Havesøndag

Sikke en weekend – sikke et vejr! Heldigvis var der plads til en hel dag i haven søndag så vi havde mulighed for at nyde det fuldt ud. Naboen nød det, genboen nød det, børnene nød det – alle nød det. Foråret…Få ting er så energi-optankende som havearbejde af denne slags. Der var små, hyggelige projekter.

‘Vi’ fik klippet det kinesiske kirsebærtræ ud mod vejen og nu har det fået noget der ligner en krone. Der blev en trailer fuld med grene som vi kørte til forbrændingen med det samme. Der blev også godt med grene at tage med ind til diverse vaser rundt om i huset. De er lige på nippen at slå ud.

Blomsterne fra et besøg i planteskolen lørdag (hvor jeg ikke rigtig skulle have noget) blev plantet i krukker og baljer foran huset.

Vi løftede sløret for alle vores Agapanthus, Hortensia og Lavendler som har stået godt pakket ind hele vinteren. De må have lov at blive lidt i deres “hule” endnu, men nu kan de få lidt luft, lidt lys og en sjat vand. Jeg klippede en enkelt Lavendel ned. Måske er det for tidlig, men jeg kunne ikke lade være – den duft!

Mine sidste frø fra mine Agapanthus sidste år blev sået i en stor krukke udendørs. Dem jeg såede indendørs for en måned siden, er lige begyndt at kigge frem, så det er liv i dem. Hvis det kommer frost igen, må jeg flytte krukken indendørs.

De to højbed blev ryddet fra resterne fra sidste år og jorden blev vendt. Kartofler er lagt til spiring i gæsteværelset, mon vi kan nå det til Sankt Hans…

De unge mennesker kom ud af deres “hule”. Hvis bare man har en madras, en kæreste og en computer med, så kan det godt lade sig gøre at komme lidt ud 😉 At lave denne terrasse færdig er også et af årets haveprojekter. Det bliver nok ikke så meget mit projekt, men min egen handymands…

12 comments

    • Aargang73 says:

      Tak Mette, jeg kunne sagtens have brugt både lørdag og søndag i haven, men da vi skulle i byen lørdag eftermiddag, var der så meget andet der skulle ordnes. Håber på godt vejr på lørdag, hvor jeg igen har mulighed for at komme i haven.

    • Aargang73 says:

      Tak for det, S 🙂 Det ser ud til at din og min weekend lignede hinanden, bortset fra den tur i svømmehallen. Så var jeg en tur i Plantorama i stedet for 🙂 Dejlig uge også til dig!

  1. Anja says:

    Så dejlige billeder. Virkelig en skøn marts vi har fået.
    Og sikke en skøn terrasse I (!) er ved at lave 🙂 Hvad er det for noget træ (belægning)? Ser rigtig godt ud. Kh.

    • Aargang73 says:

      Fantastisk marts måned, Anja, og jeg nyyyder det! Det tror jeg vist, vi allesammen gør. Jeg er rigtig glad for vores kommende terrasse og jeg glæder mig til at sådan virkelig tage den i brug. Vi mangler lige havemøbler og så pengene til havemøblerne 😉 Træet hedder Ipé, en meget hårdt træsort som gerne skulle holde mange år. Og lidt dyr, grunden til at det ikke er så meget tilbage til møblerne 🙂

      • Anja says:

        Virkeligt flot træ, det må jeg sige! Mon ikke det er en god investering at ofre det gode, men dyre træ? Det tror jeg 🙂

        • Aargang73 says:

          Jo, Anja, det tror jeg og det er i hvert fald det vi satser på. Det har været et enormt arbejde med den terrasse, så den skulle gerne være pæn mange år i fremtiden.

    • Aargang73 says:

      Det hele var dejligt, KS, og vi nåede en masse små ting. Skønt at være godt med i haven fra start! Og nu ser det jo ikke være ud end at vi får omkring 20 grader den kommende weekend.

    • Aargang73 says:

      Tak Rikke, den er ret lækker ;). Tænker at vi kommer til at bruge en hel del tid på den i sommer, hvis blot vejret tillader det.

Skriv et svar