Selv om meget af min fritid for tiden går til at færdiggøre det sidste indenfor vores rejse, både her hjemme og på arbejdet, har jeg nået at være lidt kreativ. Inspireret af at vi snart går ind i et nyt år, har jeg lavet en kalender for 2017. Tænk at der kun er 24 dage tilbage af 2016! Hvor blev de andre 342 dage af?! (Jo, jeg har talt rigtig – det var jo skudår i år). Jeg bliver på en eller anden måde altid lidt nostalgisk i slutningen af et år, da det er noget, der er ligesom ‘over’. Men heldigvis starter jo også noget nyt.
Kalenderen har jeg lavet i Publisher, en side for hver måned i A4 format. Der er færdige skabeloner man kan bruge, så det er lige til, hvis man kan lide en af dem. Jeg valgte dog at lave min egen variant, da ingen af de færdige skabeloner, lignede mit ønske. Jeg ville have en stilren kalender som vi ikke skal skrive i, men som bare skal ’orientere’ om datoer og ugedage. Det er nemt at lave sin egen, personlige kalender og hvis man i stedet lægger billeder ind af familien, så bliver det en god gave til ‘bedste’. Den skal printes på et tykt og gerne lidt blankt papir, for at få det rigtige ‘look’ og tanken er at den derefter skal sættes op på et clipboard.
Jeg fik på denne måde brug for 12 af mine egne naturbilleder og jeg fandt 12 billeder, der repræsenter månederne ret godt. En del af dem, figurer vist også på bloggen.
Jeg har samlet hele kalenderen i en Pdf-fil, og hvis der er nogen af jer der mangler en kalender for det kommende år, er I velkomne at hente og printe denne – helt gratis.
Hvor er den smuk! Vidunderlige billeder!!
Den — eller idéen — kunne du jo også foreslå VisitNordjylland, hvis du vil omsætte din kreativitet til et levebrød…ja, faktisk til VisitDenmark.
Det må være lige op over, at I skal af sted, kan I ha’ en en dejlig ferie! 🙂 Knus, Bella
Kære Bella, tak for ros! Ja, det kunne godt være, at jeg skulle spinde videre på idéen. Du er så sød til at bakke op omkring mine drømme og jeg er virkelig glad for de inputs du kommer med! Knus
Ih det er virkelig kreativt og smukke billeder. Kh. Birgitte
Tak Birgitte – det var en god måde for mig, at få brugt nogle af alle de billeder jeg har fået taget i løbet af året.
Sikke en god idé. Og flot resultaet.
Tak søde KS 🙂
Ser så fint ud. Vi lavede nogle A4 kalendere for nogle år siden til alle bedsteforældrene. Det var sjovt at lave, en anelse omstændigt, men sjovt og de ‘gamle’ blev så glade:o)
Tak Mette, ja det er da en god og personlig gave og godt, de ‘gamle’ blev glade.
Vilken vacker kalender du gjort! Helt underbara naturbilder. <3
Tack Ruth! Naturen ær så tacksam att ta bilder av, eftersom den oftast ær vacker. Det ær inte så sællan jag går en promenad, bara før att fotografera, så det var kul att kunna anvænda bilderna till något.