Jeg kan ikke få nok…

OLYMPUS DIGITAL CAMERA….af efteråret disse dage hvor der er så højt til loftet. Også i dag har jeg nydt det fantastiske vejr sammen med Lillebror. Han skulle spille kamp i en by som ligger halvvejs på vej til havet, så vi fik smurt en madpakke og tog turen de sidste kilometer ud til Vesterhavet lige efter afsluttet kamp.

At komme til stranden om efteråret, er noget af det bedste jeg ved. At gå en tur langs vandet når det regner og rusker og derefter trække sig tilbage indendørs og tænde for brændeovnen – der er ikke meget i livet, der er bedre end lige det. Normalt plejer vi at leje et sommerhus en weekend omkring denne tid på året, men lige i år har vi valgt at spare også på denne udgift og sætter i stedet pengene ind på vores rejsekonto. Jeg kan godt mærke, at jeg har lidt svært at undvære denne tradition, og min længsel til havet har de sidste par måneder været stor. Selv om havet ikke ligger mere end en lille times kørsel hjemmefra, har det alligevel været svært at få det at passe ind i en travl hverdag.

I dag hverken regnede eller ruskede det, og stranden var fyldt op med mennesker som gik, cyklede og kørte langs vandet. Vi ved jo allesammen godt, at det gode vejr kun er til låns… Det var nærmest vindstille og som altid ved Vesterhavet, var lyset fantastisk smukt.

Vi går nu snart ikke kun en ny uge, men også en ny måned i møde… Jeg ønsker jer alle sammen en god start på begge af slagsen.

4 comments

  1. Birgitte B says:

    God november lige om lidt. Jeg er også dårlig til at komme på stranden, trods det kun tager 10 min i bil at komme derned… Måske det skulle være et udflugtsmål næste uge, hvor jeg alligevel skal retur til ungernes skole (og stranden) til skole-hjem samtaler. Kh. Birgitte

    • Aargang73 says:

      Det lyder som en god idé, Birgitte, at prioritere at komme ud til stranden når du har muligheden. Jeg håber du når det, før mørkeret falder på. Hold op, det bliver tidlig mørkt siden vi fik stillet uret… Husk at tage nogen billeder, hvis du kommer der ud 🙂

  2. Mette says:

    Ja, november banker på:) Sikke nogle dejlige billeder. Vi nød varme og sol i går formiddags. Vi bor 5 minutter fra stranden og var ved en af dem igår. For der var vejret noget så smukt i Middelfart.

    • Aargang73 says:

      Det var tydeligt, at vi var mange der havde brug for lidt sol og godt vejr i weekenden! 5 minutter til stranden – nøj, det lyder dejligt. Jeg tror virkelig, at hvis jeg boede så tæt på, havde jeg gået en tur der hver evig eneste dag. Jeg elsker det.

Skriv et svar