I får endnu et ‘A’


Jeg tænker enormt meget over tiden. Den tid der har været, den tid der er og den tid der er tilbage. Og tiden stresser mig på alle mulige måder.Der er så meget jeg vil. Jeg har så mange projekter i mit hoved og på mine want-to-do lister, men dagene og ugerne rækker ikke til. Og det er ikke fordi at jeg har så meget jeg skal, men fordi det er så meget jeg vil (jeg har vist været inde på det her før). Ofte er det som om alle disse projekter kokser i hovedet og resultatet bliver, at jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal prioritere og ikke rigtig får begyndt på noget som helst og så smutter tiden. Og jeg bliver frustreret.

Det der stresser mig mest er dog den følelse af at jeg er nået ca halvvejs i livet. Hvad vil jeg med resten af mit liv? Hvad er virkelig vigtig for mig og hvad er ikke? Så samtidig med at jeg stresser over at ikke nå det jeg gerne vil i mit liv her og nu, stresser jeg over at jeg ikke har klart hvad jeg vil med resten af mit liv. Følelsen af at jeg skal prøve noget andet, er så stærk. Og som om ikke det skulle være nok, stresser det mig at tænke tilbage på at jeg haft denne følelse i mange år uden at have kommet videre.

Jeg elsker at læse bøger om selvudvikling, bøger om selv coaching og om målsætning. Jeg sluger historier om kvinder der tager skridtet i en eller andet retning og bliver selvstændige – for det er nok det jeg drømmer om. Jeg kan godt føle et sting af misundelse men fortællingerne giver mig også energi til at søge videre efter det som venter i fremtiden.

Det er egentlig lidt ærgerligt jeg bokser så meget med disse følelser og disse tanker, for jeg har det så godt hvor jeg er. Hver dag på vej til arbejdet tænker jeg at jeg ikke kan blive ved med at køre den vej dag ud og dag ind, men at jeg er nødt til at tage skridtet i en eller anden retning. Når jeg ER på arbejdet har jeg det godt med både opgaver og kollegaer og irriterer mig over at jeg ikke bare kan hvile i min nuværende situation. Jeg føler lige frem at jeg ikke vil undvære det. Selv om jeg ikke ‘er’ mit arbejde er det en del af mig og jeg føler at det fylder en vigtig funktion og at jeg fylder en vigtig funktion. Det jeg har sammen med mine kollegaer er uvurderligt, og vores frokostpauser og små snak på gangen giver mig så meget på mange måder. Men lige så snart jeg sætter mig ind i bilen på vej hjem igen starter tankerne og jeg spinder videre på drømmerne om fremtiden. Hvorfor?!

Jeg har før skrevet om en drøm der stille og rolig begynder at tage form, og jeg har slet ikke givet slip om den endnu. Men det er en enormt lang og sej vej og til tider undrer det mig, at jeg slet ikke har lyst at give op. Men jeg brænder så meget for det at jeg egentlig ikke kan forestille mig, det ikke en dag skulle lykkes. Jeg lovede på et tidspunkt at jeg skulle sige ‘B’, men indtil videre må I nøjes med endnu et ‘A’ 🙂

Knus

6 comments

  1. Dorte says:

    Jeg håber, at du får styr på tankerne og planerne, så du kan få lidt ro på i øverste etage. Kender det godt – den der higen efter noget andet, uden at kunne få helt grebet om det. Men det lyder nu til, at du er lidt mere konkret end det. Jeg glæder mig til at høre mere om dine planer når du får lyst og mod på at dele måske et lille b :-). KRam D

    • Aargang73 says:

      Tak for din besked, Dorte. Det er simpelthen så rart at vide, der er flere der kender de tanker og frustrationer. Det lyder til at du selv har været/ er ude i noget der ligner… Knus

  2. Catarina says:

    Nogle gange skal man bare bare arbejde videre med projektet og ikke lade tiden ødelægge noget – gå derud og gør det.

    Jeg lever mest efter devisen
    Livet har så stor værdi – lev det inden det er forbi – så her spekulere jeg ikke ret meget over at jeg allerede er 50 år. Jeg er her og nu og har mange planer, om alle nås ved jeg ikke, men jeg tager en af gangen når muligheden er der. BUM!

    • Aargang73 says:

      Du har så ret Catarina, og det ved jeg godt. Det er også den tilstand jeg hiver efter at opnå, men det er ikke helt lykkes mig endnu. Knus

    • Aargang73 says:

      Kære Maude, jeg håber du har ret. Kan ikke lade være med at tænke på at det nu er et år siden jeg med din hjælp kom væk fra den dumme idé om at køre postbil 🙂 Jeg har fundet mere ro siden, men jeg mangler lige at få det sidste på plads

Skriv et svar