Jeg har ‘fået’ en pige…

Jeg har modtaget en mappe med informationer omkring pigen, familien og området hun bor i.

Jeg har modtaget en mappe med informationer omkring pigen, familien og omkring området de bor i.

…en lille pige på to og et halvt år fra Peru. Jeg bestemte mig pludseligt efter mange års overvejelser om at få et fadderbarn. Jeg har tænkt over det længe, men har været bange for at blive for følelsesmæssigt involveret. Det kan godt være, jeg ikke kan undgå det, men tanken på at jeg fra nu af skal få lov at hjælpe og følge lille Chris fra Peru, overvejer mine bekymringer. Det kan heller ikke nytte noget, jeg bliver ved med at skåne mig selv på bekostning af andre.

Jeg har modtaget en mappe fra Plan Padder med et billede af Chris sammen med sin familie. Jeg har også fået at vide, familien bor en hytte med jordgulv og at de laver mad over åben ild. Hendes far er landmand, hendes mor går hjemme og så har hun en storesøster på fire år.

Jeg ser meget frem imod at modtage den første hilsen fra hende og hendes familie. Jeg glæder mig også til at sende en hilsen ned til hende og fortælle hende om landet Danmark langt væk. Drengene synes også det er hyggeligt at vi skal være fadder og jeg tror, det er nemmere for dem at forholde sig til ‘projekt velgørenhed’, når de har et ansigt på modtageren.

Planfadder.dk kan man nemt tilmelde sig som fadder. Man har mulighed for at vælge om det skal være en dreng eller en pige og hvilken kontinent barnet skal komme fra. Jeg valgte Latinamerika da jeg håbede, at få brug for mit spansk, men jeg lad skæbnen bestemme om det skulle blive en dreng eller en pige og det er jo lidt hyggeligt, det blev en pige nu hvor jeg allerede har tre drenge!

One comment

  1. Pingback: Malin har fået et fadderbarn | Ringe i Vandet

Skriv et svar