Jeg har ikke tid til at rende på arbejdet “hele tiden”!

Jeg har en ugentlig fridag om ugen og den er udover weekenden, ugens højdepunkt. Mandag, tirsdag og onsdag tæller jeg ned og ser frem til torsdagen. Derefter er det kun én dag før jeg kan glæde mig til weekenden.

I dag er en sådan fridag. I dag kan jeg bruge tiden på lige hvad jeg vil og der er fuldstændig ro her hjemme. Jeg slukker for radioen, tænder for stearinlys og vaskemaskinen og laver lange lister over hvad jeg vil bruge dagen på. Listerne bliver som regel alt for lange, og jeg bliver nødt til at skære ned. Øv! Jeg vil gerne gå, og jeg vil gerne træne. Jeg vil have gjort rent og forberede til gæster i morgen aften. Jeg vil også en tur i IKEA og nogle af de andre boligbutikker for at komme videre med projektet her hjemme. Udover det vil jeg også have tid til at skrive, læse, bage og strikke og så er det at der ikke er nok timer at gøre med. Derfor har jeg brug for et par fridage mere om ugen… 😉

Selv om jeg er glad for mit arbejde på alle måder og faktisk ikke kan sætte fingeren på én ting jeg havde ønsket var anderledes, har jeg det alligevel som om det er noget der skal overstås. Et flueben der skal sættes, så at jeg kan komme i gang med de vigtige ting i mit liv. Det der betyder noget for mig. Mit liv er noget der foregår udenfor arbejdstiden og mit kontor er noget jeg tjekker ind og ud på i mellemtiden. Fordi man skal?

Min mand spurgte på et tidspunkt om jeg kunne tænke mig at holde op med at arbejde (ikke fordi at det er en mulighed, det var kun et teoretisk spørgsmål). Jeg tænker tit tanken men jeg tror ikke at jeg ville, hvis det var en reel mulighed. Arbejdet giver mig alligevel en følelse af at fylde en funktion. En følelse af at være en del af noget, en følelse af at høre til et sted. Det rigtige sted.

Følelsen af at løbe rundt i et hamsterhjul, er der dog…

22 comments

  1. www.rikkes-planet.dk says:

    Kan godt følge dig, jeg arbejder heller ikke for at gøre karriere, men for at have råd til at holde fri.
    Jeg elsker mit arbejde, men er glad for mine 30 timer, så jeg kan gå hjem kl 14 hver dag.
    kh Rikke

    • Aargang73 says:

      Nej, gøre karriere har heller aldrig lokket mig, Rikke. Blev tilbudt et meget spændende arbejde på Royal Copenhagen for 20 år siden, men takkede nej da vi skulle ud og rejse. Tænker over en gang imellem, hvordan mit liv skulle have set ud, hvis jeg taget det. Jeg gik hjemme i næsten 10 år da børnene var små og havde aldrig rigtig lyst, at komme ud på arbejdsmarkedet. Men det er jo som sagt også gode ting med det. 25 timer er rigeligt! 😉

  2. Maude says:

    Jeg ville helt klart droppe arbejdet hvis det var økonomisk muligt. Ingen tvivl om det… I mellemtiden lyder en ugentlig fridag dog vældig, vældig rart! Og særligt på en torsdag, som bare – i min optik – er den værste dag på ugen. Stearinlys lyder som et godt middel til at fordrive alle torsdagsgenvordigheder! ❤️

    • Aargang73 says:

      Hvis ikke jeg haft den ugentlige fridag, Maude, så tror jeg nok jeg ville føle at det hele blev arbejde. De 25 timer fylder allerede meget ved mig og jeg kan ikke forestille mig, hvordan det skulle være at arbejde fuldtid. Jeg vælger selv hvordan de 25 timer skal fordeles i løbet af ugen, og lige nu passer det mig fint at holde en hel fridag om torsdagen. Jeg kan i princip også vælge at arbejde mange timer tre dage, men det bliver nogen lange dage… Stearinlys hjælper på meget ❤️

  3. Birgitte B says:

    Jeg er sådan én, der i bund og grund elsker mit arbejde. Og jeg ville måske have godt af en ugentlig fridag. Men… så får jeg helt FOMO af tanken. Kh. Birgitte

    • Aargang73 says:

      Birgitte, jeg ønsker jeg havde det som dig. Er så misundelig på dem der brænder for sit arbejde, så giver det pludselig en helt anden mening at bruge så mange timer af ens liv der. Det er det der er essensen af det hele – meningen. Hvis du får FOMO bare ved tanken, tror jeg måske ikke at du nødvendigvis vil have godt af en ugentlig fridag ❤️

  4. Anette says:

    Tror heler ikke det sundt at arbejde alt for meget.
    Men jeg savner seriøst at kunne arbejde.
    sådan en løsning med fri torsdag lyder godt.

    • Aargang73 says:

      Øv, så får jeg næsten helt dårligt samvittighed, Anette, over at jeg pylrer så over de 25 timer ❤️… Jeg er ret sikker på, at jeg ville have på samme måde som dig, hvis jeg ikke kunne arbejde. Hvis jeg mistede mit arbejde, ville jeg sikkert også savne det og ikke forstå, at jeg nogensinde kunnet tænke tanken. Og det er vist sundt nok, at vende den på hovedet en gang imellem. Tak for det ❤️

  5. Henriette Vandal says:

    En gang i mellem er det SÅ sjovt at læse andres overvejelser. Jeg har netop fået mulighed for at gå fra en 4 dags til en 3 dags arbejdsuge. Det er perfekt for mig fordi mit arbejde lige præcis får mig til at “høre til” og giver et for mig vigtigt økonomisk fundament. Samtidig giver fridagene mig mulighed for at opstarte som delvis selvstændigt. Måske ændre forholdet sig på et tidspunkt – men lige nu er det helt perfekt. 🙂

    • Aargang73 says:

      Det lyder også perfekt i mine øre, Henriette! Selv gjorde jeg omvendt, gik fra en 3 dages arbejdsuge op til en 4 dages, og det kan jeg godt fortryde en gang imellem 😉 Jeg har vaklet rigtig meget frem og tilbage omkring hvad jeg vil med mit liv (også noget jeg tidligere skrevet om på bloggen) og på et tidspunkt havde jeg den teori, at jeg måske kedede mig fordi jeg havde for meget tid til mig selv. Og så gik jeg op i tid. Det du gør, er det jeg drømmer om; at stille og rolig starte op som delvis selvstændig (har jeg også skrevet om) – jeg har bare ikke vidst hvad jeg skulle. Nu er jeg begyndt at arbejde med nogen tanker heromkring, og lige derfor, kunne jeg godt ønske mig tilbage til den tid med en 3 dages uge.

  6. Mette says:

    Sikke et dejligt indlæg:) Jeg arbejder hjemmefra med MS Bloggen ellers er jeg jo førtidspensionist. Sclerosen valgte det for mig. Jeg klager ikke men er enormt glad for jeg har det lille job hjemmefra. Så jeg også føler jeg er med. Jeg arbejdede med børn i London inden sclerosen satte en stopper for det. Jeg arbejde ca 12 timer om dagen men kun 3 dage om ugen. Det var bare perfekt og jeg elskede det. Hvor dejligt du har fri hver torsdag og måske du kan forhandle dig til fredag fri også i fremtiden:o) Glæder mig rigtig meget til at følge med i jeres vi-laver-lidt-om-i-stuen projekt:) Vi skal i Ikea på søndag alle 4. Vi elsker Ikea:)

    • Aargang73 says:

      Kære Mette, jeg er glad for, at du kunne lide indlægget. Får altid lidt dårlig samvittighed når jeg ‘klager’ over min arbejdssituation, synes ikke at jeg kan være det bekendt; 25 timer om ugen i et arbejde som jeg kun er glad for. Problemet ligger dog ikke i arbejdet, men i alt andet jeg hellere vil! Som jeg også skrev til Anette, er jeg sikker på, jeg ville se anderledes på det, hvis jeg på samme måde som hun, og som dig, ikke kunne arbejde. Det er sundt nok at minde sig selv om det en gang imellem. Jeg kan godt forstå, du er glad for det arbejde du har hjemmefra, selv om det er noget anderledes end at arbejde med børn. Men du er god til at skrive, så du er ikke havnet helt forkert ❤️ Den der fri fredag du nævner, lyder meget lokkende. Jeg elsker også IKEA og det er nu ikke kun fordi det er svensk 😉

      • Mette says:

        Åh, du må ikke få dårlig samvittighed. Og tak for de søde ord:) Du må arbejde med, at få den der fredag fri:o) IKEA rocks. da vi boede i London tog vi derhen bare for hyggens skyld. Mine veninder synes jeg er mærkelig:)

        • Aargang73 says:

          Jeg tager sjældent i IKEA kun for hyggens skyld, men bruger altid muligheden for at få en hyggelig eftermiddag når jeg er der. Vil helst der ind uden min mand, da han har en idé om at turen igennem IKEA skal gøres enormt hurtigt. Det kan den måske også, men det er bare ikke så hyggeligt 😉

  7. Nana says:

    Jeg elskede mit job, men jeg er blevet nødt til at holde op med at gå på arbejde pga. en kronisk sygdom. Jeg troede at en meget stor del af min identitet lå i min funktion som underviser, og jeg troede at jeg ville komme til at savne mit arbejde. Det har vist sig at jeg faktisk ikke savner at gå på arbejde, og at jeg har masser af identitet tilbage selv om jeg ikke længere er en del af arbejdsmarkedet. Jeg nyder at være blevet hjemmegående. Det skyldes nok i høj grad at det bare ikke er sjovt at forsøge at passe et arbejde når man ikke har kræfter til det, men måske skyldes det også lidt at det bare er rart at leve et liv med mere plads og tid til at være til stede i nuet. Tid til at fodre høns og plukke grene i hegnet og den slags.

    Det lyder dejligt at du har en ugentlig fridag med plads til nogle af alle de ting der ikke er arbejde. Jeg håber du har haft en dejlig dag og nået lige tilpas meget af det du havde sat dig for 🙂

    • Aargang73 says:

      Kære Nana, jeg har læst på din blog om grunden til at du var nødt til stoppe med dit arbejde. Det er altid trist, når helbredet sætter en stopper for noget man gerne vil, men jeg kan fornemme på det du skriver – og på din blog generelt – at du har fundet dig rigtig godt til rette i dit nye liv. I min verden, lever du noget af det mest idylliske liv. Jeg ville elske at gå hjemme på en gård og ‘passe høns og plukke grene i hegnet’ ❤️ Jeg nyder at følge med på din blog og at drømme mig lidt væk en gang imellem.

  8. Lilly says:

    Pyyyha, ja den slags kan man godt tænke længe og meget over…og vende og dreje. Det er jo ikke fordi du på nogen måde virker utaknemmelig over din situation. Du brokker dig da ikke specielt, synes jeg. Du reflekterer da blot 🙂 Det er sundt!

    Ligesom dig er jeg glad for mit arbejde – meget. Jeg ville dog straks vælge helt at stoppe, hvis vores økonomi var til det – jeg ville ikke komme til at kede mig, jeg tror ej heller, at jeg ville føle mig isoleret. Jeg har helt fra barnsben altid holdt mig beskæftiget og aldrig kedet mig – og det gipper i mig for at lave meget mere kreativt, end timerne i døgnet (og mine kræfter) tillader mig det nu. Jeg går KUN på arbejde for at tjene til dagen og vejen. Men jeg er glad for mit arbejde…

    Når jeg også tænker på mit sygeforløb med stress og min kroniske sygdom og mit nuværende fleksjob – selvom det har været en SINDSYG hård oplevelse og rejse (og stadig er det) – så er jeg også dybt taknemmelig for den korte arbejdsuge, jeg nu har (må så også erkende, at jeg er drøntræt efter bare 4 timers arbejde, så det har været nødvendigt for mit vedkommende). Den passer til mit energiniveau så der for første gange i et årti er balance mellem mine ressourcer og mine arbejdstimer og det at kunne leve (modsat en kamp for at overleve, som tidligere har været tilfældet).

    I bund og grund synes jeg, at det er helt OK at sidde med en fornemmelse af, at man “kun” går på arbejde for at tjene til føden – vores samfund har lidt en tendens til at sætte os i bås som nogen, der BØR gør karrierer, BØR skabe os en identitet via vores job osv. Det behøver vi altså ikke tage til os – det er da fedt for dem, der (også) lever for deres arbejde. De kan tjene penge på deres passion – dejligt for dem 🙂
    Men det er bare ikke der, jeg ser mig selv. Og det er også OK 🙂

    • Aargang73 says:

      Kære, kloge Lilly. Tak for din lange kommentar! Du har så ret i alt det du skriver, og jeg kan fornemme at vi er flere der sidder med den samme følelse i forhold til job. Jeg er ret splittet og måske, ville jeg også stoppe hvis muligheden var der. Ikke for at komme væk fra arbejdet, men for at få mere tid til alt den andet. I grund og bund er det nok for at tjene til dagens brød jeg har et arbejde, da jeg VED jeg ikke ville kede mig ved at gå hjemme. Men jeg ville komme til at savne mine kollegaer, med det er jo en helt anden historie 😉

Skriv et svar