Jeg ønsker at jeg var en af dem, jeg læser om. Jeg falder altid for artikler og bøger som handler om mennesker, der skifter kurs. Mennesker der tager det der ene skridt, som de bagefter er rørende enige om, at det var noget, de skulle have gjort for længe siden. Nogen laver karriereskift, andre bliver selvstændige, flytter ud på landet eller på en ø i Caribien, dyrker Cocos nødder og tager dagen som den kommer. Fælles for dem er, at de har taget skridtet i en eller anden retning og fået lavet om på det, de ikke trivedes med.
Alt dette skriveri omkring min ’uro’ fylder lidt på bloggen. I mit hoved fylder det ikke kun lidt, men enormt meget.
Den ro jeg følte i forbindelse med at jeg fik nye arbejdsopgaver, var meget kortvarig. Måske fordi jeg flyttede mit fokus et øjeblik. Uroen kom, som altid, snigende tilbage for at igen fylde alt og mere dertil.
Jeg har fået mange gode råd. Eller rettere sagt, jeg har fået råd fra mange, men de gode råd minder meget om hinanden. Både venner, familie, ’professionelle’ (som i coach) og læsere her på bloggen, foreslår at jeg forsøger finde mig til rette i det job jeg har og bruge min fritid på alle de ting jeg så godt kan lide at lave. Og med tanke på at jeg kun arbejder 25 timer om ugen, burde det ikke være så svært at finde en balance. Hvor meget jeg end forsøger, vil det ikke lykkes. Jeg kan bare ikke komme af med den følelse af, at jeg er det forkerte sted. Prioriterer min tid og mit liv forkert.
På et tidspunkt ønsker jeg at skrive et indlæg med overskriften; ’Jeg har taget skridtet’. Det er mit højeste ønske, det punkt der står med store, fede bogstaver på min bucketlist. Men hvilket skridt og i hvilken retning og hvordan? Følelsen af at ville være selvstændig, hænger fast, men det skal være på den rigtige måde. Det handler ikke om at starte en webshop eller en café eller en lille tøjbutik i gågaden – det er noget andet jeg vil. Noget jeg ikke kan sætte ord på endnu – som en idé der stille og rolig er ved at udvikle sig. Indtil videre mest som en følelse i maven…
Søde du! Hvis det er dit højeste ønske at kunne skrive det indlæg en dag, så krydser jeg ALT hvad jeg kan for at det lykkes for dig ❤️
Nogle gange bliver man også bare bims i låget af alle de gode råd!
Tak, Crappy Mum, jeg tror jeg får brug for at du krydser alt, der krydses kan – men du skal være indstillet på, der kan gå noget tid før jeg er i mål, så der er risiko for krampe 😉 Jeg er sikker på, at mange af de gode råd er gode nok, jeg har bare så svært at forholde mig til, at ‘this is it’…
Lad dog bare mavefølelsen spire og gro stille og roligt frem. Du kommer dertil en dag. Det er jeg sikker på. Eller … det ved jeg ikke en dyt om … men jeg krydser feltningerne for at du kommer dertil … en dag. Snart 🙂
He he, ‘LS’ – havde ønsket at du ikke afsløret, du ikke anede en dyt om det men bare holdt fast i din faste overbevisning i de første tre sætninger 😀 Jeg er dog enormt taknemmelig for de krydsede “feltninger”!
Lyder bekendt det der med ikke helt at kunne sætte ord på “uroen”. Håber du får greb om den og på et tidspunkt kan sætte de ord du gerne vil på det. KH Dorte
Kære Dorte, tak for din besked. Det lyder til at vi alligevel er mange der er bekendte med den følelse af uro. Ja, jeg håber også selv at jeg snart får greb om den og måske endda kan sætte ord på. Kh
Hvorfor er det, at du ikke tager springet? (det er ikke et trick-question, bare mig der ikke forstår). Er det den færdige idé, der mangler eller modet? Jeg synes, du skal gå stenhårdt efter din drøm, for jeg kan godt fornemme, at du ikke får ro før det. Så book et møde i banken, eller hvad der kræves. Tag et lille skridt og se, hvad det bliver til. Håber det lykkes for dig. Kh. Birgitte
Kære Birgitte, tak for din søde kommentar. Det er sgu skønt at have nogen ‘cheerleaders’ der hepper i baggrunden <3 Grunden til at jeg ikke tager springet, er, at jeg ikke kan finde ud af hvad det er jeg vil. Det er enormt frustrerende og det eneste jeg føler mig ret overbevist om, at det er 'noget andet' jeg skal. Noget der giver mening for mig. Hvis drømmen havde vist sig lidt mere tydeligt end den gør, havde jeg stenhårdt gået efter den. Det er ikke noget jeg hellere vil. Jeg kan godt forstå, hvis det hele virker lidt rodet/flippet...
Jeg tænker – (og så afspejler spørgsmålet nok at jeg ikke har læst helt tilbage på bloggen) – hvilken retning vil du tage springet? Hvad forhindrer dig i at tage det?
Jeg tænker – det er de små skridt der giver en følelse af at komme igang, det kunne være lidt efteruddannelse i den retning du gerne vil, tegnekurser hvis du vil være illustrator, søg et nyt job hvis det er jobbet der trykker, møde med banken som Birgitte skriver, for at finde ud af de økonomiske rammer…. Jeg tror det handler om at tage en beslutning om at ville retningen, og så tage de første små skridt og se hvad det fører til. Jeg håber inderligt, at du lykkedes 🙂 Kh. Sandra
Kære Sandra, også tusind tak for din søde kommentar! Det er svært at tage et spring når retningen stadig er så vag, men du kan godt have en pointe i at man godt kan tage et lille skridt – mest for at føle, man gør et eller andet for at komme videre. Det med at søge nyt job vil ikke hjælpe på situationen, da jeg ved, jeg ikke kan få et job der er bedre end det jeg har, indenfor de rammer, der nu er. Det skulle være noget helt andet, men de tanker jeg har er stadig så ‘flippede’ så jeg kan ikke helt se, hvordan jeg skulle kunne leve af dem 😉 Jeg overvejer at tilmelde mig et fotokursus til foråret, uanset om jeg kan bruge det eller ej, ville det give mig noget glæde. Kh
Hvad med et aftenkursus for nye iværksættere? Måske det kan give lidt mere idé om, hvad du skal? Kh Birgitte
Kære Birgitte, hvor er du sød som vender tilbage med flere gode råd og tanker. Jo, iværksætter kursus er helt sikkert med på listen over ting der kunne være med til at flytte mig. Har faktisk overvejet at gøre det sammen med mine to store drenge, da de allerede går rund med samme drøm som jeg. Vi ku’ starte et familiefirma af en eller anden slags 😀 Kh