I år har jeg fundet et hav af opskrifter med hyldeblomster som jeg gerne vil afprøve. De opskrifter jeg har fundet har inspireret mig til at videreudvikle dem og finde andre varianter og muligheder, så idéerne og hyldeblomstprojekterne er efter hånden mange! Hyldeblomsterne står i fuld blomst lige nu, så jeg skal skynde mig, hvis jeg skal nå alt det, jeg gerne vil. Eller hvis bare jeg vil nå halvdelen af alt det jeg har sat mig for!Når jeg opdagede hvor nemt det er at lave sit eget kryddersalt, blev jeg inspireret og motiveret til at lave flere varianter. På nettet fandt jeg en opskrift på kryddersalt med hyldeblomst og det var jeg simpelthen nødt til at prøve! I den ‘originale’ opskrift skulle det være citrontimian, men da jeg ikke kunne få fat i det, lavede jeg en variant med hyldeblomst, citron og timian. Jeg vil tro, at saltet på denne måde smager lidt mere af citrus, end opskriften med citrontimian, men det er jo ikke nødvendigvis en ulempe.
Opskrift kryddersalt med hyldeblomst, timian og citron
- 150 g groft salt
- 15 hyldeblomstskærme
- 20 g timian
- Skal fra en økologisk citron
Skyl blomster og timian og dyb dem tørre. (Det skulle ikke være nødvendig at skylle blomsterne, bare man ryster dem og forsikrer sig der ikke er nogen insekter tilbage, men jeg gør det nok mest af gammel vane). Klip de grove stilke væk fra blomsterne. Riv citronskralden fint.
Blend salt, blomster, timian og citronskrald til det hele er finfordelt. Jeg puttede hele stilker timian i (ren dovenskab), og det gik fint da i stort set det hele blev blendet fint. Der var et par små stilke tilbage, men dem kunne jeg nemt fjerne til sidst.
Tænd ovnen på 100 grader. Fordel saltet på en bageplade med bagepapir og lad saltet tørre i ca. 30 min. Det var næsten tørt når jeg tog pladen ud, så jeg lad det stå natten over, før jeg puttede det i et rent glas.
Sværere end så er det ikke. Men godt, det blev det!
Det ser spændende ud 😀
Jeg er blevet lidt træt af huldeblomst og har i år med vilje ikke plukket mine skærme. Jeg venter til de bliver til bær og laver så saft og suppe af dem til brug når det bliver vinter. 😀
Nøj, hvordan kan man blive træt af hyldeblomst?! 😉 Min mand er faktisk ved at være træt af duften af hyldeblomst, da den fylder ret meget her hjemme lige for tiden i forbindelse med alle mine forsøg. Jeg tror dog ikke at jeg kan blive træt af den nogensinde. Bærene bruger jeg også. Sjovt så forskelligt de smager og dufter fra blomsterne. Knus
For mig er duften af hyldeblomster lig med sommer. Elsker den krydrede duft 🙂 Og den her opskrift på hyldeblomstsalt er jeg da nødt til at prøve. Lyder virkelig lækkert. Sidder lige og tænker på i hvilke retter hyldeblomstsalt vil være bedst. Hvad er din erfaring med, hvad det smager bedst til?
Jeg har på samme måde med den duft, Anja. Jeg har ikke så meget erfaring endnu, da det er første gang jeg laver det, men indtil videre har jeg brugt det til kylling og det smagte i hvert fald godt. Jeg tænker også at jeg vil forsøge at lave timian-gulerødder med dem en dag.
Takker 🙂 Umiddelbart tænker jeg også kylling og fisk – Kunne sikkert også fremhæve smagen i karry retter. Jeg har en hyld i haven, heldigvis er der stadig blomster, så jeg kan nok lige nå det 🙂 Tak for tip 🙂