Finally Friday

Endelig fredag! Jeg modtager denne fredag med kyshånd, synes ugen har været lidt hård. Det med jetlag havde jeg ikke taget så alvorligt. Jeg tænkte, at en enkel overnatning i London nok skulle fikse den tidsforskel der nu var mellem USA og Europa. Wrong! Hold da op hvor har jeg og resten af familien kæmpet med søvnen! Dagstimerne er foregået i halvt våget og halvt sovende tilstand og vi har hele dagen gået og glædet os til sengetid. Og hvad sker det så? Så kan man ikke falde i søvn?!

Jeg har ligget i timer og vendt og drejet, enormt stresset af kirkeklokkerne som rapporterede om at klokken blev både 01:00 og 02:00. De første tre nætter fik jeg sammenlagt 12 timers søvn og det kan man altså godt mærke. Det er som om hovedet ikke helt følger med kroppen.

Mandag morgen startede vi med en lillebror der klagede over hovedpine. Vi prøvede på at forklare ham at det var på grund af søvnmangel og jetlag og vi var overbeviste om, han bare skulle af sted og i gang. Han blev ved med at hævde, han aldrig haft sådan en hovedpine før og da tårerne begyndte at trille ned af hans kinder, besluttede vi at jeg skulle tage en hjemmearbejdsdag og han fik lov at putte igen. Det gik ikke mange minutter, så begyndte han at kaste op, og jeg var dybt taknemmelig over at jeg ikke ignoreret ham. Hånden på hjertet, passede det mig også udmærket at få lov at starte stille og rolig ud med en arbejdsdag her hjemme ;)

Jeg havde min første dag på arbejde tirsdag og det var på dette tidspunkt, at jeg i gennemsnit havde fået 4 timers søvn de sidst tre nætter. Jeg var ikke supereffektiv, og havde lidt dårligt samvittighed da jeg ‘tjekkede ud’ igen om eftermiddagen. Hovedet var ikke helt med mig og jeg duede ikke til meget andet end hyggesnak med kollegaerne.

Onsdag havde jeg en sygedag da jeg skulle opereres for en stor fedtknude på ryggen. Det gik godt, men pyh, hvor er jeg pylret. Det var én af de dage der bare skulle overstås. Det gjorde ikke ondt, men jeg kunne både høre og mærke hvordan han klippede i min ryg og hvordan han hev i mig da han syede mig sammen. Jeg koncentrerede mig om vejrtrækningen og lykkedes at ikke besvime, men da han til sidst viste mig klumpen, blev jeg nødt til at lægge mig lidt igen.

Samme onsdag blev min mand sendt til lægen af en kollega, da han siden mandag haft forfærdeligt ondt i sit højre underben. Lægen sendte ham videre til Farsø for yderlige undersøgelse og der fik han konstateret en blodprop i benet. Det kom lidt som et chok, da vi overhoved ikke havde tænkt at han lå i risikozonen for den slags. Han er i meget god fysisk form, men det er jo ikke altid nok. Højst sandsynlig er det de mange timer i bus og fly den sidste tid der har årsaget proppen. Set i bakspejlet, skulle vi nok have reageret allerede den gang i Brasilien hvor hans ben hævede vildt meget op i forbindelse med en lang busrejse. En ‘lidt træls afslutning på rejsen’, var det nogen der sagde, men jeg vælger at være taknemmelig over at det skete her hjemme og ikke på rejsen.

I går, torsdag, tog min mand en sygedag og jeg havde tilfældigvis en fridag. Dagen blev brugt på lige det vi havde brug for; ingenting. Vi sov længe, sov til middag og hyggede og slappede af. Det var virkelig tiltrængt og forhåbentlig var det det der skulle til, for at vi nu skal være udhvilede til weekenden.

Og nu er vi bare så klare til den bedste stund på hele ugen; Fredagaften! Der er købt chips, slik og sodavand og jeg har tænkt at sende min haltende mand ud på terrassen for at grille burgere (det klarer han nok ;) Og så er der X-faktor og sofahygge sammen med ungerne!

Ønsker jer allesammen der ude en fantastisk weekend!

10 comments

    • Aargang73 says:

      Kære, Skøre liv – det var en lidt hård start men mon ikke næste uge bliver bedre. Det tror jeg ;-) Knus

  1. Cille says:

    Det klarer han nok ????. Og god bedring til både de store og de mindre. Det har da været en lidt hård hjemkomst. Nydcfredag aften – det er bare ugens stjernestund!

    • Aargang73 says:

      Hi hi, Cille, ja det havde han klaret. Men så opdagede vi at vi var løbet tør for gas, så vi han slap for at gå udenfor i mørkeret ;-) Rigtig dejlig fredagaften og weekend, ønsker jeg også dig.

    • Aargang73 says:

      Heldigvis slap vi med forskrækkelsen og et halvårs behandling, Dorte. Det er også rart at vide, helbredet ikke fejler noget, men at det kun var flyturen der årsagede proppen. Han er jo på en eller anden måde lige så frisk, som han før det skete. Knus

    • Aargang73 says:

      Tak Birgitte. Og ja, det kan du tro, vi har! En total slapper-dag i går och familiefødselsdag i dag. Ku’ dog bruge en dag mere eller to, føler mig ikke helt klar til mandag endnu.

Skriv et svar