (Step back, mummy! Jeg ved det godt).
Rugbrødsmadder synes jeg rent personligt er noget af det mest kedelige at få i en madpakke. Jeg spiser det aldrig selv. Jeg forsøger derfor at en gang imellem finde på noget, der er lidt sjovere at pakke op for i frokost frikvarteret.
Til deres madpakke i dag, har jeg bagt en slags madmuffins. De kan laves i mange forskellige varianter, men lige denne indeholder skinke, ost og skvalderkål. Inspireret af Mads Bo’s foredrag i marts, gav jeg mig i weekenden ud i haven og høstede en håndfuld skvalderkål. Aldrig før, har jeg da været så glad for alt mit ukrudt. Hvis ikke du har en have, eller hvis du har en have uden ukrudt, kan skvalderkålen skiftes ud med spinat. Drengene rullede lidt med øjnene og mente vist at deres mor blevet lige lidt for meget ‘hippie’, men de spiste gerne bollerne.
Til 12 muffins skal du bruge
300 g hvedemel
50 g hvedeklid
2 tsk. bagepulver
2 spsk. blå birkes
150 g røget skinke i tern
1oo g revet ost
75 g skvalderkål (eller spinat)
3 spsk. olivenolie
2½ dl mælk
2 æg
½ tsk. salt
½ tsk. paprika
Tænd ovnen på 200 grader.
Hak skvalderkål (eller spinat) og steg den på en pande med lidt olivenolie indtil den falder lidt sammen.
Bland hvedemel, hvedeklid, bagepulver og de blå birkes godt sammen. Tilsæt skinke og ost.
Pisk æggene og tilsæt mælk, skvalderkål/spinat, olivenolie, salt og paprika. Bland æg-blandingen sammen med mel-blandingen.
Sæt papirforme i en muffin form og fordel dejen i de 12 forme. Bag ca. 15 minutter.
Hvis dine børn er kræsne, skal du måske i første omgang lade være med at fortælle dem, at bollerne indeholder ukrudt 😉
Mmm lyder godt
altså jeg lavede delvis selv madpakke i 9 klasse… kun delvis, men efter efter skolen var det kold tyrker… det virkede på mig, betal selv eller lav den selv (det hjalp at lave den om aften)
Kunne du mon bage de gode bolle til at hjælpe dem, og så kræve at de selv parkere madpakken?
Jeg kan genkende den beskrivelse af, hvordan det er at have et hjem med teenager.
Sove til sidste øjeblik gør både piger og drenge, fik lavet spejl med god lys til pigerne på deres værelse, de var hurtigere til badet end sønnen, troede til tider han var faldet i søvn (haha).
Mht. madpakker, så var jeg det modsatte af en hønemor, og dog, de 2 yngste var elitesportsudøvere frem til 15 – 16 års alderen, de fik madpakker med til de stoppede, herefter skulle de selv stå for madpakker, der var hjemmebag i fryseren, friskbagt, der var stadig pastasalater hvis de ønskede det, gammel vane.
Jeg selv ønskede ikke madpakker i den alder, max en bolle. Det var usundt, det ved jeg, men….. Alle de andre (hihihi)
Jeg må prøve med lidt madboller, når Otto og Frida bliver lidt ældre, jeg er jo ikke mormoderen står med masser af kage (hihi). Er diabetiker, så …….
Kære Karin, jeg ønsker at jeg ikke var sådan en hønemor, og jeg har da også prøvet på at lade være. Men jeg kan ikke. Lige nu står ungerne op 10 minutter før bussen den kører, borster tænder og løber ud af dørren. Uden morgenmad og uden madpakke. Morgenmaden kan jeg jo ikke rigtig trykke ned i halsen på dem, men jeg synes det er rart, at give dem en madpakke med. Det er dog ikke alle dage jeg gider, der er også dage, hvor de kommer af sted uden. Og så skal jeg sige til mig selv, at ‘det må de selv om’ 🙂
Det var da en genial måde at bruge sit ukrudt på 🙂 Dem må jeg prøve, lyder super lækkert.
Ja, ret fedt ik’, at man faktisk kan få glæde af sit ukrudt. Jeg har også sat mig før, at jeg vil lave brændenælde suppe i år. Lover at dele det på bloggen, hvis jeg lykkes med det.
Sikke en service:-)
Hos os smører man selv, når man starter i skole. Og det sker samtidig med, at vi laver mad, så der er hjælp at hente, hvis de har brug for det. Jeg gider ikke forsøge at huske, hvem der kan lide hvad – og så får de det med, de vil spise.
Til gengæld bager de ofte om søndagen, så de har lidt forskelligt at tage med – og så får de penge med én gang om ugen, hvor de må købe.
Og det var måske en ide at bage med ukrudt – vi har i hvert rigeligt af det i havens skovdel:-)
Kære Susanne, det kan de sagtens også! Det har også godt af det, og som du selv skriver, så får de noget med, som de kan lide. Det er ikke noget der er værre end at stå og smørre en madpakke som kommer hjem igen fordi de ikke bryder sig om et eller andet. Så er du pludselig en af de heldige, hvis du har en del af haven fuld af ukrudt. Det kan også bruges i salat 😉