Hjemmelavet bodyscrub med kokos og citrus – selvforkælelse til værtinden

Så er det tredje og sidste gang jeg overtager stafetpinden for denne omgang. I løbet af 10 uger har Karen, Nana, Pia og jeg selv på skift delt vores idéer til personlige værtindegaver og vi har kommet vidt omkring. Dette er mit sidste bidrag, men Nana runder af næste fredag og jeg regner med at Pia afslutter stafetten med et brag om 14 dage :)Jeg har endnu en gang eksperimenteret i køkkenet, men gaven skal sandsynligvis bruges i badeværelset. Gaven kan varieres på mange måder, men idéen er jo at den skal indeholde et eller andet hjemmelavet. Min kurv indeholder et par hjemmestrikkede vaskeklude samt en hjemmelavet bodyscrub.

Bodyscrub kan laves på mange måder, men lige denne kan jeg rigtig godt lide. Det føles helt rigtig at smøre sig ind i den, da den er lavet udelukkende af naturlige produkter og så dufter den ikke mindre end fantastisk. Ingen tilsatsstoffer eller mærkelige ‘E-nummer’. Og det er ikke umuligt, at du allerede har alle ingredienser der hjemme. Og når du er i gang med at lave en til værtinden – lav også en til dig selv. Jeg bruger den selv og den kan sagtens holde sig et par dage i brusekabinen. Huden bliver som silke – jeg lover…

hjemmelavet bodyscrub

Ingredienser til hjemmelavet Bodyscrub med kokos og citrus

  • 2 dl sukker
  • 3 spsk. kokosolie
  • 2 spsk. honning
  • skrællen fra en revet citron

Der skal ikke rigtig nogen instrukser til, det hele skal bare røres sammen. Det anbefales at man opbevarer den i køleskabet hvis den skal gemmes længere end et par dage. Den skal dog tages frem lidt før man skal bruge den, da kokosolie har en tendens til at blive hård når den bliver kold. Den kan hurtig blødes op gennem at stille glasset i en skål med varmt vand.

Andre idéer til hvad man kan putte i af hjemmelavede ting, kunne f.eks. være denne skrubbesvampe. Eller hvad med disse hæklede vatrondeller – hvor fine er de ikke lige! En alternativ opskrift på bodyscrub finder du f.eks. her – den er lavet af kaffegrums, og går da helt i trit med mit fokus på stop-madspild! Og hele kurven behøver jo ikke at være hjemmelavet, man kan f.eks. som jeg har gjort, tilføje en købt sæbe. Kurven har jeg i øvrigt købt i en genbrugsbutik og spraymalet hvid. Den slags er altid gode at have et par stykker af på lager.

Og så vil jeg bare ønske jer alle sammen en god weekend og til dem af jer som lige som jeg selv har ferie – rigtig god ferie! I eftermiddag går turen hjem til det svenske og det glæder jeg mig enormt meget til. Jeg skal nok dele med af smuk natur og andre oplevelser i løbet af de kommende uger.

Knus

Tidligere indlæg i serien:

Noget med noget i

Kurv med hjemmelavet konfektVærtindegave fra hønsene

En blomst til værtinden

Kassevis af blomster

Hjemmelavet krydderolie og kryddersalt

Syrensaft fra Vadekærgård

Giv minder. Giv en fotobogPyntekugler fra haven

10 comments

  1. Birgitte B says:

    Man kan også bruge ganske almindelig olivenolie eller mandelolie. Jeg er tilhænger af rørsukker i scrubs.
    Rigtig god ferie søde malin. Knus Birgitte

    • Aargang73 says:

      Tak for tippet, Birgitte. Man kan sikkert også bytte sukkeret i denne opskrift ud mod rørsukker. Og rigtig dejlig ferie også til dig. Knus fra Sverige

    • Aargang73 says:

      Det har jeg hørt andre sige, det med kaffegrums og afløb. Men det kommer vist an på om man har et filter i risten eller ej… Jeg holder mig dog til denne et styk’ tid da jeg er så glad for den. Håber du får den prøvet en dag :)

  2. Bella says:

    Bodyscrub med citron og kokos lyder himmelsk — det vil jeg huske :-) Jeg er også vild med de hæklede vatrodeller — de er da for fine :-)
    Søde Malin, ha’ en vidunderlig ferie i det svenske!
    Knus, Bella

    • Aargang73 says:

      Jeg håber du får den lavet, Bella, den er virkelig dejligt frisk. De vatrondeller vil jeg også prøve at lave en dag, det er da et projekt man lige kan overkomme ;) Rigtig dejlig ferie også til dig!! Knus

  3. Karin says:

    Super dejligt tips.
    Har aldrig lavet en scrub selv, tankerne har været der, da jeg gerne vil undgå microplast.
    Du kan fint logge mig, og jeg tror snart jeg kommer i gang med at hækle rondeller, det må jeg da kunne, har det bedst med strikkepindene, men den opskrift må jeg da kunne hitte ud af :-)

    • Aargang73 says:

      Jeg tror på, at scrubben er sund i forhold til mange af dem man køber. I det mindste ved man, hvad det er man putter på huden. Måske kan man også finde en strikkeopskrift til de rondeller på nettet – det ville ikke undre mig.

Skriv et svar