Efter mange års søgen og mange års frustration, tror jeg måske, at jeg langt om længe har fundet “det”. Jeg skriver “måske” da jeg knapt nok tør at håbe på det. Dem der har fulgt med på bloggen igennem noget tid, ved at jeg har været i dyb krise omkring hvad jeg vil med mit liv. Jeg har følt at jeg spilder min tid, at jeg levet en dag af gangen i venten på at finde det rigtige. Dage, uger og år har passeret og jeg har hoppet ud i desperate forsøg på at finde mig selv (som for eksempel sidste sommer da jeg sprang ud som postbud 🙂
Nogen gange ser man bare ikke skoven for alle træer og det jeg har søgt så desperat efter, viser sig at være lige om hjørnet. Det var som om idéen stille og rolig begyndte at tage form en gang i november og under tiden som tanken har fået lov at udvikle sig, er det hele blevet mere og mere klart.
I løbet af de sidste 5-6 år har jeg haft mange idéer. Enormt mange idéer! Det har været en rutsjebane uden lige og jeg har været høj og lav alt efter hvor jeg har befundet mig i forhold til disse idéer. Følelsen jeg har haft når jeg troede jeg fundet det rigtige, kan ikke beskrives. Det har været lykkerus hvor viljen at gennemføre projektet (projekterne) været så stor, at jeg bogstaveligt kunnet flytte bjerge. Følelsen har dog altid været meget kortvarig og før jeg overhoved nåede at komme i gang, begyndte tvivlen at melde sig. Og med den en nedtur i rutsjebanen. Følelsen af at aldrig komme af den rutsjebane har været enormt anstrengende og der har været en gennemgående følelse af håbløshed. Jeg har mange gange ønsket at jeg kunnet give op. Kunnet give slip og bare nyde alle de gode ting jeg har i mit liv. Men jeg har hverken villet eller kunnet opgive.
Det jeg går rundt og sysler med lige nu føles anderledes. Det er gået måneder og jeg har ikke én gang følt tvivl. Jeg er umættelig når det kommer til at søge viden, dygtiggøre mig indenfor området og at lære nyt. For første gang i mit liv er jeg kommet så langt at jeg kan begynde at sætte mål, at lægge strategier og arbejde videre med en idé. For første gang under alle disse år, har jeg følelsen af at det nok skal gå! Der er mange “konkurrenter” der ude og mange der er både større og stærkere end jeg, men det skal nok gå. Jeg vil ikke måle mig med dem, vil ikke lade mig slås ned, men vil fokusere på og glædes ved mine egne små fremskridt.
Jeg har ikke fortalt andre end min mand om mine planer. Jeg føler mig meget sårbar i alt dette og har ikke lyst at dele et eventuelt nederlag, derfor bliver jeg ved lidt endnu at holde det hele for mig selv. “Siger man A, må man sige B”… Ja, måske er det så. Men ingen siger at man skal sige A og B på samme tid 😉
Lige her og nu kan jeg ikke lade være med at dele A med jer, jeg bobler af positiv energi samtidig som jeg føler en fantastisk ro. Men jeg har brug for lidt mere tid, for at fortælle jer B.
Uhh, glæder mig til at høre B! Får helt sommerfugle i maven på dine vegne, hvor er det dog vidunderligt!!
Tak, Skøreliv – så er vi to der har sommerfugle i maven 🙂 ‘B’ skal jeg nok (forhåbentlig) fortælle om på et tidspunkt – hvis alt går som jeg ønsker og håber.
Det lyder godt nok spændende. Det glæder mig, at du har fundet noget der gør dig glad. Og jeg glæder mig til at følge lidt med i det. KH D
Tak Dorte, ja lige nu (og under de sidste måneder) har det givet mig både glæde, ro og energi. Jeg synes det er spændende og jeg håber nu at det lykkes. Og tak fordi du gider at følge med!
Hvor dejligt for dig 🙂 jeg kan sagtens vente med ‘B’ til du selv er klar, men jeg synes det er dejligt at du deler din glæde (A) herinde. Kh. Birgitte
Tak for at du vil ‘vente på mig’, Birgitte <3 Jeg havde også brug for at dele glæden og energien jeg føler lige nu, og I er sgu dejlige at dele den med her inde!
Kender så godt den der følelse med at boble af glæde, men ikke være helt klar til at dele. Så hold du bare igen med det. Glæder mig dog rigtig meget over din glædesbobleri 🙂
Det er den fedeste følelse, KS! Problemet er bare, at jeg haft umådeligt svært at sove de sidste par måneder, da hovedet er fyldt af idéer og projekter som bare kører rundt, rundt. Men pyt, jeg er glad!
Glæder mig til at høre B, men held og lykke med projektet, og fedt at have fundet ud af det.
kh Rikke
Tak Rikke! Ja, det er lige det det er; fedt 🙂 Når man brugt så mange år på at miste håbet om og om igen, så giver det rigtig meget både energi og ro, når man får følelsen af, at man fundet ud af det. Jeg håber, jeg kan stole på min mavefornemmelse.
Åh, hvor dejligt for dig. Glæder mig til at læse om ‘B’ :o)
Tak Mette, det får du (nok) lov til på et tidspunkt 😉