Lov mig en ting, sagde hun…

Det jeg elsker mest med at rejse, er mødet med mennesker. Mennesker der lever et helt andet liv, med helt andre forudsætninger, i deres egen del af verden. Ofte så anderledes end den verden vi selv kender og lever i.

Den gang vi besøgte Granada sidste år, mødte jeg en fantastisk kvinde. Jeg var ude og gå sammen med min veninde da jeg fik øje på hende. Hun sad i skyggen på en plastikstol i en lille gårdhave. Det så så spansk ud, og jeg kunne ikke lade være med at spørge hende, om jeg måtte tage et billede. Så slog hun ud med armene og sagde; ‘Jamen, rejs mig dog op’!

Jeg gik ind til hende og trak hende op af stolen. Hun var lille og lignede lidt en heks med ansigtet fuldt af vorter og modermærker. Vi fik en god snak. Hun fortalte at hun var født og opvokset i samme hus, som hun nu boede alene i. Hendes mand var død, og hendes børn var flyttet hjemmefra. Hun havde aldrig været udenfor Granada og da jeg fortalte hende at jeg kom fra Danmark, konstaterede hun bare, at det nok lå langt væk. Hun vidste ikke helt, hvor.

Hun holdt hård fast i min arm under hele samtalen og da vi skulle til at gå, sagde hun: ‘Du skal love mig en ting. Du skal love mig, at du altid vil elske din mor. Uanset hvad der sker, skal du altid blive ved med at elske din mor.’ Jeg svarede, at jeg elsker min mor og at jeg altid vil blive ved med at elske hende. ‘Det var godt’, sagde hun, ‘men når du selv bliver gammel nok til at finde en mand og få dine egne børn, så skal du huske hvad jeg har sagt. Glem aldrig at elske din mor’. Jeg fortalte hende aldrig at jeg ‘allerede’ var gift og har tre sønner på henholdsvis 13, 16 og 18 år, men lovede hende bare, at det ville jeg huske.

Mødet med hende påvirkede mig. Ikke så meget på grund af det hun sagde, men fordi det gik op for mig hvor lille hendes verden var, i forhold til min egen. Tænk at fødes, leve og dø i samme by og aldrig nogensinde i sit liv få lov at opleve noget af verden.

På vores sidste rejse igennem Sydamerika har vi også mødt mange fantastiske mennesker. Mange mennesker, som på samme måde har sat sine spor. Jeg glæder mig til at fortælle om dem her på bloggen, men har brug for at lade det hele bundfalde lidt endnu. Det er på en eller anden måde svært at fortælle om rejsen, den fylder så enormt meget i mig. Jeg ved ikke helt endnu hvordan det skal lykkes mig at fortælle om den på en fyldestgørende måde. Den var så meget mere end sol, bad og god mad – den har på mange måde sat dybe spor og jeg føler mig lidt som et andet menneske, end den gang jeg tog af sted.

Jeg har tidligere fortalt om vores besøg i en af Rios favelaer og om de mennesker vi mødte der. Det var en af de oplevelser, der påvirkede mig rigtig meget.

This entry was posted in Rejser.

9 comments

  1. www.skøreliv.dk says:

    Det er det, de gode rejser gør ved én: forandrer os. Og selvom man rejser ud i den store verden, og møder mennesker med små verdener, så er det så utrolig vigtigt at huske, at de ofte er klogere end os…. ❤️

    • Aargang73 says:

      Kære Skøre liv, du har så ret! Og det var også en af de ting der gik op for mig på rejsen; jeg har så meget at lære af disse mennesker fra ‘de små verdener’…

  2. Mette says:

    Åh, hvor en dejlig historie:) Mine rejser har også sat spor og altid på den gode måde. Jeg glæder mig rigtig meget til at læse mere.

    • Aargang73 says:

      Kære Mette, det er nu meget sundt at komme ud og rejse og jeg ser det kun som noget possitivt, at rejserne har sat sine spor. Jeg er glad for at du gider at læse mere om rejsen, og det kommer nok lidt efter lidt…

  3. Birgitte B says:

    Det er noget af det, jeg husker allermest fra mine udlandsrejser, nemlig mødet med andre mennesker og en erkendelse af, at vi er så forskellige alle sammen. Dejlig indlæg Malin :-)
    Jeg skrev en kommentar i går til det med kalender, men måske er den gået tabt…
    God weekend. Kh. Birgitte

    • Aargang73 says:

      Mødet med andre mennesker er fantastisk, både når man er på rejse og her hjemme. Synes generelt at det er utroligt spændende at høre om andre menneskers liv, det er nok grunden til alle de blogs jeg følger. Af en eller anden mærkelig grund, var du lige pludselig havnet i mit spam-filter sammen med nogen af de andre. Håber ikke det sker igen…

Skriv et svar