Frivilligt arbejde – “Kaster” mig ud i det, efter 6 måneders betænkningstid

kvindeJeg har lige taget hul på et projekt, som jeg har tænkt over i alt for lang tid. Æltet det frem og tilbage som med alt andet, før jeg tør at tage en beslutning. Oftest når jeg at tænke så meget over mine idéer at jeg når at blive træt af dem. Jeg tænker dem simpelthen ihjel. Jeg er ked af at jeg ikke er typen der kaster mig ud i noget. Jeg kunne godt tænke mig at prøve det med at kaste mig ud i et projekt, lige meget om det lykkedes eller ej. Bare få lov at prøve følelsen af at kaste sig ud i det, måske mislykkes, men rejse sig og prøve noget andet.

Nå, men sådan er jeg slet ikke. Nu har jeg tænkt i 6 måneder over, om jeg måske skulle melde mig til noget frivilligt arbejde. Stille og rolig fik jeg den følelse af at jeg ikke gjorde nogen forskel. Efter en dag på kontoret, kan det jeg har udrettet i løbet af dagen føles ganske meningsløst. Jeg har løst de opgaver, der lå på mit bord, men set i et lidt større perspektiv, har jeg ikke ’gjort nogen forskel’. Behovet af at gøre en forskel kom snigende. Efter 6 måneders googlende og undersøgende tog jeg pludselig en hurtig beslutning  en dag efter arbejdet og drejede ind til De frivilliges Hus for at høre, hvor jeg kunne tage fat. Efter en rigtig god vejledende snak, kom jeg hjem med en stak brochurer. Jeg valgte at gå videre med et par af de projekter der fangede mig mest.

I dag var så den store dag, hvor jeg tog hul på ‘projektet’ og kom til samtale på en af Kirkens Korshærs varmestuer. Ved ikke om man ’søger’ arbejde eller ‘tilbyder’ arbejde når det handler om den frivillige slags men jeg havde i hvert fald en samtale med lederen. Jeg fik at vide, at dem der kommer til varmestuen er alkoholiker, narkomaner og psykisk syge. Dem der har det sværest er de psykisk syge der har et stofmisbrug – en dårlig kombination.  Her kan de hvile, få lidt at spise, evt. få et bad og fremfor alt lidt nærhed og omsorg.

Vi blev enige om at jeg skal komme tilbage i næste uge og mærke efter hvordan det føles. Jeg har aldrig haft nogen form for misbrug tæt på, så jeg er meget spændt på hvordan jeg håndterer det. Jeg glæder mig til at komme ud af min lille osteklokke og snuse lidt til den rigtige verden! Forhåbentlig vil jeg efter en vagt på min nye, frivillige arbejde, føle at jeg HAR gjort en forskel.

 

 

One comment

  1. Pingback: Gad vide, om det bliver en pige eller en dreng... - Årgang 73

Skriv et svar